Skrottede berøringsangst overfor skimmel og støj

”Det lugter underligt i opgangen”. Sådan lød en henvendelse til boligservice i AAB Silkeborg. Boligservice lovede svar inden to dage og besigtigelse inden fem dage. Det viste sig, at lugten kom fra en nedlagt affaldsskakt, der var lukket af. Nedenunder var et afløb med en vandlås, hvor vandet var fordampet og nu afgav en stram lugt.

”Vi har forpligtiget os til at give beboerne et fornuftigt svar på henvendelser om indeklima. I dag har vi fokus på en mere rettighedsbaseret tilgang – hvor de får en hurtig behandling og dokumentation for det, de spørger om,” siger Allan Oldenburg, projektleder, AAB Silkeborg.

Indeklima er meget mere end fugt               

I foråret 2019 indførte AAB Silkeborg en ny indeklimapolitik for at give beboerne i de 2.500 boliger ensartet behandling af indeklimaproblemer. Politikken blev lavet af et indeklimaudvalg af beboerrepræsentanter, der havde Allan Oldenburg med på sidelinjen. De brugte blandt andet Realdanias Indeklimahjul som inspiration. Det er en cirkel med små billeder af blandt andet fugt, lugt, støj, lys, træk, kulde, radon og afgasning fra byggematerialer.

”Indeklimahjulet har hjulpet udvalget til at få diskuteret, hvad et godt indeklima egentlig er, uden at bruge fremmedord eller tekniske betegnelser,” siger Allan Oldenburg.

”Vi har brugt det til at flytte fokus væk fra synlige problemer og hen mod ting, der ikke er reguleret af lovgivning,” siger han.

Artiklen fortsætter under billedet. 

”Når der var skimmel eller radon, var vi ikke i tvivl om, hvad der var rigtigt at gøre. Men når der er lugt, støj, træk fra ventilation, generende lys fra gadelamper eller bekymring om afgasning fra materialer, så er problemerne mindre håndgribelige. De er sværere at løse og behandle,” siger Allan Oldenburg.

Ingen berøringsangst

Udvalgets bud på en klimapolitik blev fremlagt for repræsentantskabet og vedtaget af organisationsbestyrelsen. Den er nu implementeret i drift- og projektafdeling.

Retningslinjerne beskriver, hvad administrationen skal gøre, når beboere henvender sig om en meget bred vifte af indeklimaproblemer. Den enkelte boligafdeling betaler i udgangspunktet regningen, også i større skimmelsager, der skyldes beboerens adfærd. Beboerne har også fået garanti på svartider.

”Jeg tror mange kolleger har berøringsangst overfor at give beboere faste reaktionstider, men det har vi gjort. Vi vil gerne hjælpe folk med at få et bedre indeklima, og selvfølgelig vil vi også gerne på den lange bane have boliger, der er bedre vedligeholdt,” siger Allan Oldenburg.

Skimmel kom frem i lyset

Den nye politik fik omkring 30 beboere til at henvende sig, og cirka 10 af dem fik renset skimmel af på afdelingens regning.

”Det drejede sig i nogle tilfælde om skimmel, der var opstået på grund af beboernes adfærd, men vi fandt også bygningsskader, for eksempel utætte tagrender og sokler, hvor fugten trængte ind. Vi har fået en masse viden ud af det,” siger Allan Oldenburg.

Sagerne bliver systematisk registreret. De indgår i byggetekniske gennemgange og langtidsplaner.

Tobaksrøg fra naboen

En beboer oplevede, at tobaksrøg trængte ind fra naboen. Det viste sig, at røgen kom ind ved ventilationsanlægget, der blev justeret i samarbejde med ventilationsfirmaet. Den type sager kan være vanskelige, fordi det er individuelt, hvordan lyde og lugte opfattes.

”Det er her, det godt kan blive svært med indeklimasager. Det kan koste mange penge at løse et problem, for eksempel en lyd som en enkelt beboer kan høre. Der kan boligorganisationen komme i klemme,” siger Allan Oldenburg.

Retningslinjerne hjælper også administrationen til at afslutte de sager.

”Det er ikke alle beboere, der får det svar, de gerne vil have. Det er ikke en gavebutik. Svaret kan være, at vi har haft en professionel på opgaven, og så kan vi ikke gøre mere,” siger han. Nogle beboere skal også forstå, at de skal lufte bedre ud for at undgå skimmel eller gøre bedre rent for at slippe af med sølvfisk.

Beboere spørger om maling og kemi

Indeklimapolitikken indgår også i nybyggeri. Beboerne stiller ofte spørgsmål om maling og kemiske stoffer.

”Det stiller større krav til os i forhold til dokumentation og kommunikation. Derfor vil vi undersøge, om boligerne i fremtiden skal være indeklimamærkede gennem en ekstern certificeringsordning. For eksempel den nye DGNB Hjerte certificering, der rummer alle aspekter af Indeklimahjulet,” siger Allan Oldenburg.