Kun få danskere vil have solceller

Trods EU-godkende af støtte til solceller er danske boligejeres interesse for solcelleanlæg kraftigt dalende. Dansk Solcelleforening mener, at reglerne for at opnå støtte er for komplicerede, men Venstre og Socialdemokraterne vil se tiden an.

Efter, at EU endeligt godkendte Folketingets tilskudsordning til solceller i december 2014, var det ventet, at mange danskerne igen ville investere i solcelleanlæg. Men sådan er det ikke gået: Antallet af nye solcelleanlæg, der vil blive bygget i 2015, ser ud til at blive relativt beskedent.

Det viser en opgørelse Energinet.dk har lavet for Bolius.

Til efterårets støttepulje til solcelleanlæg var der 1.323 ansøgninger om støtte mod omkring 3.500 ansøgninger i foråret. I 2015 blev der kun søgt om støtte til 15 procent af den samlede solcellekapacitet, der gives støtte til.

V: Ingen plan om øget tilskud til solceller
Men sådan må det være, siger Venstres energiordfører Thomas Danielsen.
- Det vidner om, at vi er nået til et mætningspunkt, og det tager vi til efterretning, men vi har pt. ingen planer om at hæve tilskuddet. Jeg mener ikke, at vi pinedød vil have flere solcelleanlæg i Danmark ved fx at hæve støtten. Så bliver den grønne omstilling for dyr, siger Thomas Danielsen.

Folketinget vil fremme solenergi
Støtteordningen er ellers opstået, fordi Folketinget ønskede at fremme solenergi ved at støtte nye solcelleanlæg med et særligt pristillæg til den strøm, ejerne af solcelleanlæggene producerer. 

Frem til og med 2016 skal Energinet.dk således åbne en 20 MW-pulje, hvor private husejere, solcellelav, boligforeninger og lejerboliger kan søge om at få del i tilskuddet, der 
sænkes hvert år.

I det omfang puljerne ikke tømmes, går de videre til næste ansøgningsrunde.
Når den nye pulje åbner til foråret 2016, vil støtten dog kun være på 88 øre pr. kilowatttime (kWh). I den netop afsluttede solcellepulje var den på 1,02 kr. pr. kilowatttime.

S: Vi følger udviklingen af solceller

Socialdemokraternes energiordfører Jens Joel vil som sin kollega i Venstre ikke umiddelbart foretage sig noget. 

- Vi vil gerne have, at puljerne bliver udnyttet, og vi vil gerne have en udbygning af solceller, hvilket jo også er sket. Vi har lavet en markedsordning, som vi synes er fornuftig i forhold til, hvad teknologien koster, og som ikke slår hul i statskassen, men folk må jo selv bestemme, om de vil have solcelleanlæg.

- Jeg synes, det er for tidligt at konkludere noget om folks interesse for solcelleanlæg på nuværende tidspunkt, men vi følger udviklingen, siger Jens Joel. 

Energinet.dk: Ventetid øgede forventningen
Ifølge leder i Energinet.dk’s afdeling for administration af vedvarende energi, Louise Rønne Christensen, skyldes de relativt få ansøgninger i efteråret 2015 i forhold til i marts 2015, at der dengang var opbygget en forventning gennem flere år, fordi EU først skulle undersøge, om den danske solcelleordning var i overensstemmelse fra EU-reglerne om statsstøtte. Det tog 2 år.

- Denne gang er der kun gået et halvt år, siden sidste pulje lukkede, og derfor har der været knapt så mange, som har gået og ventet på muligheden for at få støtte, siger hun i en pressemeddelelse.

Komplicerede regler for støtte til solceller
Men formanden for brancheorganisationen Dansk Solcelleforening og forretningschef i EnergiMidt, Flemming Kristensen, afviser disse forklaringer.

- Jeg tror ikke på dem, og et solcelleanlæg skal man have i 25 år, så årstiden gør næppe den store forskel, mener han.
Han peger på andre forklaringer på de relativt få ansøgninger. 

- Vi mener, at reglerne for at få støtten efterhånden er blevet så komplicerede, at almindelige boligejere jo næsten ikke kan finde ud af det. Samtidig er det jo blevet en langt dårligere forretning for boligejerne, efter at de afregnes time for time, siger Flemming Kristensen.

For høje krav til lav og foreninger
Han peger også på, at langt de fleste ansøgninger gik til puljen for private solcelleejere. Der kom til gengæld meget få ansøgninger til puljerne for solcellelav, boligforeninger og lejerboliger.

- Og det er jo ikke så mærkeligt, når krav til fx solcellelav er, at anlægget max må ligge 2 km væk fra, hvor man bor. Det er en alt for kort afstand, og det gør det i praksis umuligt at danne solcellelav i mange storbyer, mener Flemming Kristensen.

Det afviser Socialdemokraternes Jens Joel
- Solcellelav kan sagtens tilslutte sig anlæg, der ligger mere end 2 km væk. De får blot ikke støtte til det, og det er en anden sag, siger Jens Joel.

Bedre vilkår for almene boliger
Jens Joel fremhæver også, at det i slutningen af oktober blev besluttet, at almene boligorganisationer fremover kan nøjes med at installere én måler, selvom et solcelleanlæg er placeret på flere boligblokke i en almen boligafdeling. 

Det gør det billigere at etablere og drive solcelleanlæg, og almene boliger bliver dermed ligestillet med private ejerboliger, når det gælder støtte til solceller.