21. JAN. 2022 KL. 12:21

Nu kommer de første møder om kloge indkøb

Design Uden Navn (25)

I starten af marts skal deltagerne i BL’s nye netværk om bedre og billigere indkøb møde hinanden for første gang. Deltagerne arbejder alle sammen med indkøb i almene boligorganisationer.

Tidspres og overskud kan være barrierer for at købe bedre og billigere ind. Nye netværksmøder har ideer til opstart.

I starten af marts skal deltagerne i BL’s nye netværk om bedre og billigere indkøb møde hinanden for første gang. Deltagerne arbejder alle sammen med indkøb i almene boligorganisationer.

Nu får de et rum til at dele deres gode og dårlige erfaringer. Og det kan der være brug for, siger Mikkel Jungshoved, teknisk konsulent BL- Danmarks Almene Boliger.

"Deltagerne kan blive inspireret og lære af hinandens gode erfaringer, men de kan også dele deres mindre gode historier i en afgrænset gruppe, hvor man lærer hinanden at kende og får en fortrolighed," siger Mikkel Jungshoved.

Deltagerne kan for eksempel bruge de nye netværk til at gå sammen med andre boligorganisationer om fælles udbud og indkøb.

"Tid og overskud kan være barrierer for at købe bedre og billigere ind. Det kan også være spørgsmål om organisering, der er årsag til, at man ikke får købt ind på den mest effektive måde," siger han.

Netværksmøderne er en del af effektiviseringsaftalen, der kom på plads i 2021. De er de første i en række af møder.

Ikke altid den billigste løsning

De første netværksmøder handler først og fremmest om at høre netværksdeltagerne om, hvad det nye netværk skal kunne og hvad indholdet på de næste møder skal være. Et tema kan for eksempel være at vælge en indkøbsstrategi.

"Køber man ind på den grønne dagsorden, så er det jo ikke altid det allerbilligste, der er det bedste. Eller hvis boligorganisationen ligger i et mindre bysamfund, så vil man måske kunne lave udbud, der sikrer lokale håndværkere. Det er også spørgsmål som beboerdemokratiet kan komme ind over," siger Mikkel Jungshoved.

De første netværksmøder finder sted i København og Sabro ved Aarhus den 8. og 9. marts.

Tilmeld dig her, og læs mere: Nye indkøbsnetværk (bl.dk)

Invitation til to nye indkøbsnetværk

- Netværk oprettes både i Vest- og i Østdanmark.

- Tilmeld dig via linket her og del dine erfaringer med kollegaer fra hele branchen.

Læs senere artikler

7 boligorganisationer jagter bedre pris på forbrugsmålere

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Er I tilmeldt til de nye indkøbsnetværk?

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

”Vi køber ind for andre folks penge, så det er en pligt at købe strategisk og smart ind”

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Om skribenten

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 3003 )

0

Læseliste