04. APR. 2022 KL. 15:59

Sådan fordeles ukrainske flygtninge i kommunerne

20220401 154936 L 4608X3072ma

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye til pressemøde om status på situationen om de ukrainske fordrevne i Danmark og opgaven med indkvartering i kommunerne. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Antallet af flygtninge fra Ukraine, som landets kommuner skal modtage, beregnes på baggrund af antallet af indvandrere fra ikke vestlige lande, som kommunerne har i forvejen.

Fredag den 1. april meddelte udlændinge- og integrationsminister, Mathias Tesfaye og indenrigsminister Kaare Dybvad Bek på et pressemøde i Eigtveds Pakhus, at Danmark skal forberede sig på at modtage op til 100.000 flygtninge fra Ukraine – måske endda flere.

Danmark kan se frem til den største strøm af flygtninge, som landet har modtaget siden 2. verdenskrig.

Et flertal i Folketinget bestående af regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Konservative, Liberal Alliance og Kristendemokraterne indgik samme dag en forlængelse af den aftale, der siden 16. marts har givet kommunerne retningslinjer for at modtage de ukrainske flygtninge.

Fordelingsnøgle

I den forbindelse er også vedtaget en fordelingsnøgle, der afgør, hvor mange flygtninge, de enkelte kommuner skal modtage.

I udviklingen af fordelingsnøglen, der er foretaget af Udlændingestyrelsen, har man taget udgangspunkt i, hvor stor en andel af Danmarks befolkning, der bor i den pågældende kommune.

Om andelen af ukrainske flygtninge skal matche andelen af befolkningen, afhænger af, hvor stor andel af indvandrere med ikke vestlig baggrund kommunen har i forvejen. Har man få, kan man se frem til en stor andel.

Det gælder eksempelvis en kommune som Silkeborg, der med knap halvtreds tusinde indbyggere har under en procent af Danmarks befolkning.

I tilfælde af 100.000 flygtninge fra Ukraine skal kommunen tage imod 2.120, hvilket svarer over to procent af alle flygtninge fra Ukraine.

Modsat skal kommuner som Brøndby, Albertslund, Ishøj og Høje Taastrup slet ikke modtage nogen, fordi de i forvejen har mange indvandrere fra ikke vestlige lande.

Dyrere

Kommunerne kommer ikke til at stå alene med udgifterne. Der er fra statens side indtil videre afsat over to milliarder kroner til at modtage 20.000 fordrevne ukrainere. Langt størstedelen af dem er taget fra udviklingsbistanden.

Se listen over hvor mange flygtninge, de enkelte kommuner skal modtage:

Sådan fordeles de ukrainske flygtninge i region hovedstaden og region Sjælland

Sådan fordeles ukrainske flygtninge i resten af landet

FAKTA

Mere om fordelingsnøglen

Beregningsmodellen for fordelingsnøglen for kommunernes flygtningeandel findes i Bekendtgørelse om forholdsmæssige kommunetal for 2022 til fordeling af personer omfattet af lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine. Modellen er lovfæstet gennem § 30, stk. 6, i lov nr. 324 af 16. marts 2022 om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine.

Bekendtgørelsen kan læses i Retsinformation, der er indgangen til det fælles statslige retsinformationssystem, der giver adgang til alle gældende love, bekendtgørelser og cirkulærer m.v.

Læs mere på Retsinformation

 

Om flygtningesituationen

På nuværende tidspunkt er 4.215.047 personer ifølge FNs flygtningeorgan, UNHCR, flygtet fra Ukraine. Indtil videre har over 25.000 af dem søgt om ophold i Danmark. 

Den aktuelle tilstrømning af ukrainske flygtninge til Danmark forventes at blive den største siden over 200.000 tyske flygtninge i de sidste måneder af anden verdenskrig ankom til Danmark.

Læs senere artikler

Nu er ukrainske flygtninge flyttet ind i almene ungdomsboliger

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Regeringen vil alligevel huse ukrainere i udsatte boligområder

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Om skribenten

regnar_m_nielsen.jpg
Regnar M. Nielsen

Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.

Seneste Artikel

Prisstigningerne gør nu rigtig ondt

Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.

Seneste Artikel

Prisstigningerne gør nu rigtig ondt

Fik du

læst disse?

Gitte Linde Og Allan Dam Madsen Slipper For At Skrive Mange Mails, Når De Tager En Hurtig Snak Ved Skærmen. Foto Charlotte Scott Hansen Udlejning og ejendomsfunktionærer flyttede sammen – fik meget bedre arbejdsdag
Allan Werge_Foto Andreas Holm Hansen (2) Allan Werge ny formand for BL
Folketingssalen Christoffer Regild 07 Boligaftale med 10 milliarder kroner vedtaget i Folketinget
Hanne Kjær Kristoffersen Boliggården 1 Boligselskab tilbyder hjemmearbejde for at kunne ansætte folk
Se alle artikler ( 2425 )

0

Læseliste