09. JUL. 2021 KL. 11:02

Coronaguider hjælper med vaccinationer

DSC0664

Abdulnasser El Quasimi var glad for at kunne få hjælp af en coronaguide. Foto: Simon Jeppesen

Coronaguiderne er en stor hjælp i boligområder med høj smitte og høj skepsis overfor vaccination. Hanaan Yusuf er bydelsmor og corona-guide, og hun stod klar da Abdulnasser El Quasimi og mange andre mødte ind til vaccination uden tidsbestilling onsdag i Gellerup.

Nogle udsatte boligområder har kæmpet med høj corona-smitte. Og da tilbuddet om vaccination kom blev det mødt med skepsis.

Det gælder blandt andet Gellerup. 

Så i Aarhus foretages en del af vaccinationerne derfor ude i de almene områder i et samarbejde med lokale organisationer og bydelsmødrene.

En af dem er Hanaan Yusuf, der er bydelsmor og corona-guide.

Vaccination uden tidsbestilling

I Gellerup var der åbent for vaccination i onsdags. Da vaccinationsstedet åbnede, stod Hanaan klar til at hjælpe Gellerups beboere til at få deres første eller andet stik.

Det var ikke nødvendigt med tidsbestilling. For alle der mødte op, kunne modtage et stik. Der var kø foran indgangen til fritids- og kulturhuset Globus 1, da der blev åbnet kl. 9.

Hanaan stod klar til at hjælpe beboerne frem. Hun har været på vaccine-seminar, afholdt i et samarbejde med Aarhus Kommune, hvor hun har lært om corona og vaccine for at blive en slags vaccine-ambassadør.

Artiklen forsætter under billedet.

DSC0692

1 / 1Hanaan stod klar til at hjælpe beboerne frem. Foto: Simon Jeppesen

To og to har Hanaan og de andre bydelsmødre før været ude og banke på folks døre for at give information og for at følge folk til test.

Det er blevet godt modtaget, at det er folk, der bor i området, der kommer rundt.

”Coronaguiderne har vi meget glæde af,” siger en af de vaccinerende læger Leif Kroustrup.

Mange spørgsmål

Der var mange med spørgsmål, og en del af dem kunne Hanaan tolke for, hvorefter hun hjalp med at pege dem i retning af den rigtige kø – den til første eller den til andet stik.

Èt af de spørgsmål, der blev stillet oftest var:

”Er det Pfizer?”

Lettelsen var stor, når svaret var ja.

I onsdags 7. juli var næsten 300 personer igennem.

 

Læs senere artikler

Kæmpe indsats for coronatest i boligområder

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Hurtig indsats bremser corona-udbrud på Resedavej

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Beboere får eget corona-testcenter i Vollsmose

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Om skribenten

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 2894 )

0

Læseliste