Danmarks yngste formand: ”Jeg er drevet af at kunne gøre en forskel”

Mads Malik Knudsen er 26 år gammel og nyvalgt formand for fsb – Københavns største almene boligorganisation.

Ung af alder, men bestemt ikke uerfaren, når det kommer til foreningsarbejde. For han har, siden han gik i 9. klasse på Ryomgård Realskole på Djursland, sørget for at sidde med, hvor beslutningerne bliver taget, i mange udvalg og foreninger.

Mads Malik Knudsen bor alment på Nørrebro i København i Bo-90 i et lille fsb-bofællesskab med 17 boliger. Her startede han sin karriere som almen beboerdemokrat.

Han er barn af en journalistmor og opvokset i et hjem, hvor dagens TV Avisen var fast gæst under aftensmaden. Udsynet til verden og indsigten i de politiske samfundsmekanismer gjorde, at han tidligt i livet blev politisk aktiv – for Mads Malik Knudsen ville gøre en forskel for andre.

CV’et var derfor allerede langt, da han som 25-årig i august 2021 blev valgt ind som næstformand i fsb’s organisationsbestyrelse. Og i juni 2022 blev ansvarlig for hele organisationen.

Elevrådsarbejdet i folkeskolen og gymnasiet blev opgraderet til formand for De Studerendes Råd på Aarhus Universitet, hvor han selv er i gang med at læse en kandidat i pædagogisk filosofi. Derudover har han finpudset sine politiske evner som politisk rådgiver for Enhedslisten.

I dag er han ved siden af studiet ansat som studentermedhjælper i Børns Vilkår, hvor han sidder i den politiske stab. Et drømmejob ifølge hovedpersonen selv.

Vi har altså at gøre med en dybt engageret formand, som tror på den vision, fsb blev stiftet på i 1933 – at skabe moderne boliger i byen, der er til at betale – for alle. I gode boligområder med lys, luft og plads til fællesskab.  

Hvordan er det at være ’styrmand’ for så stor en boligorganisation som fsb?

”Det er et kæmpe ansvar – og en kæmpe ære. Jeg føler, jeg er landet det helt rigtige sted. Mit ’mantra’ er at gøre en forskel for andre, og det er jo lige præcis det, vi gør i den almene sektor. Vi skaber gode kvalitetsboliger i København til en husleje, mange, uanset indkomstgruppe, har råd til, fordi vi som organisation er non-profit.

Jeg tager mit ansvar meget alvorligt, og det skal da ikke være en hemmelighed, at jeg bruger rigtig mange timer på at sætte mig ind i stof, jeg ikke nødvendigvis kender fra tidligere. Men jeg er jo vant til det, både som studerende, men også fra alle de andre foreninger og organisationer, jeg har siddet i.

Her i fsb er jeg hjulpet godt på vej af mine dygtige bestyrelseskolleger og de ansatte i administrationen. Vi er en relativ ny bestyrelse, men heldigvis har vi også medlemmer, som har siddet i bestyrelsen og været beboerdemokrater i rigtig mange år. Det er en kæmpe bonus at kunne trække på den viden og de erfaringer, de ligger inde med.

Så det er ikke et one man-show, jeg kører i fsb. Bestyrelsen træffer i fællesskab alle beslutningerne for, hvordan fsb skal agere på boligmarkedet. Men det er mit ansvar, at vi får ført de beslutninger ud i livet. Og at vi i bestyrelsen har et godt arbejdsklima.”

Hvad kan du byde ind med som formand i en etableret bestyrelse?

”Jeg er ung, jeg er almen beboer, og jeg er beboerdemokrat. Jeg har stærke holdninger og meninger til det almene arbejde. Og jeg er god til at lytte, da jeg altid arbejder med at indgå kompromisser.  

Her i bestyrelsen er vi ikke uenige om vores formål. Vi ser alle værdien af at skabe blandede byer, så København ikke ender som en storby kun for dem med lommerne fulde af guld. Der skal være diversitet i både byen og i vores boligområder, så vi ikke alle ligner hinanden.

Jeg er stor fortaler for, at byen skal rumme unge mennesker, der studerer – det giver liv i gaderne og i boligerne. Der skal være familier med børn, som både kan bo og arbejde i byen. Og ældre mennesker, som en ung som mig også kan møde og få venskaber med.

Det bringer liv og gode fællesskaber og en større forståelse og respekt for hinanden.”

Hvad betyder din bolig og boligområdet for dig?

”Jeg er sindssygt glad for at bo i bofællesskabet Bo-90. Det blev i start-90’erne dannet af folk, der var aktive i boligbevægelsen. De fleste kom fra kollektiver rundt om i København, så et stærkt fællesskab var vigtigt for dem – og at der ikke sad en udlejer og tjente penge på dem.

Jeg flyttede fra Hornslet, nord for Aarhus, til København i 2014 og har selv boet i forskellige bofællesskaber, inden jeg var så heldig at få en bolig her i Tjørnegade på Nørrebro for to år siden.

Bo-90 er et alment bofællesskab, som har en god spredning på tværs af alder, køn og livssituationer.

Selvom det er et bofællesskab, har vi hver vores lejlighed, men med et fællesskab, vi forpligter os til. Blandt andet, at vi sammen vedligeholder vores fællesområder og har fællesspisning hver uge.

Jeg ser faktisk min boligafdeling som et forbillede for, hvordan en blandet beboersammensætning i de almene boliger er styrken i forhold til fællesskaber og sociale aktiviteter. Så flere af dem, tak.”

Hvorfor er beboerdemokratiet vigtigt?

”Beboerdemokratiet er helt afgørende, for vores bolig er det vigtigste i vores liv. At vi har tag over hovedet og har indflydelse på den bolig, vi bor i, er for mig en naturlig menneskeret.

Det er en stor styrke, at beboerne i almene afdelinger er med til at beslutte, om der skal laves ny legeplads, om de vil lave bibliotek eller biograf i deres fællesrum. Eller om de vil have vild med vilje-haver eller andre bæredygtige løsninger. Det er båret af en solidaritet, som alle almene beboere skal være stolte af.”

I min afdeling, Bo-90, har vi en afdelingsbestyrelse, men den er mere administrativ. Vores beslutningsstruktur går gennem fællesmøder, hvor alle har lige meget at sige. Så alle beboerne er i princippet i afdelingsbestyrelsen og i en masse arbejdsgrupper. Bestyrelsen sørger til gengæld for, at al lovgivning og alle frister bliver overholdt. Det fungerer supergodt.”

Er det vigtigt, at flere unge som dig melder sig i bestyrelsesarbejdet?

”Det er ikke vigtigt i sig selv, at det er unge beboerdemokrater, som sidder i afdelings- og organisationsbestyrelserne. Det vigtige er, at bestyrelserne repræsenterer beboersammensætningen bedst muligt.

Det betyder et godt miks af unge og ældre, mænd og kvinder og minoriteter. Får vi alle typer med, er der større sandsynlighed for, at bestyrelsesarbejdet ikke bliver indspist, og at alle får en stemme, i forhold til hvor de er i deres liv.

Men det er rigtigt, at de unge ofte ikke er så repræsenteret i det almene beboerdemokrati, hvilket er rigtig ærgerligt. Ligesom vi også skal blive bedre til at få flere kvinder og minoriteter til at stille op. De har alle en vigtig stemme, da vi har forskellige præferencer til, hvordan vi gerne vil leve. Så dem skal vi aktivt arbejde på at få med.”

Hvordan tiltrækker man nye beboere til at lave frivilligt arbejde i deres boligområde?

”Ved at lave inkluderende miljøer, som er rare at være i for nye beboere som gamle. De skal føle, at de kan gøre en forskel. Der skal være plads til at stille spørgsmål og til at få indflydelse. Og man skal tilbyde dem opgaver, som de interesserer sig for.

I min verden er det for eksempel ikke vigtigt, at det hedder afdelingsbestyrelse eller afdelingsformand. Det vigtige er, at alle kan deltage, og at man laver åbne arbejdsgrupper, som ens naboer kan engagere sig i. Bestyrelsesarbejdet må ikke lukke sig om nogle få personer.  

Inviter nye beboere ind i fællesskabet. Fortæl, hvad du laver i bestyrelsen. Sæt spændende ting på dagsordenen. Find ud af, hvad dine naboer interesserer sig for. Og lav fede aktiviteter i dit boligområde, som ryster jer sammen.

Når jeg laver så meget frivilligt arbejde, gør jeg det, fordi jeg synes, det er sjovt, og fordi jeg kan gøre ’verden’ til et bedre sted. Det er jeg sikker på, at mange andre også gerne vil.”

Udover at være formand for organisationsbestyrelsen i fsb, er Mads Malik Knudsen også:

• formand for Forretningsudvalget – fsb
• formand for Kommunikationsudvalget – fsb
• formand for Udvalget for bolig og udlejning – fsb
• medlem af BL’s repræsentantskab.