Over 6.500 ukrainere har fået almene hjem

I 2022 begyndte ukrainske borgere at søge tilflugt i Danmark. Med det samme reagerede almene boligorganisationer med imødekommenhed og stod klar til at hjælpe med at huse de ukrainske flygtninge.

Det blev dog besværliggjort af, at Folketinget med vedtagelsen af integrationslovens paragraf 12, stk. 2, fastslog, at kommuner ikke må anvise nyankomne flygtninge til hverken boliger eller andre midlertidige bosteder, hvis de er beliggende i udsatte boligområder.

Da tilstrømningen af ukrainere allerede i foråret 2022 tog til, blev der dog hurtigt vedtaget en særlov, der gav kommunerne mulighed for at sætte forbuddet mod at anvise nyankomne flygtninge i udsatte områder ud af kraft. Loven gælder dog kun flygtninge fra Ukraine, og kun hvis der ikke kan findes alternative boligløsninger.

Den mulighed har kommunerne benyttet. Allerede i 2023 boede knap 6.600 ukrainske flygtninge alment. Det fremgår af en analyse, lavet af BL – Danmarks Almene Boliger. Også de store og såkaldt udsatte boligområder – der i første omgang ikke kunne anvises til – har bidraget til, at flere ukrainske flygtninge har fået et tag over hovedet.

I alt monitoreres 198 almene boligområder i forhold til de kriterier som er formuleret i parallelsamfundslovgivningen. Af dem har 63 områder i januar 2023 haft fem eller flere ukrainske beboere boende.

Ikke uden risiko

Det på trods af, at det på grund af parallelsamfunds-lovgivningen ikke er uden risiko for udsatte boligområder at tage imod ukrainerne.

Ukrainere klassificeres i lovgivningen som ikke-vestlige indvandrere, fordi Ukraine ikke er medlem af EU. Derfor tæller de negativt på parallelsamfundskriteriet for beboere med ikke-vestlig baggrund. Og på trods af, at langt de fleste ukrainske flygtninge har en medbragt uddannelse ud over grundskolen, har de fleste ikke fået deres uddannelse vurderet og anerkendt i Danmark. Derfor tæller de også negativt i forhold til kriteriet om uddannelse.

En klassifikation, som kan placere flere boligområder på forebyggelses- og parallelsamfundslisterne.

Motalavej

At komme på listen over forebyggelsesområder fremmer ikke et boligområdes image. Det kan tværtimod besværliggøre genopretning. Kan udviklingen ikke stoppes, risikerer boligområdet at ende på listen over såkaldte parallelsamfund. Her kan konsekvenserne blive vidtrækkende – måske endda ende med, at andelen af familieboliger skal nedbringes, hvis varigheden på parallelsamfundslisten overstiger fem år. Så bliver det et såkaldt omdannelsesområde.

Det er eksempelvis sket for Motalavej i Korsør. Ganske vist allerede i 2019, et par år før flygtningene begyndte at komme fra Ukraine.

Måske netop derfor valgte Slagelse Kommune at anvise mange ukrainske flygtninge til boliger på Motalavej. Området er nemlig allerede under omdannelse og skal i 2030 nedbringe andelen af almene familieboliger til 40 procent.

På trods af at området har været i en positiv udvikling og i både 2021 og 2022 af ministeriet kun var klassificeret som et forebyggelsesområde, blev det på grund af blandt andet husningen af ukrainske flygtninge den 1. december 2023 igen udpeget som et parallelsamfund. Andelen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i området var steget til 53,1 procent. Uden de 109 nye ukrainske beboere ville andelen af beboere med ikke-vestlig baggrund i området kun have været på 45,6 procent og under den fastsatte grænseværdi på 50 procent.

Gode beboere

Da Motalavej i forvejen har været udpeget som et omdannelsesområde, får det ingen betydning for området. Udviklingsplanen skal gennemføres, og en række almene familieboliger skal nedrives og omdannes. Indtil da har de kunnet gøre nytte som hjem for krigstruede ukrainere.

”Vi hører reelt meget lidt til dem, og de har – udover at være svære at forstå – bestemt ikke været et problem for nogen. Jeg ved, at rigtig mange af dem er kommet i beskæftigelse. Det kan blandt andet skyldes, at de har været begunstiget af at bo i et område med en boligsocial helhedsplan. Kommunen har mange fremskudte indsatser her, ligesom der er en del sociale arrangementer, man kan deltage i,” siger Anders Anthoni, der er bestyrelsesformand i BoligKorsør, som ejer Motalavej.

”Boligorganisation og især dem, der bor her på Motalavej, er naturligvis stolte over at give nogen i stor nød husly og hjælp i andre sammenhænge,” fortsætter han.

Paradoksalt

Hos BL ­­– Danmarks Almene Boliger opleves generelt en stor indsats fra de almene boligorganisationer i at sikre ukrainske flygtninge husly.

”Boligorganisationerne ønsker at hjælpe, og flere har allerede været med til at sikre udsatte ukrainske familier et hjem i gode almene boliger,” siger viceadministrerende direktør hos BL – Danmarks Almene Boliger, Solveig Råberg Tingey.

Vicedirektøren havde gerne set, at det i forbindelse med vedtagelser af særlovene, som banede vej for muligheden, havde været en paragraf, der undtager de ukrainske flygtninge fra at tælle med i regnskabet, der kan gøre almene boligområder udsatte i forhold til parallelsamfundslisterne.

”Selvom indflytningen af ukrainere i boligområderne ikke har betydet, at nye boligområder er blevet til omdannelsesområder, har det indvirkning på kriterierne flere steder. Det er paradoksalt, at boligorganisationer kan komme til at stå med en udfordring med at huse flygtninge i visse boligområder, alene på grund af den måde de ukrainske flygtninge tæller med i statistikken,” siger Solveig Råberg Tingey.

Det er ifølge vicedirektøren ekstra ærgerligt, fordi der i flere udsatte områder ofte gennem helhedsplaner er etableret mange indsatser og støtteordninger, som eventuelt kan hjælpe ukrainerne i eksempelvis uddannelsesforløb og jobs.

”Mange flygtninge har behov for hjælp til at få en hverdag i Danmark, og for ukrainerne er arbejdspladsen og uddannelsesinstitutionen vejen til integration og til at genetablere en meningsfuld hverdag,” siger Solveig Råberg Tingey.