Flere mønsterbrydere tager en velfærdsuddannelse

”Jeg elsker det! Jeg er så glad for det.”

Sådan lyder det fra Khadija Mohamed. Hun er 29 år og bor i boligforeningen Ungdomsbo i Esbjerg. Khadija er en såkaldt mønsterbryder. Hendes forældre er ufaglærte, og hun er netop nu i gang med at færdiggøre sin uddannelse som tandklinikassistent. Og det er det, hun er rigtigt glad for.

”Det er spændende. Vi lærer noget nyt hver dag. Dagene er aldrig ens. Vi hjælper jo patienterne med deres smerter, så jeg føler faktisk, at jeg er med til at gøre en forskel, hver dag jeg møder ind på arbejde,” fortæller hun.

Khadija Mohamed er ikke alene om at være mønsterbryder.

I den almene boligsektor har 55 procent af de unge, der er vokset op med ufaglærte forældre, nemlig fuldført mindst en ungdomsuddannelse, når de fylder 25 år. På landsplan hedder det tal 57 procent. I år 2000 var forskellen 21 procentpoint – i dag er den altså kun to procentpoint.

Det viser en ny analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet for BL – Danmarks Almene Boliger på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

”Jeg har ikke tænkt over, at jeg er en mønsterbryder. Mine forældre har altid været fuldtidsansatte. Og jeg har lært hjemmefra, at jeg skal have en uddannelse. Det har altid været på tale. At vi skulle finde noget, vi ville være glade for og kunne lide at stå op til. Og nu det betyder noget, at min datter kan se op til mig,” siger Khadija Mohamed.

Vigtigt for velfærdssamfundet

Analysen viser også, at de almene mønsterbrydere oftere end andre færdiggør såkaldte velfærdsuddannelser. For eksempel tager knap 16 procent erhvervsfaglige uddannelser inden for omsorg, sundhed og pædagogik. Det er knap fem procentpoint flere end hos mønsterbrydere udenfor den almene boligsektor.

Den udvikling vækker glæde på Christiansborg. Blandt andet hos SF's uddannelsesordfører, Sofie Lippert.

”Det er helt vildt vigtigt, fordi vi står overfor en massiv mangelsituation i vores velfærdssamfund. Og vi har brug for nogle folk, der er dygtige og engageret i de fag for forsat at have et godt velfærdssamfund,” siger Sofie Lippert.

Venstres ordfører på området, Peter Juel-Jensen, hilser også udviklingen velkommen.

”Jeg er bare glad for, at man bruger uddannelsessystemet. Der er ingen tvivl om, at det er det, vi har brug for i det danske samfund. At vi får dygtige, veluddannede unge mennesker ud på vores arbejdsmarkedet,” siger Peter Juel-Jensen.

Lokale indsatser gør en forskel

Hos BL – Danmarks Almene Boliger er viceadministrerende direktør, Solveig Råberg Tingey, også glad for analysens resultater.

”Det er virkelig glædeligt, at tendensen fortsætter og flere unge får en uddannelse, på trods af at deres forældre ikke har en. Det skyldes ikke mindst det brede fokus, der er på at løfte flere unge og bryde den sociale arv i boligområderne i den almene boligsektor, og så gør de mange lokale boligsociale indsatser også en forskel,” forklarer hun.

Solveig Råberg Tingey peger også på vigtigheden af, at flere mønsterbrydere i det almene tager en velfærdsuddannelse.

”Vi står i en akut situation, hvor der er mangel på velfærdsansatte i samfundet, og derfor er det ekstra godt, at flere af de unge, der bryder mønsteret, også vælger denne uddannelsesvej. Det kan bidrage til at løse udfordringerne,” siger hun.