Marie Stærke: Send ”ghetto-listen” på pension

Hvis det står til Socialdemokratiets nye næstformand, Marie Stærke, er de såkaldte ghetto-lister snart fortid.

”Ghetto-listerne er bare blevet så stigmatiserende, og jeg synes, at det gør ondt. Det er ikke rimeligt overfor de mennesker, der bor i de boligområder og heller ikke overfor de mange frivillige og beboerforeningerne, der gør en kæmpe indsats. Jeg synes, at ghetto-listerne skal afskaffes,” siger hun.

Køges borgmester, Marie Stærke, overtog i november næstformandsposten i Socialdemokratiet efter Københavns tidligere overborgmester Frank Jensen. Ønsket om at afskaffe ”ghetto-listen” er i strid med Socialdemokratiets officielle politik.

Hun er selv vokset op i det almene boligområde Karlemoseparken i Køge, der har figureret på ”ghetto-listen” i flere omgange og netop er røget ud af listen.

”Det betyder rigtig meget for mig, at Karlemoseparken ikke længere er på ghetto-listen. Ikke for min skyld, men for dem, der bor der, og dem, der yder en kæmpe beboerdemokratisk indsats. Beboerne selv, boligselskaber, beboerrådgivere, kommunen og mange flere har gjort en fælles indsats, og det har heldigvis virket,” fastslår hun.

Artiklen fortsætter under citatet og boksen. 

Udskammer folk i almene boliger

Marie Stærke mener, at de såkaldte ghetto-lister ufortjent stempler en masse velfungerende mennesker, der bor i de almene boliger.

”Ghetto-listerne giver også et våben til kritikerne af den almene boligsektor. De bruger tallene fra ghetto-listen til at påstå, at almene boligområder trækker ned i forhold til velfærdssamfundets økonomi, og sætter spørgsmålstegn ved, om man bidrager til samfundet. Ghetto-listerne giver dem et våben til at udskamme almene boliger, og det er slet ikke rimeligt,” siger hun.

Hun anfægter ikke, at der i nogle almene boligområder kan være problemer med kriminalitet og utryghed, der skal løses. Men at kategorisere områder som ”ghettoer” og ”hårde ghettoer” og dermed sætte alle beboere i den bås, opfatter hun som uhensigtsmæssigt.

”Vi skal af med ghetto-listen, men vi skal finde en ny måde og et nyt instrument, der har opmærksomheden på udsatte boligområder og boligsociale indsatser,” siger hun.

Ifølge Marie Stærke har den nuværende ghettoliste en indre syg mekanisme, hvor det for nogle boligområder ligefrem kan være en fordel at komme på listen, fordi der så kommer et projektørlys og penge til en boligsocial indsats. Men når boligområdet ryger ud igen, forsvinder ressourcerne sammen med opmærksomheden.

”Det holder overhovedet ikke, ligesom kriterierne for at komme på listen heller ikke gør,” siger hun. For eksempel finder hun det forkert, at kun almene boligområder med mindst 1.000 beboere kan havne på listen. Almene boligområder med færre beboere kan ifølge borgmesteren have store problemer, men slipper for at blive stemplet som ghetto alene på grund af størrelsen.

Artiklen fortsætter under boksen. 

Plusser ved ghettolisten

Men der er også plusser ved ”ghetto-listen”, fremhæver borgmesteren.

”Der er skabt en viden og faglig udveksling om de boligsociale indsatser i ghetto-områderne. Problemerne bliver løst, og erfaringerne fra det boligsociale arbejde kommer andre til gode. Kort sagt bidrager ghetto-listen til, at vores bevidsthed og professionalisme omkring boligsocialt arbejde skærpes,” siger hun.

Marie Stærke har ikke en fiks og færdig model klar, men forestiller sig, at man kan erstatte ghetto-listen med et andet benchmarking-redskab og stadig holde et vågent øje med nøgletal, som for eksempel kriminalitet og andel af beboere uden tilknytning til arbejdsmarkedet. 

”Vi trænger til mere forskning om boligpolitik, herunder almene boliger. Jeg tror for eksempel ikke, at yngre generationer har behov for trygheden i at have fast bolig og et 30-årigt realkreditlån. Jeg tror, at vi i højere grad er mobile og vil forskellige ting i forskellige stadier af vores liv. Også i forhold til kernefamilien,” noterer hun.

”Boligpolitikken skal følge med nutiden, og jeg tror, at behovet for almene boliger til helt almindelige mennesker er større, end vi tror,” siger Marie Stærke, der tidligere har være formand for Center for Boligsocial udvikling.

Mange mennesker vil gerne bo nemt, bekvemt, godt og billigt, og her er almene boliger ifølge Marie Stærke et ”must” at have på hylden i enhver kommune.

”Imaget omkring almene boliger kan blive bedre, men jeg tror heller ikke, at det er så skidt, som nogen vil gøre det til,” siger hun og anfører, at afskaffelse af ”ghetto-listerne” vil være hjælpsomt i forhold til at give almene boliger et bedre ry.