05. OKT. 2021 KL. 07:56

6.000 kvadratmeter græsareal blev til kæmpe blomstereng

Lille Birkholm I & II Blomstereng 1

Naturen er rykket tæt på. Foto: Julie Grothen, DAB

Det koster omkring 100.000 kroner for boligafdelingen Lille Birkholm I og II at omlægge området til blomstereng, det gør til gengæld boligafdelingen mere bæredygtig, gavner biodiversitet og frigiver tid i driften.

Naturen er rykket endnu tættere på beboerne hos Herlev alm. Boligselskab. Beboerne besluttede nemlig på et beboermøde sidste år, at afdelingerne Lille Birkholm I og II, skulle have en blomstereng, hvor afdelingen tidligere havde haft et areal med 6.000 kvadratmeter græs, skriver DAB.dk.

”Arealet har i perioder været brugt til at lægge jord og andre ting på, og det har aldrig rigtig set kønt ud. Nu bliver det til en blomstereng,” fortæller Michael Judge, der er selskabsformand i Herlev alm. Boligselskab.


Henrik Lajos og Michael Judge. Foto: Julie Grothen, DAB


Blomsterengen påvirker driften

Det er ejendomsleder Henrik Lajos, der har været mest inde over projektet, som også kommer til at påvirke driften positivt.

”Der står træer og buske på området, og de får lov at blive. Vi har af æstetiske hensyn valgt, at der skal være 1 1/2 meter med græs rundt om engen. Det skal kun vedligeholdes én gang om året. Det skal slås ned i efteråret og tromles, og den ydelse har vi valgt at købe for 35.000 kroner årligt. Tidligere skulle vi slå græsset én gang om ugen. Andre steder i afdelingen har vi robotter, og det havde vi også overvejet her, men det behøver vi ikke nu,” forklarer ejendomslederen, der indhentede tre tilbud i 2020 og udvalgte et sammen med sin driftschef.

Artiklen fortsætter under billederne. 

2 (4)

Der blev for knoklet gøre det store græsareal klar til blomsterengen. Foto: Julie Grothen, DAB

1 (4)

Blomsterengen blev etableret her på dette kæmpe areal i Lille Brikholm I og II. Foto: Julie Grothen, DAB

Vi vil jo gerne bidrage til verdensmålene i det omfang, det er muligt. Det er vores børn og børnebørn, der skal vokse op efter os, og dem skal vi tænke på. Jo mindre vi sviner, jo sundere en planet overlader vi til de næste,

Michael Judge

Formand for Herlev alm. Boligselskab

Flere blomsterenge på vej

Blomsterengen i Lille Birkholm I og II er blot et af mange eksempler på bæredygtighed i boligafdelinger under Herlev alm. Boligselskab, og der er da heller ingen tvivl om, at bæredygtighed er vigtigt for selskabet.

”Vi kan anspore boligafdelingerne til at tage den her slags initiativer, der både er bæredygtige og gode for driften. I Lille Birkholm III, hvor jeg bor, har vi en blomstereng, og der kommer også blomsterenge i Højbjerg Vænge i forbindelse med renoveringssagen. Vi har også flere nedgravede affaldscontainere, der på samme måde frigiver tid til noget mere ”nyttigt” end at tømme containere eller slå græs,” siger selskabsformanden.


Vi vil jo gerne bidrage til verdensmålene

Bæredygtighed isoleret set er vigtigt for selskabet, fordi vi alle har en ”fælles opgave” med at passe på miljøet.

”Vi vil jo gerne bidrage til verdensmålene i det omfang, det er muligt. Det er vores børn og børnebørn, der skal vokse op efter os, og dem skal vi tænke på. Jo mindre vi sviner, jo sundere en planet overlader vi til de næste,” siger Michael Judge.

Arbejdet med at omlægge græsplænen begyndte i slutningen af maj 2021, og boligafdelingen kan nyde engen de næste mange år.

Læs senere artikler

Det må godt være lidt "vildt" i Sundparken

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Boligafdelinger vil have vild natur ind i boligområderne

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

”Bonderøven” besøger vild baggård på Vesterbro

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Om skribenten

Heidi Andersen Kopier
Heidi Andersen

Heidi Andersen er ansat som digital projektleder i BL. Heidi arbejder med at drifte, udvikle og opdatere indhold på BL's hjemmesider.

Seneste Artikel

Renovering af udearealer skal danne nye fællesskaber: ”I dag er vores eneste mødested vaskeriet”

Heidi Andersen er ansat som digital projektleder i BL. Heidi arbejder med at drifte, udvikle og opdatere indhold på BL's hjemmesider.

Seneste Artikel

Renovering af udearealer skal danne nye fællesskaber: ”I dag er vores eneste mødested vaskeriet”

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 3003 )

0

Læseliste