11. JAN. 2023 KL. 12:00
Boligdirektør: ”Jeg blev træt af at arbejde for firmaets bedste”
11. JAN. 2023 KL. 12:00
Majbritt Tønnesen er direktør i Bornholms Boligselskab. Hun har arbejdet i den finansielle sektor det meste af sit arbejdsliv, men i 2020 skiftede hun banken ud med et boligselskab – for hun savnede at arbejde for en sag.
Majbritt Tønnesen flyttede til Bornholm for 25 år siden med sin familie for at komme tættere på naturen og børnenes bedsteforældre. Her arbejdede hun i over 20 år med belåning og realkredit som økonomisk rådgiver i bankverdenen, indtil hun i juni 2020 satte sig i direktørstolen i Bornholms Boligselskab.
”Det lå ikke lige til højrebenet, at en ’bankdame’ som mig skulle ende som boligdirektør. Men jeg nåede et punkt i mit liv, hvor jeg var træt af kun at arbejde for firmaets bedste, ikke kundens behov. Jeg kunne meget bedre spejle mig i de almene værdier, hvor beboeren er i centrum, og hvor vi ikke skal tjene på vores ’kunder’,” fortæller Majbritt Tønnesen, som de sidste to år har pendlet fra sit hus i Rønne til kontoret i Nexø i den østligste ende af både øen og Danmark.
Majbritt Tønnesen fik sit første boligbevis til en almen bolig af sine forældre, da hun var omkring 15 år. Hun kom meget hos sine bedsteforældre i deres AAB-lejlighed i København, og som ung studerende flyttede hun ind i en almen bolig i Gellerupparken i Aarhus. Så den almene sektor er ikke fremmed for hende.
”Jeg skal da ærligt indrømme, at jeg ikke anede, hvad det almene koncept gik ud på, da jeg som studerende flyttede ind i Gellerupparken. Det var bare en bolig. Men siden fandt jeg ud af, hvor privilegeret man egentlig er, når man bor alment. Tænk at have så meget medindflydelse på sit boligområde og få så meget bolig og service til en husleje, som ingen skal tjene på.”
Artiklen fortsætter under citatet.
DIREKTØR-STAFETTEN
Direktør: Majbritt Tønnesen
Boligorganisation: Bornholms Boligselskab
Antal boliger: knap 1.000 boliger
Antal afdelinger: 58 afdelinger
Ansatte: 7 ansatte i administrationen
Bornholms Boligselskab har boliger på hele Bornholm – både familieboliger, ungdomsboliger og ældreboliger. De fleste afdelinger er små – den mindste er på tre boliger, den største på 44.
Bornholms Boligselskab har knap 1.000 boliger fordelt over hele Bornholm. 15 procent er ungdomsboliger, og 9 procent er etagebyggeri. Resten er tæt-lav bebyggelse, enten som enkelthuse, dobbelthuse eller rækkehuse. Her ses afd. 29 i Rønne.
Hvad har brancheskiftet gjort for dig som person?
”At jeg har fået ærligheden og troværdigheden tilbage i MIG og mit arbejde. Det betyder meget mere, end jeg troede engang. Derfor skulle jeg væk fra et liv, hvor der kun var fokus på udbytte og fortjeneste – og ingen transparens.
Jeg er typen, der skal mærke, hvilke aftryk jeg sætter på den her klode. Og det får jeg opfyldt her i Bornholms Boligselskab. Sammen med mine dygtige medarbejdere og bestyrelserne føler jeg, at vi gør en forskel for vores beboere. Vi arbejder hver dag på at skabe de bedste rammer for både nuværende og kommende lejere. Det gør mig glad at møde ind hver morgen.
Udover mit ’sociale gen’ kan jeg tilføre organisationen mine faglige kompetencer indenfor økonomi, byggeri og belåning af ejendomme og et stort netværk, som jeg har bygget op igennem årene. Og boligorganisationen giver mig en sag, som giver så meget mening for mit personlige jeg. Så vi er et godt match, hvis jeg selv skal sige det.”
Hvad har I gjort for at styrke beboerdemokratiet i jeres afdelinger?
”Faktisk noget så simpelt som at tilbyde et måltid mad – ha ha.
Nej, så let er det selvfølgelig ikke, men vi gør meget ud af at møde beboerne, hvor de er. Og vi er ikke for fine til ikke at ’lokke dem til’ med mad og hygge.
For eksempel har vi et samarbejde med Glas og Kerakmik-skolen i Nexø, som ligger tæt på vores afdeling med ungdomsboliger. Når de tilmelder sig skolen, kan de samtidigt skrive sig op til en bolig hos os. Der er mange unge fra hele Europa. Vi inviterer dem til afdelingsmøde på skolen, for det er jo der, de hænger ud det meste af dagen. Og lidt aftensmad kan altid lokke lidt flere med til møderne. Og når de lærer hinanden at kende, så opstår der fællesskaber, og sådan får de viden om og styrket beboerdemokratiet i deres afdeling.
Vi gør en dyd ud af at understøtte vores afdelinger. Det er ekstremt vigtigt, at de er aktive i de processer, som de skal igennem. Det er dem, som skal italesætte deres behov og ønsker til forbedringer i deres boligområde. Vores rolle er at guide dem og synliggøre, hvilke konsekvenser forslagene kan have, så de går ind i projektet med åbne øjne. Det styrker engagementet i afdelingerne, at de føler, at vi lytter og forstår de problematikker, de måtte have.”
Vi har et fremmøde på 30-40 procent i snit i vores afdelinger, så det er da rimeligt.”
Artiklen fortsætter under billedet
Afd. 42, Allinge. 8 familieboliger opført i 1992 ved ombygning af ældre byhus og opførelse af 2 parcelhuse. Flere lejligheder har havkig. Der er 3 boligstørrelser i afdelingen, 2, 3 og 4-værelses boliger. Indgang/trappeopgang til boligerne i den gamle bygning er opført som et tårn og afdelingen kaldes ofte Tårnhuset.
Afd. 6, Klemensker. 5 familieboliger opført i 1972 som fritliggende parcelhuse med store haver. Boligerne har store haver og carport med udhus. Der er foretaget en del renoverings- og forbedringsarbejder i afdelingen, herunder renovering af køkken og bad, udskiftning af vinduer og døre samt efterisoleringsarbejder.
Hvad optager jer lige nu?
”Sammenlægning af afdelinger. Nogle af vores afdelinger er helt nede på tre husstande, og det giver absolut ingen fordele at være så små. Slår vi bare fem små afdelinger sammen, bliver de meget mindre sårbare. Alt fra snerydning til indkøb af vaskemaskiner og håndværkere bliver billigere, jo flere der er til at betale regningen. Det giver også større engagement, når der er flere om arbejdet i afdelingsbestyrelserne.
Vi er i fuld gang med at høre afdelingerne, hvor de kan se sig selv. For vi kommer ikke til at pådutte en miniafdeling at fusionere med en stor afdeling, hvis de føler, at de så bliver opslugt. Men der vil selvfølgelig være et kriterie for sammenlægning, og det er geografien.
Vi håber også, at de fremtidige sammenlægninger giver anledning til nye fællesskaber og nye kræfter til afdelingsbestyrelserne. Det er vigtigt med forandring en gang imellem – ellers dør demokratiet.”
Hvordan tror du, at vi kommer til at leve i fremtiden?
”Fremtidsforskere mener, at vi kommer til at flytte bolig flere gange i fremtiden. Jeg tror også, at flere vil ønske at tage pauser i deres liv, køre lidt op og ned i deres arbejdsliv og ikke som nu arbejde nonstop fra start til slut. Flere vil få mere fokus på indre værdier og leve livet fuldt ud og ikke kun en stræben efter velstand i dyre huse og materielle goder. Jeg tror, at flere vil vælge at flytte fra by til land og omvendt eller helt ud af landet for at se verden. Bliver det til virkelighed, så skal vi jo gentænke den måde, vi bygger på. At vi bygger boliger, som giver økonomisk frihed, som har et højt serviceniveau og fællesskaber indbygget, så vi ikke skal bruge tid på vores bolig, så at sige, men kan bruge tiden på at suge livet, samværet og oplevelserne ind.
Vi synes jo selv, at Bornholm har så meget at tilbyde, også selvom man har sit arbejde, familie og venner udenfor øen. For i dag kan man jo med lethed komme til/fra København og Sjælland med færge og fly mange gange om dagen. Vi har de sidste år haft en tilvækst af børnefamilier, som er flyttet fra storbyen for at prøve noget andet. Så vi holder da øje med tendenserne i samfundet, så vi kan byde os til, hvis der bliver en åbning for flere almene boliger på Bornholm.”
Har du et budskab til landets politikere?
”Se nu ud, og se hvad vi kan. I italesætter slet ikke alt det fantastiske, vi tilbyder. 90 procent af de almene beboere bor uden problemer og i blandede byer med blandede boligformer.
Her på Bornholm kan vi ikke se forskel på boligerne, om det er en almen, andels- eller ejerbolig. De ligner fysisk hinanden og ligger side om side. Det er slet ikke noget, vi skilter med, for det har jo ingen menneskelig betydning, om man vælger den ene eller anden boligform.
Hvis politikerne fortsætter med kun at italesætte de ganske få problemfyldte områder, så giver det os alle et dårligt image. Og det kan ingen have en interesse i.”
Læs senere artikler
Boligdirektør: ”Det var jo dem, der havde de fede fodboldbaner”
Boligdirektør: ”Vi er en helt ekstrem sympatisk boform”
Om skribenten
Anja Andersen er journalist og skriver om drift, byggeri, renoveringer, personportrætter og livet i landets almene boligafdelinger.
Seneste Artikel
Usikkerhed om forsikring efter massive regnskyl: "Det kan blive rigtig dyrt"Anja Andersen er journalist og skriver om drift, byggeri, renoveringer, personportrætter og livet i landets almene boligafdelinger.
Seneste Artikel
Usikkerhed om forsikring efter massive regnskyl: "Det kan blive rigtig dyrt"Mest læste
Se alle artikler (2995)0