En række ”guldgrubematerialer” er så småt på vej ind i byggeriet af boliger

Boligbyggerier af træ er skudt op i Danmark i de seneste år. Nu kommer der også opmærksomhed om andre såkaldt biobaserede byggematerialer, heriblandt halm, græs og hamp.

Boligen har blandt andet beskrevet et alment projekt i Nordsjælland med brug af biobaserede materialer.

Den spirende interesse afspejler sig ligeledes i nye rapporter og analyser om emnet.

Det er primært et ønske om at bremse klimaændringerne, der forklarer det nye fokus på biobaserede - også kaldet biogene - byggematerialer.

Byggeriets klimapåvirkning svarer til cirka 10 procent af Danmarks samlede forbrugsbaserede CO₂e-udledninger. Nybyggeriet alene udgør ca. 5 pct. af de forbrugsbaserede udledninger. Klimabelastningen stammer fra stål, beton, mineraluld og mineralske byggematerialer i øvrigt, som vandt indpas i sektoren efter Anden Verdenskrig.

De biobaserede byggematerialer glimrer i denne sammenhæng ved, at de i stedet for at udlede CO₂ er i stand til at optage CO₂ under væksten og lagre den i opførte bygninger i lang tid fremover.

Det handler om mere end CO₂-udslip

Emily Helsengreen er bygningsdesigningeniør med speciale i bæredygtighed i byggeriet i rådgivningsvirksomheden Transition. Hun understreger, at når bygherrer overvejer at bruge biobaserede byggematerialer, er det afgørende at medtage andre aspekter end klima.

”Man skal helst ikke ende med et CO₂-tunnelsyn,” siger hun.

Biobaserede materialer har ligeledes det positive særkende, at det er muligt at høste dem på marker, i skove og i vandet i Danmark. Til sammenligning er der på sigt risiko for mangel på mineralske råstoffer, såsom sand og grus, herhjemme til produktion af beton.

Transition har i samarbejde med Havnens Hænder, et byggemarked med biobaserede materialer, udarbejdet en nylig rapport om biobaserede byggematerialer. Rapporten er støttet af Realdania.

En række ”guldgrubematerialer”

”De mest interessante biobaserede materialer er dem, vi kalder guldgrubematerialer. Det er halm og græs, som gror rigtig godt i det klimabælte, som Danmark ligger i. Desuden er halm og græs noget, der regenererer hurtigt. Halm skal bruge et år. Græs bliver højt i løbet af en måned eller to,” siger Emily Helsengreen og tilføjer, at hamp klarer sig noget dårligere i det danske klima.

Viften af potentielle materialer i Danmark er bred og tæller også tagrør, hør, svampe, ler, tang, muslingeskaller og flere andre ting.

”Det er afgørende for vores biodiversitet, at forbruget af biogene ressourcer er ansvarligt, så naturen ikke overbelastes,” indskærper Emily Helsengreen.

De biogene ressourcer kan bruges til isolering, vægge, tagdækning og andre elementer. Det sker i mange tilfælde ved at presse dem i blokke eller plader.

Træ er også en biologisk ressource, og træ er ligeledes relevant - helst i form af restprodukter, heriblandt træfibre og savsmuld. Hertil kommer ifølge Helsengreen, at et skelet af træ er det foretrukne materiale til den bærende konstruktion i bygninger med biobaserede byggematerialer.

Det er imidlertid vigtigt, at træ benyttes, hvor det giver mening, og det skal foregå i en balance, hvor der ikke sker et overforbrug af materialerne.

En tidligere anvendt regional byggeskik

En øget brug af biobaserede byggematerialer vil i virkeligheden være en tilbagevenden til traditionel dansk byggeskik med materialer fra eget område. Tænk på bindingsværkshuse, opført af træ og ler. Tænk på stråtag og tangtag.

Karl-Martin Buch Frederiksen er innovationsdirektør i rådgivningsvirksomheden Sweco Danmark og leder af Det Planetære Projekt, der undersøger, hvordan samfundet kan holde sig inden for de planetære grænser med hensyn til klima, ressourceforbrug, biodiversitet og andre parametre.

”Tilbage i tiden arbejdede vi meget regionalt med vores arkitektur. Generelt skal vi til at genfinde og genforstå vores landskab i forhold til byggeriet. Vi skal til at høste vores byggematerialer, og vi skal udpege, hvilke af disse ressourcer det giver mening at hente i et givet område,” siger Karl-Martin Buch Frederiksen. Han er involveret i udviklingen af et byggeprojekt i Skive, der skal indtænke egnens biologiske ressourcer i designet.

Behov for modning hos alle aktører

Lige nu er det under én procent af byggeriets ressourcer, som er biobaserede. Hvad skal der til for at udbrede det biobaserede byggeri?

Både Emily Helsengreen og Karl-Martin Buch Frederiksen peger på behovet for en modning hos aktørerne i byggesektoren. Ikke kun skal de biologiske ressourcer dyrkes, men de skal også omsættes til byggematerialer, som med tiden bliver tilgængelige i byggemarkeder.

Bygherrer skal turde engagere sig i biobaseret byggeri, entreprenører skal tillære sig den nye byggeskik, rådgivere skal forstå de nye materialer og for arkitekters vedkommende måske vænne sig til en ændret æstetik, og håndværkere gøre sig erfaringer med biobaseret byggeri.

”Vi skal have en fremtidig samarbejdsform, hvor aktørerne arbejder sammen og kontinuerligt hen imod den nye byggeskik, som de har en tro på - og en tillid til. Vi skal hjælpe hinanden med at løfte det kollektive vidensniveau,” siger Karl-Martin Buch Frederiksen. Blandt andet skal der mere uddannelse til, mener han.

Økonomi spiller en central rolle i omstillingen. Både materialernes højere pris og usikkerhed om omkostninger ved udførelsen skaber udfordringer.

”Man kan godt få fat i biobaserede byggematerialer, som ikke koster særlig meget mere end konventionelle materialer. Men mange håndværkere lægger en risikopræmie oven i prisen på udførelsen, fordi de ikke har prøvet at bygge med materialerne før,” siger Emily Helsengreen.

Det er vigtigt med eksempelbyggeri

Begge eksperter, som Fagbladet Boligen har talt med, finder det vigtigt med eksempelbyggeri som en første etape på vejen videre. Begge vurderer, at den almene boligsektor på grund af sin pondus i byggebranchen kan give udviklingen et skub.

”Den almene boligsektor har flyttet meget inden for boligbyggeri gennem årene,” observerer Karl-Martin Buch Henriksen.

”Man skal huske på, at man behøver ikke at stile efter, at alle byggematerialer er biobaserede. Man kan begynde med isolering udelukkende eller beklædning udelukkende,” siger Emily Helsengreen.

Hun tilføjer, at det selvsagt også har betydning, at der er brugere, som ønsker at bo i bygninger, som er opført af biobaserede byggematerialer.

”Det er vigtigt, at danskerne får kendskab til disse materialer. Vores undersøgelse viser, at majoriteten af de interessenter, som har bygget med eller opholdt sig i bygninger med biobaserede materialer, prioriterer netop de materialer langt højere efterfølgende,” siger Emily Helsengreen.

Sådan sikrer man kvaliteten

Boligbyggeri med biobaserede materialer har angiveligt mange fortrin, men er det bygninger, som holder over tid? Byggeskadefonden er med til at sikre kvaliteten af boligbyggerier i Danmark, hvori der indgår offentlig støtte. Fonden dækker i 20 år frem for skader i projektering og udførelse, hvis der er gennemført en såkaldt risikoanalyse og fjernet elementer med høj risiko.

Charlotte Gudum er teknisk ansvarlig for bæredygtighed i Byggeskadefonden. Hun siger, at risikoanalysen er ekstra vigtig, når man skal skifte til en anden byggeskik.

”Med biobaserede byggematerialer skal man holde sig for øje, at bygningerne ikke kan tåle fugt under udførelse og ved brug. Det hele skal holdes tørt hele vejen igennem – også i tilfælde af en ekstrem vejrhændelse, eller hvis indeklimaet risikerer at blive fugtigt på grund af beboernes adfærd,” siger hun.

”Men hvis man forstår og forudser risici i både byggefasen og den efterfølgende drift ved at være bevidst om materialernes sårbarhed, skal man nok komme i mål og opnå den krævede kvalitet,” siger Charlotte Gudum.

Hun opfordrer til, at bygningerne opføres ”med et vist overskud”. Det handler om at undgå at presse materialerne til det yderste, og det handler om at lave et design, så det er nemt at udskifte elementer, hvis det skulle blive nødvendigt. På den måde kan bygherren øge bygningernes robusthed.