Små børn i udsatte boligområder har meget svær start på livet

Mange småbørn i udsatte boligområder har en svær start på livet. Det viser en ny rapport fra Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Hvert tredje barn fra 0-6 år med ikke-vestlig baggrund vokser op i økonomisk fattigdom. Oveni kæmper forældrene til de etnisk danske børn med massive problemer med misbrug, psykisk sygdom og kriminalitet.

I begge grupper er problemerne langt større end i befolkningen i gennemsnit. Chefanalytiker i Vive, Gunvor Christensen, mener, at den opdeling er det fysiske billede på, hvordan vores samfund ser ud

LÆS HELE UNDERSØGELSEN HER (Åbner i et nyt vindue)

”Det er ikke tilfældigt, hvor folk bor henne. De udsatte boligområder og beboerne der er et spejl på den økonomiske og sociale opdeling, der er generelt i samfundet,” siger Gunvor Christensen.

I småbørnsfamilierne er der en markant overrepræsentation af småbørnsfamilier med fattigdom, psykisk sygdom, og misbrug og kriminalitet. Familierne mangler også uddannelse og har en svag tilknytning til arbejdsmarkedet.

”Det er ikke overraskende, at vi finder dem i de udsatte boligområder. For der er ikke nogen andre steder, de ville kunne finde en bolig, hvor de har råd til at bo,” siger hun.

Tallene fremgår af en ny rapport, VIVE, Rambøll og Naboskaber har udarbejdet for Landsbyggefonden. Rapporten kortlægger de små børns familiebaggrund og evaluerer en række boligsociale indsatser, som fik penge fra Landsbyggefondens midler afsat i boligaftalen fra 2011-14. I alt blev der uddelt 880 millioner kroner til boligsociale indsatser.

Markant flest problemer i etnisk danske familier

Evalueringen viser, at der er meget stor forskel på de problemer, ikke-vestlige og etnisk danske familier med små børn slås med.

Hver tredje af ikke-vestlige småbørn vokser op i fattigdom i de udsatte boligområder. Det samme gør 17 procent af småbørnene med etnisk dansk baggrund. I befolkningen som helhed er det otte procent af småbørn, der lever i økonomisk fattigdom.

Gunvor Christensen forklarer de mange fattige familier med manglende uddannelse og dårlig tilknytning til arbejdsmarkedet.

”Både de sociale ydelser, som for eksempel integrationsydelse, og lønniveauet er lavere end for de etnisk danske familier, ” siger hun.

I den politiske debat om de udsatte boligområder og den nye ’ghetto-plan’ er der meget fokus på de ikke-vestlige indvandrende. Men rapporten peger på, at de etnisk danske småbørnsfamilier har det sværest.

”De ikke-vestlige familier er svage i forhold til uddannelse, indkomst og arbejdsmarked. Det er de etnisk danske familier også. Men på toppen af det, er der også problemer med kriminalitet, psykisk sygdom og stofmisbrug. De etnisk danske familier er udsatte og psykisk sårbare på en helt anden måde,” siger Gunvor Christensen.

Voldsomme tal for danske fædre

Især de etnisk danske fædre er i store problemer. 20 procent har på et tidspunkt fået en dom. Det er dobbelt så mange som de ikke-vestlige fædre i udsatte boligområder. To procent af de ikke-vestlige fædre til småbørn har haft et længerevarende misbrug af alkohol eller stoffer. Blandt de etnisk danske er det næsten hver tiende, der har haft længerevarende misbrug.   

”Det er nogle meget voldsomme tal,” konstaterer Gunvor Christensen.  

Næsten 12 procent af de etnisk danske mødre har haft psykiske problemer inden for de sidste fem år. Det er næsten dobbelt så mange som blandt mødre generelt. De ikke-vestlige mødre ligger på linje med resten af befolkningen.

Forskningsmæssigt ved man, at det er rigtigt hårdt at vokse op i familier med psykisk sygdom, kriminalitet og misbrug. Familierne har meget få ressourcer til at støtte op om børnene.

”Det er svært nok i sig selv, at far og mor ikke har en uddannelse eller har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet. Men de øvrige problemer gør det langt vanskeligere, og du har som barn større risiko for at udvikle nogle af de problemstillinger selv,” siger hun.

De svageste får for lidt hjælp

Seks procent af småbørnene i de udsatte områder får såkaldt ”forebyggende foranstaltninger” fra det offentlige. Det kan være familiebehandling, støtte i hjemmet eller konsulentbistand. Tallet er cirka det samme for befolkningen i gennemsnit, selvom problemerne her er langt mindre.

”Det er overraskende, at de ikke får mere støtte, når der er en helt anden udsathed. Så kunne man også forvente, at der var flere forebyggende foranstaltninger.

Vives interview med forældre i udsatte boligområder viser, at mange forældre er angst for at bede om hjælp, fordi de frygter, at kommunen tager deres børn.

”Det er en af de opgaver, som rapporten viser, at det boligsociale arbejde løser. At de formidler til forældrene, at man ikke mister sine børn ved at bede om hjælp,” siger hun.