20. JAN. 2023 KL. 14:28
Pas på alternativ opvarmning af boligen
20. JAN. 2023 KL. 14:28
Læs med og del med beboerne: Energistyrelsen advarer mod fem energispare-myter.
Danskerne har for alvor fået øjnene op for at spare på energien, efter energipriserne er braget i vejret.
I den forbindelse fyger det med gode spareråd. Desværre florerer der også flere energispare-myter, som faktisk kan være direkte skadelige for både beboere og boligen.
Energistyrelsen har derfor søsat en kampagne, der punkterer en række af de myter – og giver gode spareråd til beboere i etage-ejendomme.
Med afsæt i Energistyrelsens kampagne tager vi hånd om fem energi-myter, som med fordel kan spredes blandt beboerne, for eksempel via jeres sociale medier eller hjemmeside:
1. myte: Vi starter med en (dårlig!) opvarmningsmetode, der har været bredt omtalt som ”Lerpottemetoden”. Det betyder ganske enkelt, at man placerer et tændt stearinlys mellem to mursten, hvorefter man sætter en urtepotte ovenpå. Men det er bestemt ikke et eksempel, man må efterleve. Ifølge flere indeklimaeksperter udsender det nemlig sundhedsskadelige partikler, der kan forværre lungeproblemer som astma og kol, skriver Energistyrelsen. I den forbindelse advares der også imod, at man bruger gasovn eller lignende til at varme din bolig op.
2. myte: Man kan sagtens nøjes med at tænde hver anden radiator.
Det korte svar er: NEJ! Slukkes radiatoren i et rum, vil radiatoren i et andet rum bruge mere energi til at varme rummet op. Et godt fif at give beboerne er derfor at stille radiatorerne ens i alle rummene. Husk altid at holde temperaturen over 18 grader for at mindske risikoen for skimmelsvamp.3. myte: Det er billigere at bruge stearinlys i stedet for at tænde for lyset - det er en myte.
Her kan det ifølge energistyrelsens beregninger bedst betale sig at bruge LED-pærer, som bruger 4-5 gange mindre strøm end halogenpærer. Et problem ved at bruge stearinlys er også, at det frigiver partikler, som er dårlige for indeklimaet.
4. myte: Det kan være smart at droppe udluftningen for at holde på varmen. Overhovedet ikke. Det er tværtimod vigtigt at få luftet ud derhjemme for at sikre et godt indeklima og undgå fugt og skimmelsvamp i boligen. Et godt råd er at skrue ned for varmen, når man lufter ud. Bliver det for koldt i hjemmet, skal radiatoren bruge mere energi på at varme det kolde rum op igen.
5. myte: Det er muligt at spare penge ved at slukke for fryseren, når strømmen er dyrest. Det sparer muligvis et par kroner på elregningen. Men det er en rigtig dårlig idé alligevel, særligt af to grunde: 1. Det påvirker holdbarheden på dine madvarer 2. Der bruges mere strøm, fordi fryseren skal bruge mere energi for at komme ned på -18 grader igen.
Vi skal spare på energien
Siden Energikrisen er rullet ind over Danmark, har Energistyrelsen kørt en kampagne kaldet SparEnergi. her.
Her er det muligt at finde flere gode råd til at spare på energien – også for folk, der bor i etage-ejendomme. Det er muligt at finde en hel pakke med materialer om spareråd til etage-ejendomme ligeLæs senere artikler
Sådan får du styr på luftfugtigheden i din bolig
Skadedyr: Hvem har ansvaret?
Om skribenten
Niklas Asp Nielsen er uddannet journalist. Han sidder som indholdsredaktør på Fagbladet Boligen og arbejder med at få Fagbladet Boligens artikler synlige på BL's Sociale Medier.
Seneste Artikel
Ny jobindsats har givet Jelina noget at stå op til: ”Det betyder alt at være en del af et fællesskab”Niklas Asp Nielsen er uddannet journalist. Han sidder som indholdsredaktør på Fagbladet Boligen og arbejder med at få Fagbladet Boligens artikler synlige på BL's Sociale Medier.
Seneste Artikel
Ny jobindsats har givet Jelina noget at stå op til: ”Det betyder alt at være en del af et fællesskab”