Regeringen fremlægger køreplan for energieffektivisering

Regeringen præsenterede i går en køreplan for, hvordan Danmark vil leve op til kravene i det nye EU-direktiv om energieffektivitet.

Det skete på scenen hos Dansk Industri, hvor klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard løftede sløret for den nye køreplan.

”Den bedste energi er den, vi bruger mest effektivt,” lød de indledende ord for Lars Aagaard.

Køreplanen kommer ikke med en række konkrete initiativer, men skal ses som ramme over energieffektiviseringsindsatsen, som der kan spilles ind i.

Fra scenen kom ministeren med en åben invitation til aktørerne, blandt andet BL, om at spille ind i udformningen af den kommende køreplan.

”Jeg vil efter sommeren invitere til en række møder med branchen om udviklingen af et bredere fokus på energieffektivitet, implementeringen af bygningsdirektivet og generelt fokus på at fjerne barrierer," lød det blandt andet fra Lars Aagaard.

Han lagde vægt på, at der i de kommende år løbende vil blive sat flere tiltag i søen. Der vil snart komme en udmelding på overskudsvarme, et forsyningsudspil er på trapperne, og det afklares løbende, hvordan Danmark skal implementere de nye krav fra energieffektivitetsdirektivet og bygningsdirektivet.

Derudover skal man videre med elektrificeringen. Og data skal spille en rolle i blandt andet bygningsdirektivet, når det kommer til intelligent styring af bygninger.

Skal være en balance

Før ministeren indtog scenen var viceadministrerende direktør i BL, Solveig Råberg Tingey, inviteret til at uddybe, hvordan man i den almene sektor ser på de nye EU-direktiver om byggeri og energieffektivitet. Og hun lagde blandt andet vægt på, at det er vigtigt med en balance.

”Bygninger står for 40 procent af det samlede energiforbrug i Europa. Så der er ingen tvivl om, at vi skal udnytte energien bedre og mere effektivt, men det skal også ske med et hensyn til både den klimamæssige og den sociale bæredygtighed, så vi sikrer boliger, der stadig er til at betale,” sagde Solveig Råberg Tingey.
 
I den forbindelse kom vicedirektøren omkring de store potentialer i at skabe energieffektive almene boliger, når almene boliger renoveres. I den grønne boligaftale fra 2020 blev der afsat 30 milliarder kroner til renovering af almene boliger fra 2021-2026.

”Men der vil i fremtiden være et behov for at investere endnu mere i grønne renoveringer – ikke mindst set i lyset af de nye direktiver. Derfor er der et behov for en ny boligaftale, som kan sætte fart på udviklingen,” lød opfordringen fra Solveig Råberg Tingey.

Klimaministeren kvitterede ved at sige, at han gerne vil løfte netop den del med ind til resten af regeringen og sine kolleger på Christiansborg.

Den almene sektor står på data

Fra scenen lagde Solveig Råberg Tingey ligeledes vægt på, at man i den almene sektor for alvor er på vej op i Superligaen, når det kommer til data og digitalisering.

Blandt andet med et bygningsregister, der er udviklet af Landsbyggefonden, hvor alle almene bygninger bliver gransket af eksterne og uvildige byggesagkyndige.

Det betyder for eksempel, at 90 procent af de almene bygninger enten har fået opdateret eller udarbejdet sit første energimærke i perioden 2021-2024.

”Det svarer til, godt 70.000 af de almene bygninger har fået nye og opdaterede energimærker,” lød det fra vicedirektøren.

I sektoren har man samtidig øje for intelligent styring af tekniske anlæg for eksempel varme og vandforbrug, så man kan optimere vedligehold, fejlfinding og indregulering. Og velvilligheden er der i boligorganisationerne, der dog kan møde udfordringer:

”Desværre er det stadig udfordrende og nogle gange dyrt at få adgang til fjernaflæste data. Forsyningsselskaber leverer ofte udvalgte, aggregerede data, hvilket begrænser mulighederne for bearbejdning. Samtidig er ejerskabet af data også uklart, og derfor en stærk opfordring til, at myndighederne sikrer klare regler og nem adgang til data for bygningsejere og samarbejdspartnere,” sagde Solveig Råberg Tingey.

De almene tage rummer stort potentiale

Det nye EU-direktiv stiller samtidig krav til, at olie- og gasfyr senest skal udfases i 2040 – ligesom nye bygninger skal gøres klar til solceller. Og her fremhævede Solveig Råberg Tingey, at der ligger et stort energipotentiale og venter på de almene tagarealer.

Flere boligafdelinger ønsker at udnytte arealerne til solceller, og ifølge vicedirektøren vil det give god mening at bringe de almene tagarealer i spil for at fortrænge kul, olie og gas i energiforsyningen.

”Flere solceller på tagene vil øge Danmarks kapacitet af solenergi og bringe os tættere på landets ambitiøse målsætninger på klimaområdet - ligesom det også vil øge forsyningssikkerheden i landets lokalområder. Derfor er det vigtigt at få taget hånd om de benspænd, der er på området,” sagde Solveig Råberg Tingey og tilføjede:

”Samtidig er mere end 50.000 almene boliger i dag opvarmet med gas, og i nogle områder kan det være omkostningstungt at omstille til anden opvarmning – og det vil give huslejestigninger hos familier, som i forvejen har en smal økonomi. Her bliver brug for større tilskud.”