13. MAR. 2023 KL. 09:54

Nyt seniorbofællesskab på vej i Christiansfeld

Bøgeparken 1

De nye seniorboliger i Christiansfeld, som forventes indflytningsklare i 2024, opføres som rækkehuse af forskellig størrelse og med masser af plads til fællesskab.

ALFABO har taget første spadestik til et nyt seniorbofællesskab med 17 almene seniorboliger.

Første spadestik er nu taget til et nyt seniorbofællesskab i Christiansfeld i Kolding. 

Bøgeparken, som det nye bofællesskab kommer til at hedde, vil bestå af 17 almene seniorboliger og bygger på ønsket om at skabe et fællesskab, hvor det i trygge rammer er muligt at blive ældre og samtidig udvikle sig i fællesskab med de andre beboere.

Knud Erik Langhoff glæder sig over byggeriet af det nye seniorbofællesskab i Christiansfeld.

”Det er vigtigt, at Kolding Kommune kan tilbyde et bredt udvalg af boliger. Der er masser af muligheder i Kolding by, men vi skal også huske de øvrige områder i kommunen. Derfor skal der lyde en tak til ALFABO, fordi vi sammen kan udvikle dette område,” siger borgmesteren.

 

Spadestik Bøgeparken

Kolding Kommunes borgmester Knud Erik Langhoff (t.h.) og ALFABOs bestyrelsesformand Bent Jacobsen tager første spadestik til det nye seniorbofællesskab. Foto: ALFABO

Seniorbofællesskabet ligger i forbindelse med Skovparken, der er et boligområde bestående af familieboliger. Beboerne i området er overvejende 50+, men de seneste år er der også konstateret en tilgang af unge børnefamilier.

Idéen til at opføre netop seniorboliger i Christiansfeld bygger på den store interesse for boligformen, fortæller Bent Jacobsen.

”Det giver en god dynamik i boligområderne, når vi blander generationerne. Det er til glæde for alle. Man hjælper hinanden,” siger han.

De 17 nye seniorboliger, som forventes indflytningsklare i 2024, opføres som rækkehuse af forskellig størrelse og med masser af plads til fællesskab.

Fælleshuset vil blive det centrale bindeled med blandt andet hobby- og værkstedsaktiviteter. Desuden etableres der grønne fællesarealer, som indbyder til ophold ved eksempelvis urtehaver og grillpladser.

”I ALFABO vægter vi fællesskabet højt. Uanset, om der er tale om nybyggeri, renovering eller eksisterende boliger. Det gør vi ved at sikre, at faciliteterne er til rådighed. I vores afdelinger har beboerne alt lige fra fælleshuse, gårdrum, oplevelses- og læringshave til cykelværksted og gårdrum, som de frit kan bruge, siger Bent Jacobsen.

Læs senere artikler

Stor interesse: Seniorer står i kø for at flytte i seniorbofællesskab

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Fremtidens seniorboliger: De store potentialer ligger i flere renoveringer

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Om skribenten

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 2976 )

0

Læseliste