14. DEC. 2020 KL. 13:49

”Ghetto-liste” eller ej: Boligområder kan stadig styre indflytning

BL Agervang 101018 019

Agervang i Holbæk har ikke længere ghettoprædikat. Boligområdert kan dog alligevel beholdee de værktøjer, som regulerer beboersammensætningen. Foto: Carsten Andersen

Reglerne om fleksibel udlejning muliggør, at man kan fortsætte med at regulere beboersammensætningen i udsatte boligafdelinger efter, at området er sluppet af regeringens lister.

16 boligområder kunne den 1. december konstatere, at de ifølge regeringens definition nu hverken er et udsat boligområde, en såkaldt ghetto eller en hård "ghetto".

Midt i glæden over at være kommet fri af regeringens lister over udsatte boligområder, ”ghettoer” og hårde ”ghettoer” var der mange boligorganisationer, der dagen efter tænkte: ”hvad så nu…?”. 

Mange af de værktøjer, der havde været brugt til at regulere beboersammensætningen, så boligområderne kom fri af listerne, var noget der fulgte med opholdet på listerne.

Alle problemstillingerne er jo ikke løst. I mange områder skyldtes den nye tilværelse uden prædikat, at et par beboere var kommet i arbejde, eller et par kriminelle var flyttet.

 

”Det vil fortsat være muligt at regulere beboersammensætningen på baggrund af strategiske udlejningsværktøjer som eksempelvis indkomst, uddannelse og i et vist omfang straffeattester i boligområder gennem retten til fleksibel udlejning,”

Sanne Sten Petersen, chefjurist

Læs senere artikler

Reguleringen kan fortsætte

Men boligområderne behøver ikke at slippe de strategiske udlejningsværktøjer, når de ikke længere lever op til kravene for at modtage prædikaterne, som følger med regeringens lister.

”Det vil fortsat være muligt at regulere beboersammensætningen på baggrund af strategiske udlejningsværktøjer som eksempelvis indkomst, uddannelse og i et vist omfang straffeattester i boligområder gennem retten til fleksibel udlejning,” siger chefjurist ved BL – Danmarks Almene Boliger, Sanne Steen Petersen.

”Hvordan kriterierne for beboersammensætningen i en afdeling fremadrettet reguleres, skal udarbejdes i samarbejde med og godkendes af aktuelle kommuner,” fortsætter hun.

Selvom det fortsat er muligt at afvise boligsøgende med en dom, for lav indkomst med mere fra at få en bolig i en bestemt afdeling, betyder det ikke, at boligorganisationen og kommunen kan aftale, at man slet ikke længere vil have personer med en for lav indkomst til at flytte ind i nogen almene boligafdelinger i kommunen.

”Kommuner og boligorganisationer er naturligvis stadig forpligtede til at hjælpe folk med at få en bolig uanset indkomst eller uddannelse,” siger Sanne Steen Petersen. 

”Men det vil fortsat være nyttige redskaber, hvis en afdeling er i risiko for at opfylde et eller flere af de såkaldte ghettokriterier,” fortsætter hun.

Chefjuristen understreger, at det naturligvis ikke vil være muligt at afvise personer på grund af deres etniske oprindelse indenfor rammerne af fleksibel udlejning. Det strider mod menneskerettighederne.

Fortsat plads til alle

I forhold til straffeattester er der en særlige bestemmelse for udsatte boligområder.

Den giver boligorganisationerne mulighed for at forlange fremvisning af straffeattester og afvise boligsøgende, hvis straffeattesten for den boligsøgende eller dennes husstand indeholder kriminalitet, der vurderes at have betydning for trygheden i det pågældende boligområde.

Denne bestemmelse kan ikke anvendes udenfor udsatte boligområder

Men Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har udtalt, at der indenfor rammerne af fleksibel udlejning kan være mulighed for at bede om straffeattester.

Et fortrinskriterie med krav om forevisning af straffeattest forudsætter dog ifølge styrelsen, at de omfattede boligorganisationer og kommunen sikrer, at der er en generel strategi for udlejning af almene boliger i kommunen, der tager højde for, hvordan borgere, der ikke opfylder kriterierne for fleksibel udlejning, får dækket deres boligbehov.

Ligesom det aftalte kriterie om straffeattest skal være sagligt og proportionalt, hvilket beror på en konkret vurdering af kriterierne og virkningsområdet.

Strategiske anvisnings- og udlejningsaftaler

BL– Danmarks  Almene Boliger opfordrer alle landets almene boligorganisationer og kommuner til at vurdere behovet for at indgå lokalt samarbejde om at kortlægge alle boligafdelingers behov for fleksible udlejningsaftaler.

”Nogle kommuner har allerede kortlagt afdelingernes behov og har indgået aftaler om fleksibel udlejning ud fra de kriterier, som skønnes relevante lokalt,” siger Annesophie Hansen, der er afdelingschef for BLs kredsafdeling.

"Typisk indgås der efter behov aftaler om fleksibel udlejning, der læner sig op af de såkaldte skærpede kriterier. De omhandler antallet af dømte, uddannelse og beskæftigelse i de afdelinger, der har mere end 1.000 beboere, fordi de risikerer at havne på regeringens lister. Mens der i andre afdelinger normalt kun indgås aftale om at regulere i forhold til kriteriet om antallet af beboere i beskæftigelse/uddannelse,” fortsætter hun.

Annesophie Hansen vurderer, at der i cirka en femtedel af landets kommuner er indgået aftaler eller er aftaler på vej om fleksibel udlejning på baggrund af en helhedsanalyse, der dækker alle almene boliger i kommunen.

Men hun understreger, at det vil være en god ide at belyse behovet i flere kommuner.

”Den bedste vej til at komme i gang med processen er, at boligorganisationerne sammen snakker om behovet og derefter samlet retter henvendelse til kommunen om at få arbejdet sat i gang,” siger Annesophie Hansen.

Formålet er at forebygge og sikre, at almene boligområder ikke optræder på listerne med de konsekvenser, det har for såvel mennesker som bygninger. 

Afdelingschefen understreger, at BLs kredskonsulenter meget gerne bistår boligorganisationerne i processen.

Om fleksibel udlejning

Kommunalbestyrelsen og den almene boligorganisation kan indgå aftale om, at ledige boliger i en boligafdeling skal udlejes efter særlige kriterier. 

Aftalerne skal tages op til revision senest fire år efter aftalens indgåelse. Er kommunalbestyrelsen og boligorganisationen enige, kan aftalen tages op til revision inden udløbet af 4-års-perioden.

I tilfælde af uenighed mellem kommunalbestyrelsen og boligorganisationen om indgåelse af aftaler træffer Transport- og Boligministeriet efter anmodning fra kommunalbestyrelsen afgørelse om udlejning efter særlige kriterier. Afgørelsen træffes efter høring af parterne og på baggrund af en udtalelse fra Landsbyggefonden.

De nærmere retningslinjer er fastlagt i Lov om almene boliger § 60

Om skribenten

regnar_m_nielsen.jpg
Regnar M. Nielsen

Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.

Seneste Artikel

Aftale om forebyggelsesområder bedre end forhandlingsudspillet

Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.

Seneste Artikel

Aftale om forebyggelsesområder bedre end forhandlingsudspillet

Fik du

læst disse?

Himmerland Boligforening 2020 Sankelmarksgade 9 Renejeppesendk Her er der penthouses til 7,5 mio. kr. på toppen af det almene
DSC01070 Opfordring til Christiansborg: ”Opret tænketank, der sikrer boliger til hele livet for alle”
Foto Holger Anderson Solveigraabergtingey 15 Ny BL-analyse: Behovet for boliger til seniorgruppen er stærkt stigende
Microsoftteams Image Se billederne: Konference satte lup på den blandende – og 'klumpede' – by
Keld Laursen Brabrand Boligforening Keld Laursen fratræder som Brabrand Boligforenings direktør
DSC2078 Generationernes Hus viser nye veje for fællesskab
Himmerland Boligforening 2019 Ole Nielsen Corona-regning: Lejetab kan give højere husleje til unge studerende
Se alle artikler ( 2063 )

0

Læseliste