Fortsat stor mangel på almene ungdomsboliger i København

I juli fik 61.351 håbefulde studerende den glædelige besked, at de er optaget på en videregående uddannelse. For de fleste studerende i de store uddannelsesbyer vil det være muligt at finde en ungdomsbolig, der er til at betale.

På stort set hele landkortet er der nemlig fire studerende per almen ungdomsbolig i gennemsnit. Men ser man på København og Frederiksberg Kommune er billedet markant anderledes og mere dystert.

Her er der 12 studerende per almen ungdomsbolig, viser den nye Ungdomsboligrapport, som er udarbejdet af BL. Et stort pres på boligmarkedet i København har samtidig sat sig i priserne på privat leje.

Studerende, der bor i private lejeboliger, betaler i gennemsnit 42 procent mere i husleje end dem, der bor i almene ungdomsboliger, viser de nye tal.

”Det er rigtig svært at finde en bolig, der er til at betale som studerende i hovedstaden. Det presser de unge og kan have store konsekvenser for deres studiestart og i det hele taget for deres chancer for at gennemføre uddannelsen. Der er derfor et stort behov for at få bygget ungdomsboliger med en overkommelig husleje for en ung studerende på SU,” lyder det fra Solveig Råberg Tingey, der er viceadministrerende direktør i BL - Danmarks Almene Boliger.

Figuren viser den gennemsnitlige månedlige husleje per person i løbende priser for udeboende studerende mellem 17-34 år på videregående uddannelser, der bor i Københavns eller Frederiksberg Kommune. Kilde: BL’s egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata.

Øget stress for studerende

Både Berlingske og DR har over sommeren omtalt analysen fra BL.

I forbindelse med rapporten har DR blandt andet talt med en sygeplejerskestuderende, Sophia Thomsen, som siden sidste år har boet tre forskellige steder under studiet. Og det har konsekvenser, forklarer hun til DR.

”Når man studerer, så burde det jo være det, der er fokus på. I stedet skal man stresse rundt for at finde en lejlighed i ens hverdag.”

For Sophia Thomsen ville det give ro til at fokusere på studiet, hvis hun ikke var på boligjagt konstant i København.

Når ikke målsætning

Københavns Kommune har en målsætning om, at der skal bygges 12.000 ungdomsboliger frem mod 2031. Her skal 7.500 være almene, mens 4.500 skal være private. Sidstnævnte er man kommet i mål med.

Men når det kommer til at få bygget almene ungdomsboliger, er der et markant efterslæb. Siden 2019 er der nemlig kun bygget 1.164 almene ungdomsboliger. Og i BL appellerer man derfor til, at der bliver sat skub i byggeriet af ungdomsboliger i samarbejde med kommunen og med hjælp fra politikere med en justering af maksimumbeløbet.

”Byggeriet af ungdomsboliger i København er ligesom meget andet alment byggeri ramt af høje byggepriser og stigende renter. Det er svært at få projekterne gennemført inden for det prisloft, der gælder for alment byggeri, og derfor er der et stort behov for et højere maksimumbeløb,” siger Solveig Råberg Tingey

Hun påpeger dog samtidig, at det tager tid at byplanlægge og opføre nye boliger, og derfor kan der også tænkes i omdannelse af eksisterende byggeri, hvis mulighederne byder sig. Her er der i boligaftalen fra november 2021 afsat midler til at omdanne eksisterende bolig- eller erhvervsbyggerier.

Et af de projekter, hvor det er lykkedes at bygge ungdomsboliger, er Kanalgaarden i Ørestad, hvor fsb-byggeri og ATP Ejendomme i et samarbejde opfører 47 nye almene ungdomsboliger og 5 almene familieboliger.  

Boligerne står klar i foråret 2025, som det tidligere er blevet beskrevet i Fagbladet Boligen.