31. AUG. 2022 KL. 15:06
Regeringen foreslår styrket opholdsforbud
31. AUG. 2022 KL. 15:06
Regeringens seneste bandepakke indeholder 30 forslag til nye initiativer, som kan bekæmpe bandekriminaliteten og højne trygheden i befolkningen.
Den 23. august fremlagde regeringen et forslag til endnu en bandepakke i år. Den første blev fremlagt i februar.
Et af forslagene i den nye pakke er at styrke det opholdsforbud, der blev vedtaget i forbindelse med bandepakken i 2017. Der blev det muligt at idømme bandekriminelle et opholdsforbud, som betyder, at den dømte efter løsladelse ikke må færdes eller opholde sig i et bestemt område.
Rigspolitiet har i en aktuel evaluering af ordningen vurderet, at man i flere politikredse har gode erfaringer med at benytte opholdsforbuddet.
Læs mere om positive erfaringer med opholdsforbuddet her
Plads til forbedring
Men evalueringen viser også, at der er plads til forbedringer. Eksempelvis har domstolene i visse tilfælde besluttet, at den anklagedes tilknytning til banden, skal være aktuel, når dommen afsiges. Det kan være svært at bevise, hvis den pågældende eksempelvis i længere tid har været varetægtsfængslet op til dommen. Regeringen foreslår derfor, at det fremover er tilknytningen på gerningstidspunktet, der skal være afgørende for, om der kan idømmes et opholdsforbud.
Kontaktforbud
Beslægtet med opholdsforbuddet foreslår regeringen også at indføre et såkaldt ”kontaktforbud”. – Et forbud der ifølge regeringen skal forhindre, at dømte bandemedlemmer kontakter personer, som tilhører samme gruppering som dem selv. Kontaktforbuddet skal kunne idømmes personer dømt for banderelateret kriminalitet. Overtrædelse af forbuddet skal ifølge regeringens forslag medføre fængselsstraf.
Vidnebeskyttelse
Både ofre for og vidner til bandeforbrydelser kan være udsatte for trusler og repressalier, hvis de videregiver, hvad de har oplevet. Især hvis de bor i boligområdet, hvor banden holder til, kan tilværelsen blive utryg. Regeringen foreslår derfor, at både ofre og vidner midlertidigt kan flyttes til en anden bolig, indtil retssagen er afsluttet.
For at gøre det tryggere for ofre og vidner at afgive vidneforklaring i retten foreslår regeringen desuden, at alle tiltalte i en straffesag, skal kunne begæres fjernet fra retssalen, mens ofre og vidner afhøres.
Flere lommepengejobs
Erfaringer fra ikke mindst boligsociale aktiviteter viser, at unge, som har et fritidsjob, efterfølgende klarer sig bedre i uddannelse og i beskæftigelse. Derfor vil regeringen i forslaget til den kommende bandepakke forpligte kommunerne til at tilbyde lommepengejob til 13-17-årige, som er motiverede for at forlade en truende kriminel løbebane.
Iøvrigt
Med i bandepakken er også de i Fagbladet Boligen tidligere beskrevne forslag om, at myndigheder skal have bedre muligheder for at udveksle oplysninger om kriminelle, der kan have dårlig indflydelse på mindre søskende eller børn. Samt forslaget om, at de såkaldte forebyggelsessamtaler mellem politi og kriminalitetstruede børn og deres familier skal gøres landsdækkende. Hidtil har de kun været anvendt i Københavns Politikreds.
Derudover indeholder pakken en række forslag til, hvordan politiet i et tæt samarbejde med kommune, Skattestyrelse, gældsstyrelse med flere kan bekæmpe økonomisk kriminalitet.
Strafferammen for besiddelse af flere våben foreslås fordoblet, så det fremadrettet kan give 16 års fængsel at gemme våben. Til gengæld tilbydes en såkaldt frit lejde-aktion, hvor borgere i en given periode kan aflevere våben, ammunition mv., uden at der rejses tiltale for overtrædelse af våbenlovgivningen.
Om omfanget af bandekriminalitet
I 2021 blev der rejst 3.357 sigtelser mod bandemedlemmer for overtrædelser af straffeloven, lov om euforiserende stoffer eller våbenlovene. Heriblandt 531 sigtelser for voldelige handlinger
I alt blev 1.301 idømt 450 års fængsel for i alt 1.723 overtrædelser.
I forbindelse med bandernes interne konflikter har Rigspolitiet i 2021 registreret 33 skyderier i det offentlige rum. Seks er registreret dræbt og 27 sårede.
Om trygheden i kriminalitetsudsatte områder
70 pct. af borgerne i de områder Rigspolitiet har udpeget som særligt udsatte i forhold til kriminalitet (SUB-områderne) angiver i 2021, at de grundlæggende føler sig trygge i deres nabolag. Det er mindre end i hele Danmark, hvor 88,1 procent angiver, at de grundlæggende føler sig trygge. Det fremgår af den seneste tryghedsundersøgelse fra Justitsministeriets Forskningskontor.
Blandt de øvrige borgere i SUB-områderne angiver 10,3 pct., at de hverken føler sig trygge eller utrygge i deres nabolag, mens 19,0 pct. angiver, at de grundlæggende føler sig utrygge i deres nabolag.
Læs senere artikler
Regeringen vil gøre det lettere at tvangsfjerne bandemedlemmers mindre brødre
Om skribenten
Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.
Seneste Artikel
Et blik på fremtidens VollsmoseRegnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.
Seneste Artikel
Et blik på fremtidens VollsmoseMest læste
Se alle artikler (2972)0