22. DEC. 2020 KL. 12:00

Marie Stærke: Send ”ghetto-listen” på pension

Mariestaerkebb101408f

Foto: Claus Bech

Køge-borgmester Marie Stærke ser gerne, at ghetto-listen går i graven og erstattes af et nyt redskab, der skal sættes ind i udsatte boligområder.

Hvis det står til Socialdemokratiets nye næstformand, Marie Stærke, er de såkaldte ghetto-lister snart fortid.

”Ghetto-listerne er bare blevet så stigmatiserende, og jeg synes, at det gør ondt. Det er ikke rimeligt overfor de mennesker, der bor i de boligområder og heller ikke overfor de mange frivillige og beboerforeningerne, der gør en kæmpe indsats. Jeg synes, at ghetto-listerne skal afskaffes,” siger hun.

Køges borgmester, Marie Stærke, overtog i november næstformandsposten i Socialdemokratiet efter Københavns tidligere overborgmester Frank Jensen. Ønsket om at afskaffe ”ghetto-listen” er i strid med Socialdemokratiets officielle politik.

Hun er selv vokset op i det almene boligområde Karlemoseparken i Køge, der har figureret på ”ghetto-listen” i flere omgange og netop er røget ud af listen.

”Det betyder rigtig meget for mig, at Karlemoseparken ikke længere er på ghetto-listen. Ikke for min skyld, men for dem, der bor der, og dem, der yder en kæmpe beboerdemokratisk indsats. Beboerne selv, boligselskaber, beboerrådgivere, kommunen og mange flere har gjort en fælles indsats, og det har heldigvis virket,” fastslår hun.

Vi skal af med ghetto-listen. Men vi skal finde en ny måde og et nyt instrument, der har opmærksomheden på udsatte boligområder og boligsociale indsatser.

Marie Stærke, bormester i Køge og næstformand for Socialdemokratiet

Mariestaerke I Karlemoseparken

Marie Stærke på besøg i Karloemoseparken. Foto: Claus Bech

Udskammer folk i almene boliger

Marie Stærke mener, at de såkaldte ghetto-lister ufortjent stempler en masse velfungerende mennesker, der bor i de almene boliger.

”Ghetto-listerne giver også et våben til kritikerne af den almene boligsektor. De bruger tallene fra ghetto-listen til at påstå, at almene boligområder trækker ned i forhold til velfærdssamfundets økonomi, og sætter spørgsmålstegn ved, om man bidrager til samfundet. Ghetto-listerne giver dem et våben til at udskamme almene boliger, og det er slet ikke rimeligt,” siger hun.

Hun anfægter ikke, at der i nogle almene boligområder kan være problemer med kriminalitet og utryghed, der skal løses. Men at kategorisere områder som ”ghettoer” og ”hårde ghettoer” og dermed sætte alle beboere i den bås, opfatter hun som uhensigtsmæssigt.

”Vi skal af med ghetto-listen, men vi skal finde en ny måde og et nyt instrument, der har opmærksomheden på udsatte boligområder og boligsociale indsatser,” siger hun.

Ifølge Marie Stærke har den nuværende ghettoliste en indre syg mekanisme, hvor det for nogle boligområder ligefrem kan være en fordel at komme på listen, fordi der så kommer et projektørlys og penge til en boligsocial indsats. Men når boligområdet ryger ud igen, forsvinder ressourcerne sammen med opmærksomheden.

”Det holder overhovedet ikke, ligesom kriterierne for at komme på listen heller ikke gør,” siger hun. For eksempel finder hun det forkert, at kun almene boligområder med mindst 1.000 beboere kan havne på listen. Almene boligområder med færre beboere kan ifølge borgmesteren have store problemer, men slipper for at blive stemplet som ghetto alene på grund af størrelsen.

Læs senere artikler

Borgmester banker bank på plads: Sænk renten for lejere

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

”Ghetto-liste” eller ej: Boligområder kan stadig styre indflytning

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Plusser ved ghettolisten

Men der er også plusser ved ”ghetto-listen”, fremhæver borgmesteren.

”Der er skabt en viden og faglig udveksling om de boligsociale indsatser i ghetto-områderne. Problemerne bliver løst, og erfaringerne fra det boligsociale arbejde kommer andre til gode. Kort sagt bidrager ghetto-listen til, at vores bevidsthed og professionalisme omkring boligsocialt arbejde skærpes,” siger hun.

Marie Stærke har ikke en fiks og færdig model klar, men forestiller sig, at man kan erstatte ghetto-listen med et andet benchmarking-redskab og stadig holde et vågent øje med nøgletal, som for eksempel kriminalitet og andel af beboere uden tilknytning til arbejdsmarkedet. 

”Vi trænger til mere forskning om boligpolitik, herunder almene boliger. Jeg tror for eksempel ikke, at yngre generationer har behov for trygheden i at have fast bolig og et 30-årigt realkreditlån. Jeg tror, at vi i højere grad er mobile og vil forskellige ting i forskellige stadier af vores liv. Også i forhold til kernefamilien,” noterer hun.

”Boligpolitikken skal følge med nutiden, og jeg tror, at behovet for almene boliger til helt almindelige mennesker er større, end vi tror,” siger Marie Stærke, der tidligere har være formand for Center for Boligsocial udvikling.

Mange mennesker vil gerne bo nemt, bekvemt, godt og billigt, og her er almene boliger ifølge Marie Stærke et ”must” at have på hylden i enhver kommune.

”Imaget omkring almene boliger kan blive bedre, men jeg tror heller ikke, at det er så skidt, som nogen vil gøre det til,” siger hun og anfører, at afskaffelse af ”ghetto-listerne” vil være hjælpsomt i forhold til at give almene boliger et bedre ry. 

 

Om skribenten

Artikler

vi anbefaler

Kirsten Friis Hansen 200121 001 Her er 10 gode råd til hjemmekontoret fra kollegaerne i DAB
COLOURBOX23145527 Det er billigere og grønnere at renovere end at bygge nyt
Palle Adamsen 2019 02 08 Nr005 Undersøgelse: Sådan er landets almene boliger repræsenteret i samfundet
Foto Holger Anderson Rikke Lønne 23 BL: ”Almene boliger er med til at mindske social ulighed”
CHO 2019 Stor Imponerende indsats af Landsbyggefonden
Lisbjerg Bakke Al2bolig Endelig Træbygninger er mere klimavenlige og kan give et behageligt boligmiljø
Mariestaerke I Karlemoseparken Borgmester: Blandede byer er stærke byer
Se alle artikler ( 1899 )

0

Læseliste