Blandede botilbud til ukrainske flygtninge

Den ukrainske flygtningestrøm fortsætter. I skrivende stund har fem millioner ukrainere forladt deres hjemland for at søge sikkerhed for den russiske invasion.

Den danske regering meddelte den 1. april, at vi i Danmark skal forvente op til 100.000 flygtninge fra det krigshærgede land – måske endda flere.

Kommunerne, der har ansvaret for flygtningenes placering, er begyndt at placere de første flygtninge.

Flygtningebyer

Både udlændinge og flygtningeminister Mattias Tesfaye samt bolig- og indenrigsminister Kaare Dybvad Bek har meddelt, at det kan blive blive nødvendigt med alternative løsninger, hvis opgaven skal løses.

”Med den hast ukrainerne lige nu ankommer til Danmark, er det ikke muligt for velfærdssamfundet at indlogere dem på normal vis,” har udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye udtalt til Berlingske Tidende.

Han forklarer videre, at det enkelte steder kan blive nødvendigt at oprette egentlige flygtningebyer, hvor bosættelsen kan oprettes i tilknytning til nedlagte institutioner som eksempelvis skoler, sygehuse, kaserner eller plejehjem.

Hos Kommunernes Landsforening har man budt forslaget velkommen. Selvom det ikke er der, man vil starte.

”Alle vil jo gerne gøre det så godt som muligt for ukrainere. Til de første, der kommer ud i kommunerne, kan vi levere hele pakken: bolig, plads i dagtilbud og skolen. Men når antallet stiger, og vi ikke har mere at byde på, kan det blive nødvendigt, at vælge løsninger som den, der er nævnt,” siger Kalundborgs borgmester, Martin Damm, der også er formand for kommunernes Landsforening.

Artiklen fortsætter under citatet og boksen. 

Fylder skolen

I Odense Kommune bruger man dog det tidligere Hjallese Plejecenter til indkvartering af ukrainske flygtninge.

Når det er fyldt op, skal den nedlagte H.C. Andersen Skole i Vollsmose tage imod de næste flygtninge.

De to institutioner vil ifølge Odense Kommune tilsammen kunne huse 570 ukrainske flygtninge.

I stedet for at fylde en nedslidt og nedlagt skole med flygtninge, ville det også i Odense have været muligt at give ukrainerne en rigtig bolig.

”Vi har tilbudt kommunen over 100 tomme familielejligheder i Vollsmose, som er samme bydel som H.C. Andersen Skolen ligger i,” siger Jens Pilholm, der er direktør for CIVICA.

Redaktionen har af Odense Kommune fået bekræftet, at man fra starten vil bruge den gamle nedslidte skole i Vollsmose til flygtningene.

Men det er ikke lykkedes at få en kommentar fra kommunen om hvorfor, man foretrækker den nedlagte skole frem for rigtige boliger med køkken samt bad og toilet.

Manglende lovhjemmel

En årsag til Odense Kommunes manglende accept af tilbuddet om de tomme lejligheder fra CIVICA kan være manglende lovhjemmel på grund af den såkaldte ghettolovgivning fra 2018.

Er det tilfældet kan en løsning dog være på vej.

”Regeringen arbejder på at gøre brug af udsatte boligområder til at huse ukrainere, der flygter til Danmark fra krigen i deres hjemland’” sagde indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek i slutningen af marts på et pressemøde. Forinden havde ministeren ellers gjort det klart, at han ikke ville risikere at sætte flere års fremgang i udsatte boligområder over styr eller at modvirke det store arbejde, som kommuner og boligorganisationer har lagt i boligområderne de senere år, ved at indsætte nye og flere flygtninge i områderne.

”Kommer der 100.000, er det klart, at vi skal tage de tomme boliger i brug, som der er. Så er spørgsmålet, hvordan vi praktisk og juridisk indretter det, fordi vi synes stadig, uanset hvad, at der er nogle indsatser, som skal gøres i disse boligområder,” siger han.

Indtil det praktisk er indrettet, må flygtningene fortsat lade sig nøje med en nedslidt skole i et udsat boligområde i stedet for rigtige boliger med køkkener og bad i samme område.

Ungdomsboliger foretrækkes

Også i Aarhus er kommunen ifølge Brabrand Boligforening efter en forespørgsel blevet tilbudt 200 tomme lejligheder i Gellerup.

Indtil videre har kommunen heller ikke reageret på det tilbud.

Hvor Aarhus Kommune indtil videre anbringer deres tildelte flygtninge, er redaktionen ikke bekendt med.

Mens man i mange kommuner ser bort fra i hvert fald indtil videre at benytte familieboliger, så er man glade for at benytte almene ungdomsboliger.

”Vi har ikke mange ledige familieboliger overhovedet i Aalborg. Men vi har haft enkelte ungdomsboliger, og dem har kommunen da taget imod,” siger direktør for Himmerland Boligforening, Ole Nielsen.

Samme erfaring har de i Kolding, hvor BOVIA også har leveret tomme ungdomsboliger til kommunen.

”For en mor med et par børn kan en ungdomsbolig i en periode være velfungerende. Man har ikke meget plads. Til gengæld har man et rimeligt privatliv."

Både i Aalborg og Kolding forsøger boligorganisationerne, at arrangere det så de ukrainske flygtninge kan bo i nærheden af hinanden.

”Der er ingen, der ved, hvor længe, de ukrainske flygtninge skal være her. Derfor er integration naturligvis vigtigt. Men dansk er på den korte bane svært. Og det er vigtigt, at de har et socialt liv. Og lige i øjeblikket, har de jo også meget at tale med hinanden om,” siger Per Nielsen.