Boligdirektør: ”Driftspersonalet har fingeren på pulsen med beboerne”

Han er almen helt ind i knoglerne. 

Den tanke opstår, når man møder Lars Lehman, som er administrerende direktør i Boligkontoret Danmark.

For 50 år siden blev han født på Antoniehus – et tidligere ”fødehjem” for mødre i Helsingør. I 1977 blev Antoniehus opkøbt af Boligselskabet Teglværksgården (i dag Boligselskabet Nordkysten), som byggede det om til 42 almene ungdomsboliger.

”Boligselskabet Nordkysten og Antoniehus er sjovt nok i dag administreret af Boligkontoret Danmark, så man kan vel sige, at ringen er sluttet,” smiler Lars Lehmann.

Som dreng voksede han op med sin mor i det store almene boligområde Vapnagaard i Helsingør og gik i den lokale skole. Efter endt Handelsskole, blev han lun på kontoruddannelsen, og sådan startede hans almene karriere med en elevplads i det, der i dag hedder Boliggården.

”Jeg har en fornemmelse af, at de dengang valgte mig, fordi jeg var ung mand, for mandlige ansøgere til elevuddannelser var der vist ikke så mange af dengang. Så det var nok min fordel, at jeg stak lidt ud i ansøgerfeltet,” griner han. 

Fik blod på tanden

Siden har han ikke set sig tilbage. Boliggården fastansatte ham, og her fik han 11 gode år. 

”De år gav mig blod på tanden. Jeg kunne mærke, at jeg ville mere – og gerne noget ledelse. Så jeg vovede pelsen og søgte stillingen som driftschef i Boligkontoret Danmark, da den blev ledig. Det måtte briste eller bære, for jeg var kun 32 år, og jeg havde jo ikke nogen byggeteknisk uddannelse. Men de bed på,” smiler Lars Lehmann – også i taknemmelighed over, at nogle så hans potentiale, og at han allerede dengang satte en klar retning for sit liv. 

Derfra stak karrieren af med Lars Lehmann. Efter tiden som driftschef, blev han efter blot et års ansættelse udnævnt til forretningsfører på Boligkontoret Danmarks afdelingskontor i Helsingør.

Omtrent 6 år senere var det igen tid til nye udfordringer i Boligkontoret Danmark, da han blev forfremmet til forvaltningsdirektør, og dermed blev en del af direktionen på hovedkontoret i København.

I 2022 besluttede bestyrelsen at udnævne ham til administrerende direktør for hele biksen, som administrerer over 35.000 boliger. Derudover leverer de IT-drift og support til 12 boligselskaber med yderligere 40.000 boliger.

”Inden jeg blev udpeget til øverst ansvarlige gennemgik jeg et lærerigt kandidatforløb via et eksternt rekrutteringsbureau. Over et halvt år var jeg igennem en række test og samtaler, og heldigvis var det en enig bestyrelse, som bakkede op om mig og de strategiske og organisatoriske tanker, jeg havde gjort mig for udviklingen af Boligkontoret Danmark,” fortæller han.

Skaber rammer til ’rigtige’ mennesker

Boligdirektøren får en særlig glød i øjnene, når han fortæller om sit arbejde og karriere i den almene boligsektor.  

”Det giver så meget mening for mig at arbejde med ’rigtige’ mennesker og livsvilkår. Det er så meget mere end bare en bundlinje. Vi er med til at skabe rammerne for det gode liv – og nogle gange også det svære liv,” fortæller Lars Lehmann, som igennem sit liv har lagt alle æg i den almene kurv.

Han føler sig enormt privilegeret over at være med til at udvikle, hvilken rolle den almene sektor skal spille i samfundet, og hvordan det kan give mest værdi for landets almene beboere.

Lars Lehmann siger selv, at han altid er klar til at ”bokse lidt til rammerne” for at se, om man kan gøre tingene på en lidt anden måde. Han synes det kunne være fedt, hvis et udvalg af boligorganisationer kunne få lov at agere som en slags frikommune, hvor de sætter de gængse regler lidt ud af spil for at se, om ikke der kunne komme noget rigtig godt og spændende ud af det.

”Det gælder blandt andet udvikling af beboerdemokratiet, som er helt unikt for vores sektor. Kunne det gøres anderledes, så flere engagerer sig i fællesskabet og dermed styrker naboskabet?”

Værdien af en større direktionsgruppe

Noget af det første, Lars Lehmann gjorde, da han i 2022 overtog roret i Boligkontoret Danmark, var at etablere en såkaldt direktionsgruppe, som udover de to i den formelle direktion består af yderligere fire direktører.

Det gjorde han blandt andet for at få koblet de ni decentrale afdelingskontorer ude i landet endnu tættere på den centrale hovedadministration i København. Det betyder blandt andet, at flere af direktørerne primært bruger deres tid ude i landet, tæt på deres afdelingskontorer og medlemsorganisationer.

Boligkontoret Danmark specialiserer sig nemlig i at administrere mindre boligselskaber i de danske provinsbyer – og overlader pænt storbyerne til andre boligorganisationer.

”Alle vores medlemsorganisationer skal føle sig repræsenteret i organisationen og mærke, at vi er til for dem og ikke omvendt,” siger han.

Men udover at komme tættere på medlemmerne er Lars Lehmann også stærkt begejstret for, at de nu er flere ombord i direktionsgruppen.

”Det har givet en fantastisk anderledes og fed dynamik, at vi er flere til at udvikle løsninger og finde muligheder. Der kommer langt flere perspektiver på sagerne end med to personer her fra Havneholmen,” forklarer han.

Lars Lehmann understreger, at det især har været afgørende at få koblet de decentrale direktører på direktionsgruppen, da det er dem, der har fingeren på pulsen ude lokalt i landet og kan føde lokale mangler og problematikker ind i organisationen.

”Vi får afdækket rigtig meget i forhold til processer. Gruppen er sammensat af meget forskellige personer, som ikke ligner hinanden. Det gør, at jeg også bliver udfordret og er helt klart med til at holde mig skarp.”

Vejen til en langtidsholdbar by

Selvom Boligkontoret Danmark specialiserer sig i at administrere boliger i provinsen, har han en holdning til, hvilken betydning de almene boliger har i landets storbyer. Han ser meget gerne, at politikerne skaber handling og ikke bare tomme ord.

”I dag bygger vi ikke kun almene boliger, fordi der er mangel på boliger. De almene boliger spiller en afgørende rolle i forhold til sammenhængskraften. Jeg savner, at politikerne anerkender og handler ud fra, at vi er en vigtig brik i en god og balanceret by,” siger Lars Lehmann.

De almene boligorganisationer har i mange år stået for at bygge langtidsholdbare boliger i god kvalitet – og til en husleje, som gør det muligt for unge mennesker, dem, der er lidt på kanten eller på vej tilbage fra en livshændelse, arbejdende familier og alderspensionister at få et godt hjem.

”Vi er de eneste, som bygger boliger til hele paletten af mennesker, og vi løfter en kæmpe samfundsopgave, som det er yderst sjældent, at politikerne bliver nødt til at forholde sig til. For vi har helt overordnet styr på det at bygge og udleje boliger og helt uden at skulle tjene på det,” siger han.

Men sektoren er i dag i skarp konkurrence med pensionsselskaber og andre private bygherrer, som kommunerne er fristet af at sælge de dyre grunde til. For de kan sætte spaden i jorden, så snart underskriften er tør på købskontrakten – og dermed hurtigt stille boliger til rådighed i byerne.

”Det vil på sigt give problemer for samfundet, at vi ikke kan bygge boliger til dem, som byerne har brug for stiller deres arbejdskraft til rådighed. Sigtet skal jo gerne gå lidt længere end næste byrådsperiode. Bliver vi begrænset i at bygge den gode kvalitet til de danskere, så mister vi også den sammenhængende og langtidsholdbare by,” siger han.

Velfærdsløsninger i det almene

Lars Lehmann tænker ikke kun i at bygge fysiske boliger. Han har også gjort sig tanker om, hvad den almene sektor kan byde ind med i forbindelse med Sundhedsstrukturkommissionen, som om kort tid kommer med deres bud på modeller for den fremtidige organisering af sundhedsvæsenet.

Han mener helt sikkert, at der vil være noget at hente i snittet mellem det semiprivate som dem, det offentlige og de private aktører.

”Er der nogen, som har fingeren på pulsen med fru Hansens helbredstilstand, så er det da vores driftspersonale ude i afdelingerne. Og slår pulsen ikke, som den skal, så gør de noget ved det. Du drømmer ikke om, hvad de allerede nu gør af ting, som ikke står i deres funktionsbeskrivelse, og som giver beboerne en bedre livskvalitet,” fortæller han.

Det handler om at sammentænke det kommunale og private. Men det må ifølge Lars Lehmann ikke ende i, at det bare bliver en besparelse for kommunen, at de almene aktører byder ind med serviceydelser.

”Vi skal være vakse ved havelågen, i forhold til hvad der bliver leveret og indenfor hvilke rammer. Hvem har ansvar for hvad, og hvordan bliver det godtgjort,” siger han.

Fokus i 2024?

2024 byder også på en række nye projekter. 

”I år har vi besluttet at bruge vores energi på at implementere de mange fine projekter, vi har udviklet de sidste år. Vi har nok haft lidt vel meget fokus på udvikling og lidt mindre på at folde det ordentligt ud i organisationen – så det er målet,” fortæller Lars Lehmann.

De skal blandt andet lancere et nyt byggestyringsredskab, som skal hjælpe dem med at styre de mange byggesager. Når det er fuldt oppe at køre, har de en ambition om, at det skal ende som en brancheløsning i sektoren.

Boligkontoret Danmark har også en ambition om, at de sammen med en række andre boligselskaber og administrationer udvikler en fælles almen AI-sprogmodel, som kan komme alle i den almene sektor til gavn.

”Vi skal i det hele taget blive bedre til i sektoren at tænke hinanden ind, når vi udvikler systemer og værktøjer, som kan styrke os alle i sektoren. Der er ingen grund til, at vi hver især bruger millioner af kroner på at opfinde noget, som allerede er opfundet, når nu vi kan udvikle sammen,” forklarer Lars Lehmann.   

Det er også en af grundene til, at boligdirektøren kalder sine kollegaer i andre almene boligorganisationer for kon-kollegaer og ikke konkurrenter.

”Jeg er sikker på, at vi hver især bliver bedre, hvis vi samarbejder som kolleger og ikke som konkurrenter, for vi har jo hvert vores speciale i de boliger, vi tilbyder, og det speciale kan vi så konkurrere på.”