02. NOV. 2022 KL. 12:00

BUILD: Rekordmange danskere søger mod bofællesskaber

Seniorbofaellesskabet Jystrup Kred Leif Tuxen (1)

Flere og flere dansker vil gerne bo i bofællesskaber - især de ældre. Foto: Leif Tuxen

Fællesområder, fællesspisning og fællesaktiviteter tiltrækker flere danskere til landets bofællesskaber. Især de ældre søger selskab i hverdagen for at undgå ensomhed.

Det bliver mere og mere udbredt at bo i bofællesskaber. Ved udgangen af 2021 var der flere end 400 bofællesskaber i Danmark med cirka 10.000 boliger, viser en ny kortlægning fra Build, Institut for Byggeri, By og Miljø, ved Aalborg Universitet – med støtte fra Realdania.

Af de 400 bofællesskaber er de 235 for seniorer. For det er især de ældres interesse for at bo sammen med andre seniorer, som vinder frem.

”Vi kan se, at det i hvert fald for seniorer kan være med til at højne livskvaliteten og forebygge ensomhed, som er et stigende problem. Ikke bare herhjemme, men globalt set,” forklarer projektchef Stig Hessellund fra Realdania til Byrummonitor.

Lige nu er der ifølge Stig Hessellund 10 gange så mange seniorer, der gerne vil flytte i seniorbofællesskaber, som der er boliger til. Men det er svært at finde byggegrunde til bofællesskaber i de større byer.

Med rapporten kortlægger BUILD, hvor mange bofællesskaber der er i Danmark, hvilke typer, beliggenhed, boligsammensætning, og ikke mindst hvem der bor i bofællesskaberne.

Især de sidste fem til seks år har boformen for alvor fundet fodfæste. Og de er typisk koncentreret i og omkring de større byer.

Det er ikke kun seniorer, der søger mod bofællesskaber. Der er ifølge rapporten 152 aldersblandede bofællesskaber, hvor især børnefamilier er godt repræsenteret.

Bofællesskaberne rundt om i landet er også organiseret forskelligt og er bygget på forskellige værdigrundlag. Nogle har fokus på fællesspisning og -aktiviteter. Andre at de skal være bæredygtige og dele mere.

Rapporten viser, at flere danskere vil søge mod bofællesskaber de kommende år. Især blandt gruppen af ældre, som vil stige markant de kommende år.

Kortlægning af bofællesskaber

BUILD giver med rapporten ”Kortlægning og analyse af bofællesskaber i Danmark” en opdateret og udbygget oversigt og viden om, hvor mange bofællesskaber der er i Danmark, hvilke typer, beliggenhed, boligsammensætning, og ikke mindst hvem der bor i bofællesskaberne.

Der skelnes mellem følgende typer af bofællesskaber:

  • Aldersblandede bofællesskaber
  • Seniorbofællesskaber
  • Kollektiver
  • Økosamfund

Projektet er gennemført i samarbejde mellem BUILD Aalborg Universitet, Bofællesskab.dk og Falkenstjerne Fælles, og er støttet af Realdania.

Læs hele rapporten her

Læs senere artikler

Ny BL-analyse: Behovet for boliger til seniorgruppen er stærkt stigende

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Nyt seniorkoncept hitter i Viborg: Sådan gør de

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Om skribenten

Anja Andersen BL
Anja Robstrup Andersen

Anja Andersen er journalist og skriver om drift, byggeri, renoveringer, personportrætter og livet i landets almene boligafdelinger.

Seneste Artikel

Kredsformand: "Vi skal sikre de rigtige boliger til de personer, der vil bo her”

Anja Andersen er journalist og skriver om drift, byggeri, renoveringer, personportrætter og livet i landets almene boligafdelinger.

Seneste Artikel

Kredsformand: "Vi skal sikre de rigtige boliger til de personer, der vil bo her”

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 2884 )

0

Læseliste