06. SEP. 2021 KL. 14:22

Professor: Lokalkendskab vigtigt for at nå beboere med vaccination

DSC0664

Lokale coronaguider hjalp ved åben vaccination i sommer i Gellerup. Arkivfoto: Simon Jeppesen

Det er vigtigt, at beboere i udsatte boligområder kan blive vaccineret i lokale tilbud, der er tilpasset det enkelte område, mener professor Marie Louise Nørredam.

Flere beboere i udsatte boligområder vil blive vaccineret mod covid-19, hvis de får et lokalt tilbud og ikke skal bruge de store vaccinationscentre.

Det vurderer Marie Louise Nørredam, professor ved Forskningscenter for Migration, Etnicitet og Sundhed, Københavns Universitet.

”Under pandemien har vi lært, at det er vigtigt, at vi laver lokale vaccinationsmuligheder med tilhørende information for de folk, der bor i de udsatte områder. Det er det, der batter, hvis vi skal have de sidste med,” siger Marie Louise Nørredam.

Hun er også læge på Infektionsmedicinsk Afdeling på Hvidovre Hospital, hvor hun møder mange covid-patienter.

Planlæg i samspil med beboerne

”Man skal tilpasse vaccinationstilbuddet lokalt, fordi boligområderne er forskellige. Det hjælper jo ikke noget, at man laver et vaccinationscenter, og der ikke er nogen, der kommer der,” siger hun.

"Det tager tid at lave en information og en holdningsbearbejdning i forhold til den ængstelse, der kan være over at blive vaccineret,” siger Marie Louise Nørredam Foto: KUA 

Derfor mener hun også, at boligforeningerne kan spille en vigtig rolle.

”Boligforeningerne kan blive en rigtig vigtig strategisk samarbejdspartner for sundhedsmyndighederne, fordi de er i i dialog med målgrupperne,” siger Louise Marie Nørredam.

Artiklen fortsætter under citatet og boksen. 

Det har jo været en stejl læringskurve for sundhedsmyndighederne i forhold til minoritetsborgere. Det har ikke været prioriteret, hvordan man arbejder med at nå de her grupper før covid.

Marie Louise Nørredam

Professor ved Forskningscenter for Migration, Etnicitet og Sundhed, Københavns Universitet

Læs senere artikler

Vaccinationsindsats: Boligorganisationer går nye veje image

Vaccinationsindsats: Boligorganisationer går nye veje

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen
Coronaguider hjælper med vaccinationer image

Coronaguider hjælper med vaccinationer

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen
Kæmpe indsats for coronatest i boligområder image

Kæmpe indsats for coronatest i boligområder

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Vaccinationscenteret kan for eksempel have åbent om aftenen og ligge et sted, hvor folk kommer forbi på vej hjem fra arbejde.

Ikke klaret på to dage

”Det er også vigtigt, at man giver det tid. Vaccinationer er ikke gjort på to dage. Det tager tid at lave en information og en holdningsbearbejdning i forhold til den ængstelse, der kan være over at blive vaccineret,” siger Marie Louise Nørredam.

Kronisk sygdom, nåleangst, lang afstand til vaccinationscenteret eller økonomi kan afholde beboere fra at blive vaccineret.

”Folk har mange forskellige grunde til ikke at blive vaccineret. Det kan være myter om infertilitet eller nervøsitet for bivirkninger, fordi der har været tilbagetrækning af vacciner. Så jeg tror også, man er nødt til at adressere det på forskellige måder,” siger hun.

Her kan sundhedspersonale, der bor i området eller har minoritetsbaggrund, være en fordel.

”Der kan også være andre repræsentanter eller ambassadører for lokalområdet, som folk har tillid til, fordi de kan spejle sig i dem eller føler sig forstået af dem,” siger hun.

Stejl læringskurve for alle

”Det har jo været en stejl læringskurve for sundhedsmyndighederne i forhold til minoritetsborgere. Det har ikke været prioriteret, hvordan man arbejder med at nå de her grupper før covid, hvor man pludselig kan se, at der altså er nogle enorme uligheder i, hvordan covid rammer,” siger hun.

”Nu er man nødt til at nå dem, fordi man kan se, de er særligt udsatte, og fordi vi ellers får de her lommer af ikke-vaccinerede eller folk, der smitter,” siger Marie Louise Nørredam.

Om skribenten

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 3003 )

0

Læseliste