09. APR. 2024 KL. 10:00

Kredsvalg: ”Vi kommer til at kigge mere på sundhed”

Kreds 7. Top Billede (1)

Kredsarbejdet er en god og vigtig mulighed for at få indflydelse på boligpolitikken og fremtidens boligformer, både lokalt og nationalt.

I BL – Danmarks Almene Boligers 7. kreds har medlemmerne i den seneste valgperiode arbejdet med at finde ud af, hvordan fremtidens almene bolig skal se ud.

Et arbejde, der ser ud til at fortsætte. For når vi lever længere og længere, bliver vi nødt til at tilpasse vores boliger til den udvikling.

”Vi ved, vi kommer til at kigge mere på sundhed i fremtiden, og hvordan vi kan få tænkt sundhed ind i vores boligformer,” fortæller Karin Mortensen, der er formand for BL’s 7. kreds.

Det er ikke en nem problemstilling at løse, men heldigvis er det her, at en af de klare styrker ved kredsarbejdet kan hjælpe.

”Det, der er unikt ved kredsarbejdet, er samarbejdet og muligheden for at udveksle erfaringer,” siger Karin Mortensen og fortsætter:

”Vi er 10 kommuner i 7. kreds, og alle 10 kommuner er repræsenteret i kredsarbejdet. Det gør, at der er en god vidensdeling, som man kan tage med hjem i sin egen boligorganisation.”

Indflydelse både lokalt og nationalt

Selvom vidensdeling, ifølge Karin Mortensen, er en af de helt store goder ved kredsarbejdet, er det ikke det eneste, man får ud af deltagelse. Det er også her, at man kan få indflydelse på både det lokale, men også det nationale plan.

”Det er vigtigt at være med til at få indflydelse på de boligpolitiske forhold, både lokalt, men også i BL, hvor vi i kredsene fungerer som bindeled mellem boligorganisationerne og BL. Derfor er kredsarbejdet utroligt vigtigt,” siger Karin Mortensen.

I det arbejde udgør de almene mål et væsentligt pejlemærke for kredsrepræsentanterne.

Alle beboere og ansatte i almene boligorganisationer er velkomne til at deltage i kredsvalget, der finder sted på Scandic Kolding den 23. april. Mere information finder man her.

BL’S DEMOKRATISKE STRUKTUR

Hvert andet år vælger BL’s 11 kredse en formand og en næstformand samt et antal kredsrepræsentanter.

Formand og næstformand i kredsen indgår i BL's bestyrelse, og kredsrepræsentanterne indgår i BL's øverste myndighed, repræsentantskabet.

Alle valgte beboere og ansatte kan indstilles som kandidat af deres boligorganisation.

Læs mere om kredsarbejdet, opstilling og deltagelse på Kredsvalg.dk.

Læs senere artikler

Kredsvalg: "Vi skal være ambassadører for den almene sektor"

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Kredsvalg: "Beboerne har skiftet holdning til den grønne omstilling"

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Nu starter kredsvalgene: Derfor er det vigtigt at engagere sig

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Om skribenten

Malte Henriksen 03983
Malte Dan Møller Henriksen

Malte Dan Møller Henriksen er journalist i BL’s kommunikationsafdeling, hvor han primært skriver artikler for Fagbladet Boligen. Derudover er Malte i gang med at færdiggøre sin uddannelse i Journalistik og Politik og Forvaltning på Roskilde Universitet.

Seneste Artikel

Korskærparken er helt af parallelsamfundslisterne: ”Vi har arbejdet hårdt i mange år”

Malte Dan Møller Henriksen er journalist i BL’s kommunikationsafdeling, hvor han primært skriver artikler for Fagbladet Boligen. Derudover er Malte i gang med at færdiggøre sin uddannelse i Journalistik og Politik og Forvaltning på Roskilde Universitet.

Seneste Artikel

Korskærparken er helt af parallelsamfundslisterne: ”Vi har arbejdet hårdt i mange år”

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 2995 )

0

Læseliste