Store ændringer i kontanthjælps-systemet

Et meget bredt flertal i Folketinget bestående af regeringspartierne Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre præsenterede den 13. oktober et forlig om et nyt kontanthjælpssystem.

Aftalen hedder ”Nyt kontanthjælpssystem – flere i arbejde, enklere regler og færre børn i lavindkomst".

De aftalte ændringer skal træde i kraft den 1. juli 2025.

Mange ændringer, få detaljer

Det er meget vanskeligt at danne sig et overblik over konsekvenserne af det nye kontanthjælpssystem, for detaljerne ses først, når lovforslagene skal forberedes. Det kan også være en forklaring på, at der har været meget stille i medierne om den nye kontanthjælp.

Forenklinger

En lang række fungerende satser for kontanthjælpsmodtagere skal kort fortalt erstattes af tre nye satser: Mindstesats, grundsats og forhøjet sats. Mindstesatsen vil ifølge aftalen beløbe sig til 6.553 kroner om måneden. Den er rettet mod personer, der ikke opfylder et opholdskrav samt et beskæftigelseskrav om 2,5 års fuldtidsarbejde inden for de seneste 10 år.

Grundsatsen på 6.955 kroner er målrettet unge under 30. Beløbet ligger mellem de nuværende satsniveauer for uddannelses- og kontanthjælp for de unge.

Den forhøjede sats på 12.064 kroner er målrettet personer over 30 år. Det er på niveau med kontanthjælpssatsen for ikke-forsørgere i dag. De 25-29-årige, der opfylder beskæftigelseskrav på 2,5 år, vil også kunne modtage den forhøjede sats.

Der vil ikke længere være satser for forældre og andre forsørgere. Disse vil i stedet modtage et børnetillæg og evt. øvrige tillæg målrettet enlige forsørgere og unge forsørgere.

Boligstøtten i spil

For samlevende og ægtefæller på den nye forhøjede sats vil - uanset deres forsørgelsesstatus – blive indført et loft på 350 kroner månedligt. Det er ifølge aftalen for at sikre, at denne gruppe også har tilskyndelse til at tage et arbejde. Samtidig bemærkes det i aftalen, at det nye boligstøtteloft ikke rammer øvrige kontanthjælpsmodtagere.

Optjeningsregler og arbejdspligt

I en parallelaftale til førnævnte om nyt kontanthjælpssystem har regeringspartierne sammen med Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti indgået en ny aftale om indførelse af arbejdspligt. Ligesom at regeringspartierne med Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne har indgået en aftale om skærpede optjeningsregler.

Ifølge aftalernes fakta-ark, som er udarbejdet af Beskæftigelsesministeriet, omfatter det cirka 22.000 personer, som skal arbejde op til 37 timer om ugen i egnede nyttejobs. Samtidig sættes nogle af personerne omfattet af arbejdspligt ned fra eksisterende ydelser, som kan være op mod 12.000 kroner, til den nye mindstesats. Det vil ifølge aftalen om det nye kontanthjælpssystem beløbe sig til 6.600 om måneden eksklusiv evt.

Flygtningen og indvandrere med arbejdspligt

Ifølge aftalens fakta-ark vil 12.000 af personerne, der bliver omfattet af krav om arbejdspligten, være flygtninge og indvandrere. Ifølge fakta-arket er denne gruppe markant overrepræsenterede i ledighedsstatistikken. Hver tredje kontanthjælpsmodtager har ikke-vestlig baggrund. Og mere end fire ud af ti af de kvinder, der har været på kontanthjælp i mere end 10 år, har ikke vestlig baggrund.

De første stramninger i aftalen om arbejdspligt skal træde i kraft den 1. januar 2025. Kommunerne skal færdiggøre implementeringen af arbejdspligten for den samlede målgruppe inden den 1. januar 2026.

Effekten

Der har i medierne for et års tid siden været diskussioner af arbejdspligt. Virker det eller ej? Vil der blive et jobindhold, som kan kvalificere til en videre vej ind på arbejdsmarkedet? Fortrænges andre svagere grupper på arbejdsmarkedet? Spørgsmålene og de praktiske overvejelser vil helt sikkert være mange frem til 2025.

Positive tiltag

Ifølge aftalepartierne skal de nye tiltag gøre det mere attraktivt for kontanthjælpsmodtagerne at søge arbejde. Eksempelvis bliver ens arbejdsindtægt i dag modregnet fra kontanthjælp, hvis man ikke benytter sig af socialt frikort. Når aftalen træder i kraft, vil personer på kontanthjælp kunne beholde mellem 2.500 og 5.000 kr. af deres arbejdsindtægt uden at blive modregnet i ydelsen. En sådan permanentgørelse af det sociale frikort har BL – Danmarks Almene boliger arbejdet for.

Aftalerne, der blev indgået den 13. oktober, indeholder udover indkomstfradraget også andre plusser som eksempelvis særligt ungetillæg til psykisk udfordrede, fritidstillæg, tilskud til medicin med mere.

Et vågent øje

”Det er på nuværende tidspunkt svært at vurdere den helt nøjagtige effekt af ændringerne. Vores økonomer, jurister med flere i BLs sekretariat vil løbende analysere de præcise konsekvenser, efterhånden som aftalen formuleres til lovforslag, der konkretiserer indholdet yderligere,” siger administrerende direktør for BL – Danmarks Almene Boliger, Bent Madsen.

”Det er naturligvis afgørende, at vores beboere er i stand til at fastholde deres bolig,” fortsætter han.