28. FEB. 2022 KL. 15:18
Kredsvalg 2022: Skal du stille op til forårsvalget?
28. FEB. 2022 KL. 15:18
Du kan nu stille op til kredsvalg i BL’s 11 kredse. Vil du have et godt netværk og sammen med andre sætte retningen lokalt for beboerne, så læs nærmere.
I foråret 2022 er der igen valg i BL – Danmarks Almene Boliger. Og du kan nu stille op.
BL's 11 kredse afholder kredsvalget i marts, april og maj.
Opstilling af kandidater kan ske frem til kredsvalgene med enkelte undtagelser, jf. den enkelte kreds specifikke forretningsorden. Du kan læse mere på BL's temaside om kredsvalget 2022.
Men hvorfor stille op?
Spørger man Annesophie Hansen, der er afdelingschef for BL’s Kredsafdeling, er hun ikke i tvivl:
"Kredsrepræsentanterne er BL's lokale boligpolitiske repræsentanter med en stærk vilje til at finde de lokale løsninger, som skaber bedre rammer for de almene beboere. Som kredsrepræsentant fremmer du vilkår for de almene boliger gennem lokalt samarbejde videndeling og erfaringsudveksling om aktuelle emner og udfordringer," siger Annesophie Hansen.
BL’s demokratiske struktur
Hvert andet år vælger BL’s 11 kredse en formand og en næstformand samt et antal kredsrepræsentanter.
Formand og næstformand i kredsen indgår i BL's bestyrelse, og kredsrepræsentanterne indgår i BL's øverste myndighed, repræsentantskabet.
Hvem kan stille op?
Du kan stille op som kredsrepræsentant, hvis du er beboervalgt eller ansat i en boligorganisation. Og selvfølgelig interesserer dig for boligpolitik og for at sætte vigtige sager på dagsordenen.
Annesophie Hansen er meget motiveret af engagementet i BL's kredse, hvor kredsrepræsentanter rundt om i landet dagligt forholder sig til nationale boligpolitiske spørgsmål og samarbejder med kommuner og regioner om den lokale boligpolitik.
"Den fælles opgave i kredsene er at interessevaretage lokalt og bære de nationale dagsordener og initiativer ud i lokalsamfundene. Kredsrepræsentanterne er de synlige i lokalområdet, som banker på, hvor der er potentiale for et samarbejde, og hvor der er problemstillinger, der kalder på lokalpolitisk handling. Det arbejde har vi kredskonsulenter fornøjelsen af at understøtte repræsentanterne i."
Hvordan stiller du op?
Hvis du opfylder betingelserne i BL’s vedtægter § 7, stk. 10, så er du berettiget til at stille op. Du kan læse mere på BL’s temaside om kredsvalget 2022.
"Hvis du vil have, at dit kandidatur indgår i valgmaterialet, skal du melde dit kandidatur til BL minimum syv dage før kredsvalgmødet. Så sørger BL for, at dit valgoplæg kommer med i det materiale, som anvendes på mødet. Men du har som hovedregel også mulighed for at stille op helt frem til valgmødet – blot din boligorganisation har godkendt dig forinden," fortæller Annesophie Hansen fra BL.
Vil du vide mere?
Vil du gerne blive lidt klogere på kredsrepræsentantens rolle eller har spørgsmål til kandidaturet, så kontakt en af kredskonsulenterne i BL.
Du kan også kontakte din boligorganisation eller formandskabet i din kreds. Og ikke mindst kigge nærmere på bl.dk/kredsvalg
"Alle står vi til rådighed med svar på dine spørgsmål og håber, at du har lyst til at blive en del af holdet," siger Annesophie Hansen.
Læs senere artikler
Ambitionen om den blandede by fordufter på en byggegrund i Ørestad
Storbyer med billige boliger? - Sådan her gøres det i tre lande
ALFABO vinder årets initiativpris
Om skribenten
Kristoffer skriver om ny arkitektur, byggeri, renoveringer, boligpolitik og fra livet i landets almene boligafdelinger.
Seneste Artikel
Løb Mellem Husene har vokseværkKristoffer skriver om ny arkitektur, byggeri, renoveringer, boligpolitik og fra livet i landets almene boligafdelinger.
Seneste Artikel
Løb Mellem Husene har vokseværk