Boligsociale chefer til politikerne: Giv vores psykisk sårbare beboere meget mere støtte

Så er de politiske forhandlinger om en 10-årsplan for psykiatrien skudt i gang. 10-årsplanen for psykiatrien skal give et ambitiøst løft af indsatsen for mennesker med psykisk sygdom. Men hvordan? Det skal nu forhandles.

Psykisk sårbarhed er også noget, man kender rigtig godt hos landets almene boliger.

Og her er ønsket klart:

Der er brug for meget mere støtte til beboere med psykisk sårbarhed i almene boliger og måske flere særligt egnede boliger. Det mener i hvert fald fire boligsociale chefer.

Én beboer truer sine naboer med, at han vil slå dem ihjel. En anden beboer har mider på hoveddøren, og det viser sig, at han bor i ophobet skrald. En tredje beboer råber og skriger om natten. Det er udfordringer, som mange medarbejdere i almene boligafdelinger møder jævnligt, lyder det fra fire boligsociale chefer.

"Vi håber, at en ny psykiatriplan kan tage bedre hånd om psykisk sårbare beboere. Der er behov for, at flere får mere socialpædagogisk støtte i deres bolig, og der er behov for en større opsøgende indsats fra socialforvaltningen, før det går galt," siger Lotte Thiim Bertelsen, boligsocial chef i boligforeningen fsb.

Støjende og opfarende

Fsb har kortlagt udfordringerne i en spørgeundersøgelse blandt ejendomskontorerne i sine 90 afdelinger med i alt 13.000 boliger. Den viser, at psykisk sårbare og udsatte beboere præger 60 procent af afdelingerne.

"En del af de psykisk sårbare er støjende og opfarende overfor medarbejdere og andre beboere," siger hun.

Lotte Thiim Bertelsen vurderer, at selve antallet af udadreagerende beboere med psykisk sårbarhed er ret lavt, men at de fylder meget. Dertil kommer et større antal psykisk sårbare, der lever stille og ensomt.

"Der er en gruppe, som man ikke ser, men som har det hårdt og dårligt. Man fornemmer, at de ikke får den hjælp, de har brug for, og så bliver man jo ekstra bekymret," siger Lotte Thiim Bertelsen.

Krav om mere støtte til beboere

I Boligkontoret Danmark håndterer den boligsociale chef Katja Giebel og hendes team omkring 200 alvorlige sager om året med psykisk sårbare beboere. Sagerne starter tit med, at det lugter fra en bolig.

"Vi oplever mere og mere, at folk horder, altså samler, for eksempel på madvarer, og vi ser forrådnelse af helt voldsomme dimensioner," siger hun.

Boligkontoret Danmark administrerer 60 almene boligorganisationer med i alt 31.000 boliger i store dele af landet.

”Vi stiller ofte krav til kommunen om, at de skal bevilge den psykisk sårbare beboer mere støtte, ellers vil beboeren kunne ende med at blive sat ud af sin bolig,” siger Katja Giebel.

Brug for andre boligformer

"Der er masser af psykisk sårbare beboere, som kan bo hos os med den rette støtte. Men der er også nogen, som ikke kan. De skal have en anden type bolig, hvor der er personale tilknyttet, og hvor naboerne ikke er helt almindelige børnefamilier. Andre boligformer skal måske ind i en psykiatriplan," siger Katja Giebel.

Andre boligformer er for eksempel startboliger til unge. Sådan et projekt administrerer Boligkontoret Danmark i Værløse i Furesø Kommune. Her er 18 ud af 53 boliger reserveret til unge med særlige udfordringer. De har en ungerådgiver tilknyttet, og der er tæt dialog mellem kommune og boligselskab.

Tættere dialog mellem kommune og boligselskab

Og helt generelt skal dialogen mellem kommune og boligselskab være meget tættere i forhold til psykisk sårbare beboere, mener Hans Christian Knudsen. Han er boligsocial leder i AL2Bolig, der har 4.400 boliger i Aarhus og Favrskov kommuner.

”Mange er slet ikke egnede til at bo i en almindelig almen bolig. Det giver en række udfordringer for vores driftspersonale og det administrative personale, der møder beboerne i telefonen. Hvad skal de stille op med en råbende psykotisk mand eller en selvmordstruet kvinde? Vores medarbejdere møder beboere med mange forskellige diagnoser hver dag,” siger han.

Derfor er Al2Bolig begyndt at uddanne alle sine medarbejdere med boligsociale kompetencer. Både trappevaskere, udlejningsmedarbejdere og ejendomsfunktionærer møder psykisk sårbare beboere, for eksempel ved nabokonflikter. Konflikterne bunder ofte i psykisk sygdom.

De sårbare skal bo steder, der passer til dem

”Der er mange, der aldrig burde placeres i visse almene boliger, for eksempel PTSD-ramte borgere i lydt etagebyggeri. Det kan trigge deres sygdom. Måske kunne de bo i en afdeling med fredelige rækkehuse,” siger han.

”Vi ønsker, at kommunen vurderer, om en psykisk sårbar beboer er egnet til at bo alment. Vi oplever, at overgangen, fra de bliver udskrevet fra en psykiatrisk afdeling til at bo i en almen bolig, er meget dårlig,” siger han.

”Det vil være et ønskescenarie, hvis psykiatri, kommune og boligorganisation satte sig sammen før en udskrivelse. Så kan vi overveje, hvor de skal bo, så det fungerer bedst muligt for alle," siger Hans Christian Knudsen.

Psykisk syge bliver kastebolde

Bo Mouritzen leder Det Boligsociale Sekretariat i Brøndby Strand, der huser 7.500 beboere. De boligsociale medarbejdere har et godt samarbejde med det udgående team fra socialpsykiatrien i Brøndby Kommune. Men det er ikke nok, når en beboer ikke vil i kontakt med det psykiatriske system.

"Hvis en beboer er udadreagerende og gør andre beboere bange, ringer vi nogle gange til politiet. Så synes vi, at den psykisk syge kan ende som kastebold. Politiet prøver at indlægge personen i psykiatrien, men tit går der kun 6-8 timer, før personen er tilbage igen," siger han.

De bliver ofte kastebolde, fordi det er uklart, om personen er mest psykisk syg eller mest misbruger – og beboere med psykisk sårbarhed skal behandles i regionen, mens misbrugere skal have et kommunalt tilbud.

"Vi håber på en psykiatriplan med mere ambulant behandling og flere sengepladser. I dag kommer borgerne meget hurtigt hjem, selvom de har det rigtigt skidt. De er ikke stabiliseret, og vi oplever nye problemer," siger han.

Landets almene boliger spiller ind i forhandlingerne

Hos BL – Danmarks Almene Boliger er der også tilfredshed med, at der nu er kommet gang i forhandlingerne. Herfra er der også spillet ind politisk med anbefalinger.

De almene boligforeninger har i mange år efterlyst politisk handling for at få styrket indsatsen til de mange mennesker, der er ramt af psykiske lidelser. Landets almene boliger huser nemlig forholdsvis flere borgere med psykiske lidelser end resten af samfundet.

"Fire forhold er meget centrale: Der skal være langt mere social støtte før og efter indlæggelse, der skal iværksættes intensive opsporende indsatser, tilbud om uddannelse af frontlinjemedarbejdere og kommuner skal have én indgang, hvor boligorganisationer og civilsamfund kan henvende sig, når der er tegn på mistrivsel," lyder det fra Solveig Råberg Tingey, der er viceadministrerende direktør i BL – Danmarks Almene Boliger.