Lokalsamfundet inviteres ind i skolen

Friske børn, søvnige børn og ikke mindst nysgerrige børn mødte cirka 40 journalister og fotografer, der onsdag morgen klokken ni var inviteret til Mosedeskolen i Greve.

Anledningen var offentliggørelsen af regeringens ideer og planer for fremtidens folkeskole. Begge dele blev afleveret i fysiklokalet med det periodiske system som kulisse af børne- og undervisningsminister, Mattias Tesfaye.

Det var en minister, der var afklaret om budskabet, som mødte børn og presse. ”Folkeskolen skal sættes fri”.

”Folkeskoler er forskellige, ligger i forskellige områder og har derfor forskellige problemer. Derfor er løsningerne også forskellige,” sagde Mattias Tesfaye.

"Vi skal have tillid til, at lærere og pædagoger er de bedste til at vide, hvordan 2.b i Slagelse eller Holstebro lærer bedst,” fortsatte han.

Den praktisk orienterede skole

Fysiklokalet er indiskutabelt et af skolens lokaler, hvor der udføres mest praktisk arbejde. At det var ramme for ministerens seance, var afgjort ikke en tilfældighed.

Regeringen ønsker netop, at folkeskolen skal gøres mere praktisk orienteret. Det indbefatter blandt andet et forslag om en junior-mesterlæreordning, hvor elever i 7.-9. klasse kan bytte skolen ud med en arbejdsplads to dage om ugen.

Regeringen vil også indføre flere valgfagstimer med praktiske fag som håndarbejde, madkundskab osv. Helt nye fag vil se dagens lys. Eksempelvis skal teknologi være et nyt fag. Et andet nyt fag på skoleskemaet bliver 'uddannelse og job'. Det skal blandt andet indeholde obligatorisk erhvervspraktik.

Kreativiteten skal råde. Derfor ønsker regeringen at fjerne tre ud af fire af de eksisterende fag- og kompetence-mål for Folkeskolen.

Skolen ud i lokalsamfundet

Junior-mesterlære, hvor eleverne skal være op til tre ugentlige dage på en arbejdsplads i stedet for skolen, obligatorisk erhvervspraktik med mere vil kræve både deltagelse og engagement fra skolernes lokalsamfund.

Derfor skal skolen igen være en synlig og vigtig aktør i lokalområdet og ikke mindst omvendt.

”Beslutninger truffet på både Christiansborg og på rådhuset har gjort, at folk alt for mange steder har mistet ejerskabsfornemmelsen til deres egen skole. Og skolen bør være lokalsamfundets hjerte,” sagde Mattias Tesfaye.

”Vi har to kommuner, som er frisat for en del folkeskolelovgivning. Det er Holbæk og Esbjerg. Jeg har besøgt skoler i begge byer. I Holbæk sagde en mand, at det føles som at få skolen tilbage. Borgerne skal igen føle, at det er deres skole… ikke kommunens eller ministerens,” fortsatte børne- og undervisningsministeren.

Lokalsamfundet ind i skolen

Mattias Tesfaye vil også have lokalsamfundet til at blive en del af skolen.

”Jeg er meget optaget af, hvordan vi får skolens bestyrelse til at spille en central rolle i driften og beslutningerne for de lokale skoler. I dag afvikles en samtale mellem skoleleder og kommunens forvaltning om skolens udvikling. Skolebestyrelserne har ikke ret til at deltage i disse samtaler. Det skal de have fremadrettet,” sagde ministeren, der vil have lokalsamfundet endnu bredere ind i skolebestyrelserne.

”Skolebestyrelserne skal have mulighed for selv at pege på en leder fra en virksomhed, et gymnasium, en idrætsforening, teknisk skole eller andet og sige, at de skal ind i vores skolebestyrelse. De skal gøre det, fordi de ønsker endnu mere energi i skolen,” fortsatte han.

Allerede et godt samarbejde

Ifølge afdelingschef for samarbejde og udvikling i BL – Danmarks Almene Boliger, Rikke Lønne, er der allerede gode eksempler på, at den lokale folkeskole samarbejder med den lokale boligorganisation og andre aktører – et samarbejde der med fordel kan udvikles endnu mere.

”Jo bedre vi samarbejder i et lokalområde, jo bedre kan vi understøtte børn og unge på deres vej i livet. Både når det handler om deres skolegang og deres trivsel. Vi støtter i det boligsociale op om skolerne ved at tilbyde både matematik- og læseunderstøttende indsatser, herunder i den klassiske lektiehjælp, men også som brobyggere mellem skole, hjem og fritidsliv,” siger Rikke Lønne.

”De almene boligorganisationer har allerede gode erfaringer med at beskæftige børn og unge fra boligafdelingerne i lommepengejobs, og flere afdelinger samarbejder allerede med skolerne om skolepraktik. Det er et rigtig godt udgangspunkt for at skabe endnu flere samarbejder med skolerne om mulighed for junior-mesterlære for de større elever,” fortsætter hun.

De udfordrede elever

Udover de nye praktiske fag er der flere af regeringens forslag, som tilgodeser folkeskolens mest udsatte elever.

Der skal tilføres penge til mere undervisning med to lærere. Og der tilføres penge, der skal sikre, at de mest udsatte elever får den nødvendige ekstra undervisning i matematik og dansk.

”Uanset om man skal i gymnasiet, på teknisk skole eller andet, er det svært at begå sig, hvis man ikke kan læse og regne,” sagde Mattias Tesfaye, der i øvrigt mener, at folkeskolen er bedre end sit rygte.

”Det er ikke en dårlig folkeskole, vi vil reformere. Den er bedre end den, jeg gik i. Men der er 10 procent, som ikke består så vitale fag som dansk og matematik. Det er for mange. Skolen skal have tilbud, der kan støtte alle til en god tilværelse,” fortsatte han.