27. JUN. 2022 KL. 11:49

Flere almene unge bryder den sociale uddannelsesarv

20210908 145232 6 5568X3712ma

Foto: Annelene Petersen/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix

I dag er det knap 6 ud af 10 unge med ufaglærte forældre, der som 25-årige har mindst en ungdomsuddannelse – også i den almene sektor. Når der ses på uddannelsesvalg, vælger mønsterbryderne erhvervsfaglige uddannelser oftere end ungdoms- eller videregående uddannelser.

Flere og flere unge med ufaglærte forældre, der bor alment, får en ungdomsuddannelse, erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse. Andelen af unge i den almene sektor, der bryder den negative uddannelsesarv, er steget fra 44 til 55 pct. i perioden fra 2000-2021. Uden for den almene sektor er andelen af mønsterbrydere til gengæld faldet i samme periode – fra 65 til 59 pct. Det viser en analyse, som BL – Danmarks Almene Boliger har foretaget i samarbejde med Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

Læs analysen: Mønsterbryderes veje i den almene sektor


Flere vælger erhvervsuddannelse
Unge, som bryder deres uddannelsesarv, vælger i højere grad de erhvervsfaglige uddannelser frem for andre former for uddannelse. I den almene sektor er det særlig uddannelser inden for omsorg, sundhed og pædagogik (fx SOSU), der er udbredte blandt de faglærte mønsterbrydere.

”Det er fantastisk, at det lykkedes flere af de unge både med vestlig og ikke-vestlig baggrund i de almene boliger at få en erhvervsuddannelse, selvom deres forældre ikke har en uddannelse. Der er stor brug for flere erhvervsuddannede på fremtidens arbejdsmarked,” siger Solveig Råberg Tingey, viceadministrerende direktør i BL.


Flere består adgangskrav
I 2015 blev der indført et adgangskrav på 02 i dansk og matematik ved folkeskolens adgangsprøver for at komme på en erhvervsfaglig uddannelse. Det havde dog ikke en negativ indflydelse på, hvor mange kom til at bryde deres uddannelsesarv. Andelen af unge, der består dansk og matematik har været støt stigende over årene. Og det gælder særligt i den almene sektor og i områder støttet med midler fra Landsbyggefonden til at gennemføre en helhedsplan.

BL har fulgt udviklingen i andelen af unge i 9. klasse, der får mindst 02 i dansk og matematik, på en ny platform for beboerindikatorer. Her ses det, at over 92 pct. af de unge i den almene sektor og i boligområder med helhedsplaner består prøverne. For mindre end 10 år siden var den andel under 80 pct., se figur 1.

Figur 1. Andelen med mindst 2 i dansk og matematik ved 9. klasses afgangsprøver




Kilde: BL på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.

”Udviklingen går stærkt i boligområderne med helhedsplaner, hvor der bor relativt flere unge fra udsatte familier. I områderne gør boligorganisationer og kommuner en stor indsats, for at løfte de unge, så flere kan udnytte deres fulde potentiale i livet. Indsatserne bygger blandt andet bro til uddannelse og job gennem fx fritids- og lommepengejobs, ungdoms-uddannelsesvejledning og mentorindsatser m.fl,” siger Solveig Råberg Tingey.

VIVE, som står bag flere evalueringer af de boligsociale indsatser, har ligeledes dokumenteret en positiv effekt af de udvalgte indsatser for børn og unge. Den nyeste VIVE’s undersøgelse konkluderer, at helhedsplaner bidrager til at mindske chance-ulighed hos børn og unge ved særligt at støtte dem fra de udsatte familier.

Kunne du tænke dig at vide endnu mere om beboerne i den almene sektor så gå ind på BL’s beboerindikatorer:

Læs også VIVES rapporter:

Effekter og resultater af de boligsociale indsatser
Chance-ulighed i udsatte boligområder

Læs senere artikler

Uddannelse: Unge med ikke-vestlig baggrund overhaler danske unge

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Om skribenten

Fik du

læst disse?

20220923 142730 L 6000X4000ma ”Vinterhjælp” – vigtig men også kompliceret
DJI 0233 BO-VEST: ”Vi bevarer Galgebakkens unikke udtryk”
Chefjurist Shenna Salih (1) Kvinder strømmer til gratis juridisk rådgivning
Colourbox Valg Familie Valgforsker: ”Det er bare sjovere, når man er to”
Se alle artikler ( 2537 )

0

Læseliste