27. FEB. 2024 KL. 08:19

BL går med i grønt energipartnerskab

Thumbnail Image002 (1)

Bent Madsen, adm. direktør i BL, underskrev samarbejdet med teknik- og miljøborgmester i København, Line Barfod i KAB-huset. Foto: Energispring

Et ambitiøst partnerskab skal være med til at reducere energiforbruget i bygninger.

Den almene sektor er i fuld sving med den grønne omstilling. Også når det handler om at reducere energiforbruget i bygningerne.

Derfor er BL netop trådt med ind i et ambitiøst partnerskab i Energispring, der igennem et godt samarbejde med kommuner, energiselskaber, interesseorganisationer og boligselskaber er med til at nå de grønne mål.

Til et arrangement i KAB-huset forleden underskrev Bent Madsen, adm. direktør i BL, officielt samarbejdet sammen med teknik- og miljøborgmester i København, Line Barfod. Og der blev efterfølgende givet håndtryk på det gode, fremtidige samarbejde.  

”Energispring er et vigtigt samarbejde, der bygger på, at parterne samarbejder og inspirerer hinanden med gode initiativer til at reducere energiforbruget, så vi alle løbende kan lære af de bedste løsninger. Hurtig spredning af de bedste ideer sætter tempo på energibesparelserne – og det er helt nødvendigt,” som det lød fra Bent Madsen.

OM ENERGISPRING

Energispring er et professionelt partnerskab mellem en lang række professionelle ejendomsejere, udlejere og ejendomsadministratorer.

Gennem videndeling og indsigt i forbrugsdata samarbejder de om at reducere energiforbruget i bygninger.

I København og Aarhus har Energispring et partnerskab mellem de to kommuner, almene boligorganisationer og forsyningsselskaber.

Læs senere artikler

Energisamarbejde: Få stor gevinst med intelligent varmestyring

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen
Thumbnail Image001

Alle partnere mødtes til flere oplæg i KAB-huset. Foto: Energispring

Godt samarbejde er afgørende

Selvom BL netop er indgået i et officielt partnerskab med Energispring, har samarbejdet kørt over en længere periode.

Tilbage i 2019 startede flere almene boligselskaber, Aarhus og Københavns kommuner et energisamarbejde op med forsyningsselskaberne.

Helt konkret gik parterne sammen om at lave forsøg med intelligent energistyring i almene boligafdelinger.

Et projekt, der har kastet flere gode resultater af sig, som det tidligere er beskrevet i Fagbladet Boligen.

Et forsøg i KAB's afdeling i Eskemosepark i Birkerød viser for eksempel, at det er muligt at barbere 10 procent af den årlige varmeregning ved at indstille varmecentralerne korrekt.

I forbindelse med, at BL nu er indtrådt i samarbejdet, er Mikkel Jungshoved, teknisk konsulent i BL, blevet en del af Energisprings sparringsgruppe i forhold til udviklingen af samarbejdet og Energispring.

Et samarbejde, der nu bliver udvidet til at fylde Sjælland og ikke blot København, som det tidligere har været.

”For at nå i mål med klimaambitionerne, så er samarbejdet mellem de almene boligorganisationer, kommunen og fjernvarmeselskaberne helt afgørende, hvis vi skal lykkes med en bedre udnyttelse af fjernvarmen. Ingen af parterne kan nå målet alene,” siger Mikkel Jungshoved og fortsætter:

”Derfor er BL og de almene boligorganisationer gået med i Energispring for at styrke samarbejdet, optimere fjernvarmesystemet og for at sikre mindre miljøbelastning og lavere varmeregning for vores beboer.”

Om skribenten

Niklas Asp Nielsen BL
Niklas Asp Nielsen

Niklas Asp Nielsen er uddannet journalist. Han sidder som indholdsredaktør på Fagbladet Boligen og arbejder med at få Fagbladet Boligens artikler synlige på BL's Sociale Medier.

Seneste Artikel

BL-direktør: Kommende boligaftale bør tænkes sammen med sundhedsreform

Niklas Asp Nielsen er uddannet journalist. Han sidder som indholdsredaktør på Fagbladet Boligen og arbejder med at få Fagbladet Boligens artikler synlige på BL's Sociale Medier.

Seneste Artikel

BL-direktør: Kommende boligaftale bør tænkes sammen med sundhedsreform

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 2879 )

0

Læseliste