Affaldssortering: Beboer-tænketank er med til at finde de gode løsninger

Pap for sig, plast for sig, glas for sig og madaffald for sig.

Beboerne i Aarhus Kommune skal vænnes sig til, at affaldet skal sorteres i nye og flere kategorier. Samlet set de 10 kategorier, som er ved at blive implementeret i alle landets kommuner.

Men hvordan løser man sorteringsopgaven bedst som beboer? Og hvordan får man plads til det hele under køkkenvasken?

Det er de ved at blive klogere på i boligorganisationen AL2boligs afdeling Langkærparken i Århus-bydelen Tilst. Her er en række frivillige beboere med i en tænketank, der i et lille år har arbejdet med at finde de gode løsninger på affaldssorteringen.

”Vi vil gerne inddrage beboerne i Langkærparken. Både i forhold til, hvordan de kan være med til at fortælle deres naboer om, hvorfor det er vigtigt at sortere. Men der er også noget praktisk i det. Hvordan indretter man sig, når man bor småt og skal have plads til flere affaldsløsninger i sit køkken,” fortæller beboerkonsulent i AL2bolig, Dorthe Pedersen.

Tænketanken kom i gang efter et informationsmøde, hvor de interesserede kunne melde sig til.

Herefter har der været møder hver eller hver anden måned, hvor deltagerne diskuterer input og løsningsmuligheder. Her kan der også være oplæg fra gæster udefra, ligesom gruppen har været på en inspirationstur til affalds-energianlægget Energipark Lisbjerg.

Klæder beboerne på

En af de beboere, der er med i skralde-tænketanken, er Falah Malik, der også var med til at starte projektet sammen med AL2bolig som en del af sin universitetsuddannelse.

”Jeg synes, det er godt, at man gør det på en demokratisk måde. At beboerne bliver involveret. Det gør, at jeg som beboer meget tidligt bliver forberedt på det her nye system, for det er ikke altid let. Nogle gange kan man godt bare have lyst til at smide det hele i én pose, fordi der er så meget at holde styr på. Når der så lige pludselig kommer 10 kategorier, er det godt at være indført i det på forhånd,” siger Falah Malik.

Netop det med at klæde beboerne på, til at der nu skal sorteres affald, er et af tænketankens hovedformål, lyder det fra Dorthe Pedersen.

”Det er jo supervigtigt, at vi alle sammen er gode til at sortere vores skrald. Og så er det jo også en gevinst for afdelingen, hvis alle er gode til det. For det er jo en besparelse, hvis affaldet lander de rigtige steder, så driftspersonalet ikke skal bruge tid på det efterfølgende,” forklarer hun.

Gør en forskel

For Falah Malik handler skralde-tænketanken i høj grad om at tage aktiv del i boligområdet.

”Jeg synes, det er spændende, fordi jeg gør en forskel for andre. Jeg kan hjælpe andre med at tilpasse sig det her nye system på en god måde. For hvis de ikke bliver ført ordentligt ind i systemet, kan det være, at de ikke sorterer deres skrald rigtigt,” siger han.

Ifølge Dorthe Pedersen slutter tænketankens arbejde ikke nødvendigvis, når den nye skraldeordning er blevet en fast del af hverdagen.

”Vi har fået øjnene op for, at det her er noget, der er vigtigt for os alle sammen. Det er noget, vi kan være sammen om. Vi kan have forskellige aldre og etniske baggrunde, men vi kan alle være sammen om at blive bedre til det med skrald og miljø. Så der er nogle spændende perspektiver, som man sagtens kan arbejde videre med – også når vi har vænnet os til at sortere i flere fraktioner,” fortæller Dorte Pedersen.