18. NOV. 2020 KL. 10:33

Langt færre børn end forventet i tvungen pasning

Istock 1199952345

Foto: iStock

Det går betydeligt bedre med sprog og fremmøde i vuggestue og skole, end politikerne forventede, da de vedtog den såkaldte ghetto-plan.

700 børn skulle tvinges i vuggestue. Men i oktober var det kun 31 børn fra de 15 kommuner på ghettolisten, der var i det såkaldte obligatoriske læringstilbud.

1.800 børn skulle samles op efter sprogprøver i skolen. Men efter de første prøver sidste efterår var det kun omkring 150 børn, der ikke havde et godt nok sprogligt niveau.

Det skriver Fagbladet Børn&Unge, der udgives af fagforeningen for pædagoger.

Børn&Unge har fået aktindsigt i de 15 kommuner på den såkaldte ghettoliste.

Tallene på børneområdet afslører, at det ikke alene er politikernes antagelser om de obligatoriske læringstilbud og sprogprøver i skolen, som har vist sig at være højt sat.

En tredje forudsætning lød, at over 4.000 familier skulle miste børnechecken som straf for børnenes høje fravær i skolen. Det er ifølge kommunernes oplysninger kun sket omkring 270 gange.

Læs også: Bygger på fejlskøn: Ghetto-pakke skyder langt over målet

Artiklen fortsætter under boksen. 

Læs senere artikler

500 børn fra ”ghettoen” skulle tvinges i vuggestue – kun 8 er startet

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Små børn i udsatte boligområder har meget svær start på livet

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Godt et år efter, at ghettopakken trådte i kraft i juli 2019, har den langt fra fået den effekt, som politikerne begrundede de nye regler på børneområdet med, skriver Børn&Unge.

Oplysningerne får ikke børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) til at overveje at rulle kravene til kommunerne på ghettolisten tilbage.

»At vi starter med 700 børn og ender på 31 i obligatorisk læringstilbud, tyder på, at vi har landet det meget godt, nemlig at langt de fleste af egen drift - godt nok på lidt opfordring - skriver deres børn ind. Og så er der enkelte, hvor man skal sige, at det skal I, fordi det står i loven,« siger hun til Børn&Unge.

Om skribenten

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 2956 )

0

Læseliste