19. APR. 2022 KL. 10:05

Blandede botilbud til ukrainske flygtninge

20170519 171018 4 4369X2913ma

Foto: Nils Svalebøl / Ritzau Scanpix. For et år siden var HC. Andersen skolen i Vollsmose stadig børnenes. Nu skal den nedlagte skole huse ukrainske flygtninge.

I Odense kunne ukrainske flygtninge bo i rigtige boliger med køkkener og badeværelser. I stedet er de placeret på en gammel nedlagt skole.

Den ukrainske flygtningestrøm fortsætter. I skrivende stund har fem millioner ukrainere forladt deres hjemland for at søge sikkerhed for den russiske invasion.

Den danske regering meddelte den 1. april, at vi i Danmark skal forvente op til 100.000 flygtninge fra det krigshærgede land – måske endda flere.

Kommunerne, der har ansvaret for flygtningenes placering, er begyndt at placere de første flygtninge.

Flygtningebyer

Både udlændinge og flygtningeminister Mattias Tesfaye samt bolig- og indenrigsminister Kaare Dybvad Bek har meddelt, at det kan blive blive nødvendigt med alternative løsninger, hvis opgaven skal løses.

”Med den hast ukrainerne lige nu ankommer til Danmark, er det ikke muligt for velfærdssamfundet at indlogere dem på normal vis,” har udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye udtalt til Berlingske Tidende.

Han forklarer videre, at det enkelte steder kan blive nødvendigt at oprette egentlige flygtningebyer, hvor bosættelsen kan oprettes i tilknytning til nedlagte institutioner som eksempelvis skoler, sygehuse, kaserner eller plejehjem.

Hos Kommunernes Landsforening har man budt forslaget velkommen. Selvom det ikke er der, man vil starte.

”Alle vil jo gerne gøre det så godt som muligt for ukrainere. Til de første, der kommer ud i kommunerne, kan vi levere hele pakken: bolig, plads i dagtilbud og skolen. Men når antallet stiger, og vi ikke har mere at byde på, kan det blive nødvendigt, at vælge løsninger som den, der er nævnt,” siger Kalundborgs borgmester, Martin Damm, der også er formand for kommunernes Landsforening.

Sådan fordeles flygtninge

Folketinget har vedtaget en fordelingsnøgle, der afgør, hvor mange flygtninge, de enkelte kommuner skal modtage.

I udviklingen af fordelingsnøglen, der er foretaget af Udlændingestyrelsen, har man taget udgangspunkt i, hvor stor en andel af Danmarks befolkning, der bor i den pågældende kommune.

Om andelen af ukrainske flygtninge skal matche andelen af befolkningen, afhænger af, hvor stor andel af indvandrere med ikke vestlig baggrund kommunen har i forvejen. Har man få, kan man se frem til en stor andel.

Modsat skal kommuner som Brøndby, Albertslund, Ishøj og Høje Taastrup slet ikke modtage nogen, fordi de i forvejen har mange indvandrere fra ikke vestlige lande.

”Vi har tilbudt kommunen over 100 tomme familielejligheder i Vollsmose, som er samme bydel, som HC- Andersen skolen ligger i.”

Jens Pilholm

Direktør for CIVICA

Læs senere artikler

Sådan fordeles ukrainske flygtninge i kommunerne

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Regeringen vil alligevel huse ukrainere i udsatte boligområder

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Boligdirektør: "Når der er udfordringer, løser vi dem i fællesskab"

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Fylder skolen

I Odense Kommune bruger man dog det tidligere Hjallese Plejecenter til indkvartering af ukrainske flygtninge.

Når det er fyldt op, skal den nedlagte H.C. Andersen Skole i Vollsmose tage imod de næste flygtninge.

De to institutioner vil ifølge Odense Kommune tilsammen kunne huse 570 ukrainske flygtninge.

I stedet for at fylde en nedslidt og nedlagt skole med flygtninge, ville det også i Odense have været muligt at give ukrainerne en rigtig bolig.

”Vi har tilbudt kommunen over 100 tomme familielejligheder i Vollsmose, som er samme bydel som H.C. Andersen Skolen ligger i,” siger Jens Pilholm, der er direktør for CIVICA.

Redaktionen har af Odense Kommune fået bekræftet, at man fra starten vil bruge den gamle nedslidte skole i Vollsmose til flygtningene.

Men det er ikke lykkedes at få en kommentar fra kommunen om hvorfor, man foretrækker den nedlagte skole frem for rigtige boliger med køkken samt bad og toilet.

Manglende lovhjemmel

En årsag til Odense Kommunes manglende accept af tilbuddet om de tomme lejligheder fra CIVICA kan være manglende lovhjemmel på grund af den såkaldte ghettolovgivning fra 2018.

Er det tilfældet kan en løsning dog være på vej.

”Regeringen arbejder på at gøre brug af udsatte boligområder til at huse ukrainere, der flygter til Danmark fra krigen i deres hjemland’” sagde indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek i slutningen af marts på et pressemøde. Forinden havde ministeren ellers gjort det klart, at han ikke ville risikere at sætte flere års fremgang i udsatte boligområder over styr eller at modvirke det store arbejde, som kommuner og boligorganisationer har lagt i boligområderne de senere år, ved at indsætte nye og flere flygtninge i områderne.

”Kommer der 100.000, er det klart, at vi skal tage de tomme boliger i brug, som der er. Så er spørgsmålet, hvordan vi praktisk og juridisk indretter det, fordi vi synes stadig, uanset hvad, at der er nogle indsatser, som skal gøres i disse boligområder,” siger han.

Indtil det praktisk er indrettet, må flygtningene fortsat lade sig nøje med en nedslidt skole i et udsat boligområde i stedet for rigtige boliger med køkkener og bad i samme område.

Ungdomsboliger foretrækkes

Også i Aarhus er kommunen ifølge Brabrand Boligforening efter en forespørgsel blevet tilbudt 200 tomme lejligheder i Gellerup.

Indtil videre har kommunen heller ikke reageret på det tilbud.

Hvor Aarhus Kommune indtil videre anbringer deres tildelte flygtninge, er redaktionen ikke bekendt med.

Mens man i mange kommuner ser bort fra i hvert fald indtil videre at benytte familieboliger, så er man glade for at benytte almene ungdomsboliger.

”Vi har ikke mange ledige familieboliger overhovedet i Aalborg. Men vi har haft enkelte ungdomsboliger, og dem har kommunen da taget imod,” siger direktør for Himmerland Boligforening, Ole Nielsen.

Samme erfaring har de i Kolding, hvor BOVIA også har leveret tomme ungdomsboliger til kommunen.

”For en mor med et par børn kan en ungdomsbolig i en periode være velfungerende. Man har ikke meget plads. Til gengæld har man et rimeligt privatliv."

Både i Aalborg og Kolding forsøger boligorganisationerne, at arrangere det så de ukrainske flygtninge kan bo i nærheden af hinanden.

”Der er ingen, der ved, hvor længe, de ukrainske flygtninge skal være her. Derfor er integration naturligvis vigtigt. Men dansk er på den korte bane svært. Og det er vigtigt, at de har et socialt liv. Og lige i øjeblikket, har de jo også meget at tale med hinanden om,” siger Per Nielsen.

Om skribenten

regnar_m_nielsen.jpg
Regnar M. Nielsen

Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.

Seneste Artikel

Bredt flertal bag ny psykiatriaftale

Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.

Seneste Artikel

Bredt flertal bag ny psykiatriaftale

Fik du

læst disse?

Gitte Linde Og Allan Dam Madsen Slipper For At Skrive Mange Mails, Når De Tager En Hurtig Snak Ved Skærmen. Foto Charlotte Scott Hansen Udlejning og ejendomsfunktionærer flyttede sammen – fik meget bedre arbejdsdag
Allan Werge_Foto Andreas Holm Hansen (2) Allan Werge ny formand for BL
Folketingssalen Christoffer Regild 07 Boligaftale med 10 milliarder kroner vedtaget i Folketinget
Hanne Kjær Kristoffersen Boliggården 1 Boligselskab tilbyder hjemmearbejde for at kunne ansætte folk
Se alle artikler ( 2488 )

0

Læseliste