15. OKT. 2021 KL. 14:49
Grøn idé: Mathilde har fået penge til et udendørs tørrestativ
15. OKT. 2021 KL. 14:49
FSB har afsat 4 millioner til grønne tiltag, som beboere og ansatte kan søge til grønne projekter.
FSB har afsat 4 millioner til grønne tiltag, som beboere og ansatte kan søge til grønne projekter
Et grønt projekt skal komme alle beboere til gode
Projekter kan for eksempel være dele-elcykler, en blomstereng til sommerfugle og vilde bier eller udendørs tøjstativer som på Kongovej
Et af eksemplerne er Mathilde Worm, som faldt over historien i FSB’s nyhedsbrev om, at man kunne søge penge til grønne projekter.
Hun søgte til en idé, som havde rumlet hos hende noget tid.
"Jeg har boet her i lidt over to et halvt år og har gennem længere tid gået og tænkt over, at jeg gerne ville kunne tørre mit tøj ude i haven," siger Mathilde Worm, der er 26 år og bor sammen med sin kæreste i en af de 31 FSB-ungdomsboliger på Kongovej på Amager.
Oplagt med tørresnore ude
Mathilde tørrer tøj udendørs i det omfang, hun kan. Men faciliteterne er ikke helt til det.
"Jeg har et almindeligt lille tørrestativ, men det er jo svært at få plads til sengetøj på det. Vi har en stor og dejlig have, der vender mod syd, så det er oplagt at få sat nogle tørresnore op, så vasketøjet kan komme ud," siger Mathilde.
"Den kører hver eneste dag, og bruger altså masser af energi. Den går også i stykker ind imellem. Så skal der en ud og reparere den, det koster jo også noget," siger Mathilde.
Derfor sendte hun en besked ud i beboernes Facebook-gruppe for at høre, om andre kunne være interesserede i at søge midler til udendørs tøjtørring, og hun talte med FSB’s driftschef Søren Østergaard.
Der var både opbakning fra beboerne og hjælp fra FSB.
Kører hver dag
For 10.000 kroner - doneret fra den grønne pulje - kan de unge beboere nu snart få tørret deres tøj udendørs.
"Vi er ved at finde ud af, hvilken type stativ det skal være. Eller om vi måske skal lave et selv," siger Mathilde, der viser ned i vaskekælderen, hvor der står to vaskemaskiner og en stor tørretumbler.
Læs senere artikler
6.000 kvadratmeter græsareal blev til kæmpe blomstereng
”Bonderøven” besøger vild baggård på Vesterbro
Det må godt være lidt "vildt" i Sundparken
"Den kører hver eneste dag, og bruger altså masser af energi. Den går også i stykker ind imellem. Så skal der en ud og reparere den, det koster jo også noget," siger Mathilde.
Slider tøjet og sluger strøm
At afskaffe tørretumbleren - eller i hvert fald supplere den med udendørs tørrestativer - er en af de lavthængende frugter, man kan plukke, når man skal gøre noget for klimaet, mener hun.
Samtidig gør man noget godt for sig selv. For tørretumbleren slider på tøjet, sluger godt med strøm og sender energiregningen i vejret.
Mathilde Worm glæder sig til, at det nye tørrestativ kommer op, så hun snart kan få renvasket sengetøj, der dufter af frisk luft i stedet for af tumbler.
"Tumbleren giver en dårlig lugt. Jeg synes, det er win-win at tørre tøjet udendørs så meget som muligt."
De 10.000 kroner doneret fra FSB’s grønne pulje skal gå til både tørrestativ og et lille område med vilde blomster.
Om skribenten
Seneste Artikel
Lommepengejob gav Mohammed mod på mereMest læste
Se alle artikler (2940)0