Konfliktmæglere går sammen i netværk: ”Det har styrket vores arbejde”

Der er dækket op med brunkager, kaffe og tændte stearinlys i det lille lokale på Frederiksberg. Fire kvinder og tre mænd er bænket om bordet. De har følgeskab af to kvinder, som ”sidder med” online på en bærbar computer.

Udefra ligner det en hyggekomsammen mellem venner, men det er et netværksmøde for ”fagnørder”, der arbejder med konfliktmægling til daglig. De er med i dag til netværkets tredje møde for at få sparring og input fra kolleger i samme fag, som de kan bruge i deres funktion som konfliktmæglere.

”Jeg tog initiativ til netværket, fordi jeg har savnet at sparre med fagkollegaer, som arbejder med nabokonflikter. Via LinkedIn fik jeg hurtigt positiv respons på mit opslag om at danne et netværk, hvor vi kan dele viden og erfaringer og blive klogere på konfliktmægling sammen. Med netværket kan vi også få bredt den viden ud i de almene boligorganisationer, hvor vi jo er mange, som dagligt skal forholde os til dilemmaer hos beboerne,” fortæller Mia Priskorn, der er ansat som konfliktmægler i fsb.

Jesper Bastholm Munk nikker nede i den anden ende af bordet. Han arbejder i Center for Konfliktløsning og er sammen med Mia Priskorn medstifter af netværket. Det er tydeligt, at han er en af branchens garvede folk inden for mægling.

”Jesper er Mister Nabokonflikt i Danmark,” fortæller Mia. ”Han er den, man ringer til, når man er i tvivl om noget,” tilføjer hun.

For Jesper har både mange uddannelsesbeviser bag sig og mange års erfaring med den praktiske del af mæglingsfaget. Det er også Jesper, som BL – Danmarks Almene Boliger samarbejder med, når de udvikler og afholder kurser i konfliktmægling for sektorens ansatte.

”Konfliktmægling er et redskab, hvor man hjælper folk med at snakke sammen. Og vi må nok bare erkende, at der bliver større behov for professionelle medarbejdere i konfliktmægling i boligorganisationerne. Både på grund af flere krænkelsessager, men også, fordi der flytter flere psykisk sårbare ind i boligafdelingerne, og de opfører sig ofte anderledes end den gængse beboer,” fortæller han.

Derfor er det ifølge ham ekstremt vigtigt, at de ansatte, som tager sig af nabokonflikter, er klædt godt på til det arbejde. Især når man arbejder med udsatte og sårbare beboere, er det afgørende, at strukturen og rammerne er gode. Det arbejde er han sikker på, at netværket kan være med til at understøtte.

Udover Mia og Jesper er netværkskonsulent Louise Cohn Jacobsen med fra Frederiksberg Kommune, boligsocial medarbejder Heidi Estrup fra Boligselskabet Sjælland, Torben Kofoed-Nielsen fra Konfliktrådet ved Københavns Politi, civilingeniør Michael Bredsdorff, som er aktiv i sin andelsforenings bestyrelse, konfliktmæglere Anne McClymont og Judith Lansade fra McClymont & Partners og beboerkonsulent Anne Lykke Dixgaard fra AL2bolig i Aarhus.

Alle arbejder de med konfliktmægling og nabokonflikter på den ene eller anden måde.

”Her er en god blanding af aktører fra det offentlige og private. Vi kan lære utroligt meget af hinanden, for vi har forskellige tilgange til mægling og til, hvordan vi går til de mennesker, vi har med at gøre. Det er jo meget følsomt at mægle mellem parter,” fortæller Mia Priskorn, og de andre nikker.

En tur rundt om bordet

De ni konfliktmæglere kommer omkring mange aspekter af konfliktsager og -mægling på dagens netværksmøde. De taler om de aktuelle sager, de hver især sidder med, hvordan en konfliktsag typisk lander på deres bord og om det store ansvar, det er at vurdere, hvordan et dilemma skal håndteres.

”Det er vigtigt, at vi hurtigt kan vurdere, om sagen egner sig til mægling – altså om det er muligt at skabe forståelse mellem parterne. Eller om konflikten er eskaleret så meget mellem beboerne, at den hører til hos politiet, for eksempel hvis der indgår trusler,” fortæller Jesper Bastholm Munk fra Center for Konfliktløsning.

Alle deltagerne lytter interesseret til hinandens erfaringer med de forskelligartede sager, de hver især håndterer i deres daglige arbejde. Men et dilemma kender de alle til. At der opstår en tvist mellem parterne, fordi de ikke forstår hinandens adfærd. Et eksempel er to naboer i en opgang, hvor underboen igen og igen klager til boligselskabet over larm fra overboens børn, fordi de tramper hen over gulvet. Men aldrig har mødt overboen og fundet ud af, at begge forældre er døve!

”Man kan komme langt med, at man som beboer møder sine naboer. At de får en forståelse for, at vores nabo kan være udfordret psykisk eller fysisk. Ved vi det, kan vi bedre rumme det, der sker ovenpå eller inde ved siden af. Det ved jeg, at de almene boligorganisationer har fokus på,” fortæller Jesper.

Går inspireret hjem fra mødet

De er næsten igennem alle punkterne på dagsordenen, og deltagerne begynder så småt at tage vinterfrakkerne på. Alle kommer med positiv feedback på dagens møde:

• ”Det er fedt at være sammen med andre fagnørder, for det er jo et nørdet område, vi er på.”
• ”Det giver så god mening at mødes i det her netværk. Vi arbejder jo meget i siloer og med hver vores metoder, så vi kan lære utroligt meget af hinanden.”
• ”Der sidder jo flere her, som har en master i konfliktmægling, så det har da inspireret mig til måske at efteruddanne mig.”

”Jeg kan virkelig anbefale, at andre gør det samme i deres område,” siger Mia Priskorn.

Er du interesseret i at høre mere om Netværket for mæglere, der arbejder professionelt med nabokonflikter, eller hvordan I kommer i gang med at lave et tilsvarende netværk, er du velkommen til at kontakte Mia Priskorn fra fsb på mp@fsb.dk.

Netværket for konfliktløsning planlægger at mødes cirka hver 2./3. måned. På næste møde den 30. marts 2023 er planen at åbne op for faserne i mæglingen: Hvordan folder man den ud, hvordan bærer man sin viden ind, og hvornår er et dilemma egnet til et mæglingsmøde eller til dialog med en part? På mødet vil de også følge op på medlemmernes sagshåndtering.