Regeringen vil alligevel huse ukrainere i udsatte boligområder

Alle muligheder skal nu i brug, når det kommer til at finde ledige boliger til ukrainske flygtninge. Også boliger i udsatte boligområder. 

Det siger boligminister Kaare Dybvad Bek (S) til TV 2.

I først omgang var det ellers ikke meldingen, selvom BL - Danmarks Almene Boliger tidligt i forløbet 'flagede' udfordringen med at Ukraineres klassifikation som ikke-vestlige vil skabe flere problemer for almene boligers flygtningemodtagelse i de udsatte boligområder. 

Men efter at regeringen fredag opjusterede flygtningeantallet til 100.000, forventes det nu alligevel, at indkvartering også skal ske i udsatte boligområder, som er omfattet af parallelsamfundslovgivningen.

Situationen er nu en anden, lyder det fra boligministeren. Og den melding er Bent Madsen, administrerende direktør for BL - Danmarks Almene Boliger, positiv overfor. 

"Vi er tilfredse med, at det nu sikres, at boligområder ikke kommer i problemer, når de medvirker til at huse familier i nød," lyder det fra Bent Madsen. 

Tidligere har regeringen forberedt sig på, at 20.000 ukrainske flygtninge vil søge om opholdstilladelse. Men det tal er allerede overgået.

"Det er fuldstændig uden sammenligning med noget, vi har prøvet før," sagde udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) før weekenden.

Kommunernes Landsforening (KL) havde efter BL's melding også gjortopmærksom på, at det burde være muligt at kunne placere ukrainske flygtninge i almene boliger, der er på regeringens liste over parallelsamfund.

"Vi kan komme ud i nogle vanvittige løsninger med, at de ukrainske flygtninge skal bo på en feltseng i en idrætshal eller i et tidligere podertelt, mens de kan se tomme boliger ovre på den anden side af gaden," lød det tidligere på ugen fra Martin Damm, der er formand for KL.

Fredagens nye skøn for, hvor mange ukrainske flygtninge der vil komme til Danmark, gør at der nu ikke er nogen vej udenom, lyder det fra boligministeren.

"Hvis der kommer 100.000, så er det klart, at så skal vi tage de tomme boliger i brug, som der er. Så er spørgsmålet, hvordan vi praktisk og juridisk indretter det, fordi vi synes stadig, uanset hvad, at der er nogle indsatser, som skal gøres i disse boligområder. Det er klart, at får vi en situation, hvor vi får 100.000 ukrainere til landet, så kan vi ikke have 700 boliger, som ikke bliver benyttet, men som kan benyttes," siger Kaare Dybvad Bek ifølge Ritzau.

Ukraineres klassifikation som ikke-vestlige og ikke-EU-borgere kan skabe flere udfordringer for de almene boligers flygtningemodtagelse.

Fordi ukrainere ikke er statsborgere i et land tilknyttet EU, EØS eller Schweiz, kan kommunerne som udgangspunkt ikke anvise og indkvartere dem i boligforeninger i boligområder, der står på regeringens forskellige lister i parallelsamfundslovgivningen.

Dog kan kommunen anvise i visse områder i særlige tilfælde, og så vil klassifikation som ikke-vestlig får betydning ved opgørelse af regeringens lister over parallelsamfund. Noget som BL også har påpeget.

Kaare Dybvad Bek siger, at han vil drøfte situationen med partierne bag aftalen om at forebygge parallelsamfund. Bag aftalen står regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, SF, De Konservative og Liberal Alliance.

Fredag meddelte regeringen, at op mod 26.000 enten har søgt ophold eller asyl i Danmark. Indtil videre.