500 børn fra ”ghettoen” skulle tvinges i vuggestue – kun 8 er startet

Er du forældre til et barn og bor i et såkaldt ghettoområde, så kan det få konsekvenser, hvis du ikke sender dit barn i vuggestue 25 timer om ugen. Loven siger, dit barn skal indskrives, inden det fylder et år. Gør du ikke det, ryger børnechecken.

Loven om obligatorisk læringstilbud trådte i kraft i juli og er en del af ghettoplanen, som blev vedtaget af Folketinget i november 2018.

Regeringen, SF, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti ville med loven sikre, at børn fra udsatte boligområder udvikler et godt dansk sprog, bliver læringsparate og lærer de danske værdier, så de hjælpes godt videre i livet.

BUPL kritiske overfor lov

Da loven blev vedtaget, var BUPL fremme med kritik om, at tvang ikke er vejen frem, når man skal skabe tillid til forældre og overbevise dem om, at daginstitution er et godt tilbud.

Til Børn & Unge siger Elisa Rimpler, formand for BUPL:

”Det, der skal til, er tidlig opsporing, tid til brobygning mellem familie og institution – og et tættere samarbejde med sundhedsplejerskerne. At lave en ghettolov med et obligatorisk læringstilbud er symbolpolitik af værste skuffe.”

Kommunerne investerer i tidlig indsats

Efter Loven trådte i kraft i juli i år, har det vist sig, at den har meget lille praktisk betydning. Fagbladet Børn & Unge har lavet en rundspørge til de 15 kommuner, som skal modtage børnene. Den viser, at kun 8 børn er startet i obligatorisk læringstilbud pr. 1. november.

Af de 8 børn, som er tvangsindskrevet i vuggestue, kommer 2 fra København, 2 fra Høje-Taastrup og 4 fra Odense.

Frygten var, at Odense og Københavns Kommune hver skulle indskrive omkring 100 børn i det obligatoriske tilbud.

Børne- og ungdomsborgmester i Københavns Kommune, Jesper Christensen (S), mener, at der er en positiv grund til de få indskrivninger. Kommunen har nemlig investeret mere end 5 millioner kroner i den tidlige indsats for at undgå vuggestuetvang – og det har virket.

”Vi har et team, som opsøger de familier, der ikke har skrevet børnene op, og de bliver taget godt imod. Medarbejderne er også ude og besøge kvindegrupper og bruger de lokale netværk til at motivere familierne til at benytte de almindelige dagtilbud. Nogle har også ledsaget mødre til institutionsbesøg, støttet dem i dialogen med personalet og opbygget en tillid til dem,” siger han til Børn & Unge.

I december starter endnu 1 barn i obligatorisk tilbud i Københavns Kommune og 4 i Odense Kommune.

Læs også: Hvem står på ghettolisten?

FAKTA

Loven kort fortalt

Børn fra udsatte boligområder, som ikke er indskrevet i et dagtilbud som etårige, skal have et obligatorisk læringstilbud på 25 timer om ugen.

Det skal sørge for, at børnene udvikler et godt dansk sprog, lærer danske værdier og udvikle deres generelle læringsparathed.

Det særlige tilbud kan foregå i regi af en almindelig vuggestue. Men kommunerne kan planlægge en åbningstid på 25 timer om ugen, der for så vidt muligt skal finde sted, mens børnene er vågne.

Den nye form for institution skal være gratis for forældrene. Men de skal til gengæld selv betale for frokost og bleer.

Forældre i udsatte boligområder, der vil passe deres barn selv, kan godt få lov til det, hvis de selv er i stand til at lære barnet om dansk sprog og traditioner. Det vil kræve tilsynsbesøg fra kommunen, og at begge forældre taler dansk svarende til det, der kræves for at bestå 9. klasse.

Hvis forældrene ikke afleverer deres barn, stopper børnechecken. Også hvis barnet ikke er der nok eller ikke deltager i planlagte aktiviteter.

Begge forældre skal desuden deltage i samarbejdet omkring barnet i læringstilbuddet.

Kilde: Børne- og Socialministeriet.