06. JAN. 2022 KL. 13:56

Zoneforbud skal stoppe narkohandel i Farum Midtpunkt

Politimand I Dialog Med Borgere Foto Kim Matthai Leland (1)

Foto: Rigspolitiet /I mange måneder har politiet kørt en lokalt forankret indsats i Farum Midtpunkt mod narko-handel.

Salg af narkotika skaber ifølge politiet utryghed. Derfor har en person nu fået forbud mod at opholde sig i Farum Midtpunkts offentlige rum.

En person er blevet pålagt et zoneforbud i Farum Midtpunkt. Personen må fremover bevæge sig i den store boligafdeling. Men han må ikke tage permanent ophold på hverken bænke eller andre steder i afdelingens offentlige rum.  

Zoneforbuddet er seneste træk i en flere måneder lang indsats, Nordsjællands Politi har udført i boligområdet. Blandt andet har politiet på skiftende tidspunkter dagligt patruljeret i boligområdet.

Narkohandel skaber utryghed

Zoneforbud har tidligere i andre almene boligafdelinger været brugt i forhold til personer, der via deres adfærd har optrådt truende eller endda voldeligt. Men redaktionen bekendt har zoneforbud ikke tidligere været benyttet som led i bekæmpelse af narkosalg.

”Zoneforbud er et kort, politiet kan trækkes i forhold til personer, som skaber utryghed,” siger politikommissær Flemming Christiansen, der er leder af afdelingen for Særlig Operativ Forebyggelse hos Nordsjællands Politi.

”Narkohandel kan trække kriminelle fra andre områder til. Og narkohandel i nærmiljøet er ikke mindst utrygt for forældre til børn og unge, der færdes i området," fortsætter han.

Hjemlen, som politiet har benyttet til at give personen zoneforbudet, er § 6 stk. 5 i ordensbekendtgørelsen, der lyder som følgende:   

”Har en person udvist en særligt utryghedsskabende adfærd eller ved sin adfærd bidraget til at skabe særlig utryghed, kan politiet meddele den pågældende forbud imod at færdes frem og tilbage eller tage ophold inden for en radius af 500 meter fra det sted, hvor adfærden har fundet sted.”

Svært at bekæmpe

Narkohandel er en kriminalitetsform, der kan være meget svær at komme til livs. Det er svært at få dømt dealeren, hvis ikke vedkommende bærer narkoen på sig. Af samme grund gemmer forhandlerne af stofferne ofte varerne et sted i terrænet. Hvor det kan hentes, når en handel indgås.

I forbindelse med politiets indsatser mod narkohandel, finder man med hundes hjælp ofte narkoen, men kan ikke bevise et tilhørsforhold til dealeren.

”En vedvarende indsats stresser dealerne. Zoneforbuddet øger presset på den kriminelle,” siger Flemming Christiansen.   

Ordensbekendtgørelsen § 6

”Politiet kan påbyde enhver at undlade at stå stille på et bestemt sted eller at færdes frem og tilbage på kortere strækninger, når den pågældendes ophold eller færden medfører ulempe for de omkringboende eller forbipasserende, eller når der er begrundet formodning om, at den pågældende på dette sted udøver en strafbar adfærd.”

Læs senere artikler

Politistationer på vej til udsatte områder

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Undersøgelse: Politiet er tilbage - det samme er trygheden

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Om skribenten

Regnar Nielsen BL
Regnar M. Nielsen

Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.

Seneste Artikel

Ny undersøgelse: Bedre arbejdsmiljø i demokratiske virksomheder

Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.

Seneste Artikel

Ny undersøgelse: Bedre arbejdsmiljø i demokratiske virksomheder

Fik du

læst disse?

BL Tingbjerg 111018 014 Nu er der færre parallelsamfund på Boligministeriets liste
Finnmuus Boligdirektører: Kæmpe problem at udskyde energirenoveringer og andre nødvendige renoveringer
RW 210922 FAB Elbiler 0024 Boligselskab: "Planlæg ladestandere til fremtiden"
Katja Lindblad Domea Beboerrådgivning bremser udsættelser
Se alle artikler ( 2657 )

0

Læseliste