03. MAJ. 2022 KL. 15:43

Hans Erik fik en Lund af Viborgs borgmester

Hans Erik Lund Topfoto

Hans Erik Lund, tidligere adm. direktør i Boligselskabet Sct. Jørgen, da han lige har fundet ud af, at han får en lund i Viborg opkaldt efter sig. Foto: Boligselskabet Sct. Jørgen

Boligselskabet Sct. Jørgens afgående boligdirektør var en stolt mand, da Viborgs borgmester, Ulrik Wilbek, afslørede, at Hans Erik Lund får opkaldt en lund efter sig for sin store indsats i Viborg.

Han bliver kaldt Viborgs skyggeborgmester af nogle og byens almene Grand old man af andre. Navnet er Hans Erik Lund, netop afgået direktør i Boligselskabet Sct. Jørgen i Viborg.     

25 år er det blevet til ved roret i boligselskabet, som har cirka 6.000 boliger spredt over hele Viborg Kommune. Pensionen og et aktivt otium er rykket tættere på – og Ole Nielsen sejler den almene skude videre som ny administrerende direktør.

Det blev fejret ved en reception med mange kendte ansigter, også fra den almene boligsektor. Herunder også BL’s direktør, Bent Madsen, der gav Hans Erik Lund flotte ord med på vejen og så frem til et fortsat godt samarbejde med Ole Nielsen, der overtager posten som direktør.

Viborgs borgmester, Ulrik Wilbek, takkede Hans Erik Lund for hans mange ideer gennem sit lange arbejdsliv som boligdirektør og hans enorme indsats for Viborgs mange borgere.

Med sig havde borgmesteren en helt særlig gave til den afgående direktør. Et skilt med navnet ”Hans Eriks Lund”, som nu skal markere det lille skovstykke i grusgraven, der ligger klos op ad Sct. Jørgens store boligafdeling Ellekonebakken.

”Jeg er meget beæret over at få opkaldt lige præcis den lund efter mig. Grusgraven betyder meget for os i Sct. Jørgen, da den bliver brugt af vores børn og voksne i Ellekonebakken. Derfor er den også tænkt ind i vores fysiske helhedsplan for Ellekonebakken, som skal renoveres fra top til tå. Her får vi åbnet mere op for naturområdet som samlingssted for byen og vores beboere,” siger Hans Erik Lund.

Hvad skal Hans Erik Lund nu?

Selvom Hans Erik Lund har overdraget direktør-stafetten til Ole Nielsen, betyder det ikke, at arbejdslivet er slut.

For han har indgået en aftale med Sct. Jørgen om, at han fortsætter som udviklingskonsulent i boligselskabet. Han har nemlig stadig masser af gode ideer til, hvordan de almene boliger skaber værdi for Viborg. 

Derudover fortsætter han som næstformand i Byggeskadefondens bestyrelse og som formand i ABF - Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation.

Hans Erik Lund nærmer sig de 70 år, men er stadig stærk som en okse. Han holder sig ikke tilbage fra at løbe maratonløb og deltage i andre fysisk krævende aktiviteter. Han skal blandt andet snart til Nepal, hvor de skal op i 7.000 meter over havets overflade – uden ilt.

Så den den almene Grand old man kommer ikke til at ligge på den lade side.

Overdragelse Sct Jørgen 2

1 / 1Hans Erik Lund overleverer med stolthed styringen af Boligselskabet Sct. Jørgen til Ole Nielsen, der har været i boligselskabet i 24 år. Først som inspektør og senere som byggechef. Ole Nielsen er ifølge Hans Erik Lund indbegrebet af Boligselskabet Sct. Jørgen, så han giver trygt ansvaret videre til ham. Foto: Boligselskabet Sct. Jørgen

Elvertrold på vej

Den afgående boligdirektør har længe haft et særligt øje til grusgraven, som i folkemunde hedder Ekkodalen. Lunden i grusgraven skal nemlig være hjem for en af Thomas Dambos kæmpetrolde, som efterhånden er blevet verdensberømte.

Hans Erik Lund ønskede sig derfor penge-donationer til sin reception, som skal være med til at finansiere sådan en trold.

”Vi kunne rigtig godt tænke os en elverkone, som får sagnet om, at der har boet elvertrolde i Ekkodalen til at leve videre. Ud af elvertroldens ryg skal der komme elverunger, som symboliserer Viborgs ungdom og fremtiden,” fortæller Hans Erik Lund.

Selve projektet med at få bygget elvertrolden er helt i den almene ånd. Fællesskab og bæredygtighed er nemlig i højsædet.

”Fællesskabet består i, at trolden skal bygges af såvel byens udsatte som byens ressourcestærke borgere. Bæredygtigheden ligger i, at alt træet er genbrugstræ fra byens renoveringsprojekter. Blandt andet fra Ellekonebakken, som vi er i gang med,” fortæller Hans Erik Lund.

Ideen til trolden er fostret af Boligselskabet Sct. Jørgen og Hans Erik Lund – og bliver gjort til virkelighed i hans navn – men med den tidligere boligdirektør på sidelinjen. For roret i Sct. Jørgen er nu overdraget til Ole Nielsen, som skal føre nye almene drømme ud i Viborg.

Læs senere artikler

Boligdirektør med medaljer og sabel

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Nyt seniorkoncept hitter i Viborg: Sådan gør de

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Om skribenten

Anja Andersen 02823
Anja Robstrup Andersen

Anja Andersen er journalist og skriver om drift, byggeri, renoveringer, personportrætter og livet i landets almene boligafdelinger.

Seneste Artikel

Usikkerhed om forsikring efter massive regnskyl: "Det kan blive rigtig dyrt"

Anja Andersen er journalist og skriver om drift, byggeri, renoveringer, personportrætter og livet i landets almene boligafdelinger.

Seneste Artikel

Usikkerhed om forsikring efter massive regnskyl: "Det kan blive rigtig dyrt"

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 2995 )

0

Læseliste