Sårbare unge bor dør om dør med universitetsstuderende

Han ser det mere som et fællesskab med andre unge, som han normalt ikke ville møde, end han ser det som et socialt projekt.

Somme tider kan 27-årige Peter Thestrup Waade faktisk blive i tvivl om, hvem der er “de ressourcestærke”, og hvem der hører til ”udsatte-gruppen”.

I to år har han boet i de historiske bygninger, som engang husede patienthotellet på Aarhus Amtssygehus. I 2020 genåbnede stedet efter en ombygning – nu som et kommunalt drevet kollegium - UKHome - med et formål om at blande unge i alderen 15-30 år på tværs af sociale baggrunde.

Målet er at give sårbare unge en chance for at finde fodfæste i tilværelsen og bo side om side med ressourcestærke jævnaldrende som Peter. Kollegiet er en tryg base, hvor beboerne har mulighed for at indgå i det sociale fællesskab og have nogen at spejle sig i. Det skal give flere mod på at tage en uddannelse eller et arbejde og komme godt videre i livet.

Nogle af de unge er tidligere hjemløse, flere kæmper med psykiske og sociale udfordringer og har brug for støtte fra kommunen og kollegiets personale.

Artiklen fortsætter under billedet. 

Et mælkebøttebarn med kreative talenter

Til daglig er Peter Thestrup Waade i gang med en ph.d. i kognitiv science ved Aarhus Universitet.

Denne fredag efter fyraften viser han rundt i Ungdomskulturhuset i stueetagen sammen med sin bofælle Lucie, mens novembermørket sniger sig ind på de rød-gule murstensbygninger. Flere af de unge har trukket sig tilbage på deres værelser på første sal. Andre myldrer glade ud i tusmørket for at se julelysene blive tændt i Aarhus.

24-årige Lucie er operasanger og en af de senest tilkomne på kollegiet. Hun er adoptivbarn og har haft en svær opvækst hos forskellige plejefamilier, fortæller hun, der betegner sig selv som et ’mælkebøttebarn’.

Et mælkebøttebarn er ifølge Lucie et barn, som trods en turbulent opvækst insisterer på at slå rod og skabe sig et stærkt fundament i livet. For fem måneder siden fik hun anvist et værelse på kollegiet, og på kort tid er hun blevet en af de kreative superkræfter, som planlægger workshops og opera-aftener og spreder godt humør omkring sig.

Peter Thestrup Waade, som til daglig omgiver sig med professorer og ”nørdede studerende”, kan godt lide at bo sammen med andre typer unge, som ikke ligner ham selv. Han går ikke op i, hvilken baggrund folk har, men om man er en god ven.

”Jeg møder mennesker her, som jeg ellers ikke ville have mødt, men som jeg ender med at holde meget af. Det handler om fællesskabet, om hvem man er – ikke hvad man kommer fra,” siger han.

Positive resultater – men også bump på vejen

For halvdelen af kollegiets pladser gælder det, at man skal søge om at blive optaget, mens den anden halvdel af boligerne går til sårbare unge, som er henvist af kommunen.

For at Peter kunne blive en del af kollegiefællesskabet har han skullet sende en motiveret ansøgning. I dag afholder personalet også samtaler som en del af optagelsesprocessen. Det skal sikre en god dynamik og et godt fællesskab mellem de nuværende og nye beboere.

Aarhus-modellen er interessant, synes Katja Giebel, som er chef for boligsociale indsatser hos Boligkontoret Danmark og arbejder med Startbolig-projekter i det sjællandske.

En ansøgningsproces kan være med til at tiltrække unge med det rette mindset og motivation og på den måde styrke det sociale fællesskab, når man arbejder med blandede boformer, mener hun.

Selv er hun ansvarlig for Startbolig-projekter i Værløse, hvor 18 af 53 ungdomsboliger er Startboliger forbeholdt unge fra særlige vilkår, som af forskellige grunde ikke er klar til at bo alene.

”Det er unge, som ikke er helt klar til at begynde en uddannelse og stå alene i voksenlivet. Alle er henvist af kommunen og er tilknyttet både en ungerådgiver fra kommunen og en af vores egne boligsociale viceværter,” fortæller hun.

Boligkontoret Danmark samarbejder tæt med kommunen om at hjælpe den unge godt på vej.

”Hvis man for eksempel har røget lidt for meget hash og nu er i misbrugsbehandling og samtidig skal passe et deltidsjob, kan det være godt med en ungerådgiver på sidelinjen. En, som holder øje med, at man kommer op om morgenen og møder på job, og som er med på en gåtur og en snak om, hvad der går godt, og hvad der går mindre godt,” siger Katja Giebel.

Vi skal stille krav og give støtte til den unge

Erfaringerne med de blandede ungdomsboliger er positive, men der er også knaster, fortæller hun.

Flere af de unge kæmper med tunge udfordringer, og for nogle kan det være svært at indordne sig i et fællesskab, hvis man tidligere kun har oplevet svigt og ensomhed.

”Vi skal finde balancen mellem at stille krav og at give den rette støtte. Hjælpe den unge til at forstå, hvad det kræver at være en del af et godt bo-miljø, for det ved man ikke, hvis man har boet på gaden og aldrig har indgået i et socialt fællesskab,” siger hun.

Der er ingen garanti for succes, men resultaterne er i mange tilfælde positive, og jo flere erfaringer man får fra lignende projekter rundt om i landet, jo bedre kan man tilrettelægge velfungerende tilbud i fremtiden.

Katja Giebels råd til boligforeninger og kommuner, som arbejder med sårbare unge og blandede bo-tilbud, lyder:

”Sørg for en løbende afklaring om, hvad der er kommunens, og hvad der er boligorganisationens kompetenceområde og lav en god samarbejdsaftale, inden der opstår knaster – for det vil der gøre, når man arbejder med sårbare unge. Det er supervigtigt, at kommune og boligforening har en god dialog, for hvis der er usikkerhed om, hvem der gør hvad, smitter det af på den unge. Vi skal trække i samme retning.”

Hav fokus på fællesskabet snarere end forskellene, så ingen føler sig ekskluderet, lyder hendes næste råd.

”Undgå at tale til og om de unge som ”to grupper” og fokuser på de ting, man er fælles om. Nogle unge mangler grundlæggende sociale kompetencer, og det gør det svært for dem at indgå i et fællesskab med jævnaldrende, men mange af de kompetencer kan læres. Man kan lære at tale med overboen, hvis man bliver irriteret over, at han spiller for højt – i stedet for at blive uvenner.”

Det sociale liv blomstrer

Til januar er Peter færdig med sin ph.d. og skal forlade kollegiet og finde sig et nyt sted at bo. Men først planlægger han et længere udlandsophold.

Han kommer til at savne fællesskabet i Tage Hansens Gade. Til gengæld har han fået stærke venskaber, som han har tænkt sig at holde fast i.

Det samme gælder flere af de andre beboere, hvis sociale liv er blomstret op, siger han.

”Som en sagde til mig forleden: Mit sociale liv er tredoblet, siden jeg flyttede ind.”