26. NOV. 2021 KL. 10:41

To boligselskaber bliver til ét

AAB Odinsgaard 1

Sammenlægningen af Odinsgaard og AAB betyder også, at de to bestyrelser smelter sammen. Formand bliver Niels Rasmussen (Odinsgaard) mens Poul Erik Rasmussen (AAB) bliver næstformand. Han ses til højre i billedet. Bagerst de to direktører, der bliver sidestillede: Michael Meldgaard (tv.) og Steffen Møller Borgbjerg. Privatfoto

Planerne om en fusion mellem Odinsgaard og AAB Horsens blev allerede luftet i maj måned. Nu er det en realitet.

Endnu en fusion er en realitet mellem to boligselskaber. AAB Horsens og Odinsgaard slår sig sammen. Fusionen træder i kraft den 1. januar 2022. 

Formålet med fusionen er i fællesskab at skabe en stærkere driftsenhed og styrke servicen både over for nuværende og kommende beboere og samtidig sikre, at omkostningerne til drift af boligorganisationerne ikke stiger ud over den normale prisudvikling.

To direktører i en periode

Begge repræsentantskaber stemte i sidste uge ja, til fusionen, og det betyder, at boligselskaberne nu skal i gang med det store arbejde med sammenlægningen.

I en periode er de to selskabers direktører sideordnede. Michael Meldgaard fra Odinsgaard får ansvar for økonomi, projekt (udvikling af nye byggeprojekter) og byggeri, mens Steffen Møller Borgbjerg fra AAB Horsens får ansvarsområderne organisation, drift og udvikling (her tænkt som det organisatoriske).

Med sammenlægningen er det besluttet, at AAB - Odinsgaard skal have én direktør senest 1. januar 2024. Hvem det bliver, er endnu ikke afgjort.

Bestyrelserne på plads 1. januar 2022

Bestyrelserne er lagt sammen og består fra 1. januar af de 17 medlemmer, der i dag sidder i enten AAB eller Odinsgaard.
Den nye bestyrelse skal dog inden år 2026 ned på 11.

Formand bliver Niels Rasmussen (Odinsgaard), mens den nuværende AAB-formand Poul Erik Rasmussen bliver næstformand.

Hovedkvarter på Spedalsø

AAB - Odinsgaards hovedkvarter bliver i Odinsgaards bygning på Spedalsø Torv. Bygningen er kun tre år gammel og dækker behovet for den samlede administration.

Læs senere artikler

”Jeg er stolt af vores beboerdemokrati”

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Om skribenten

heidi_andersen.jpg
Heidi Andersen

Heidi Andersen er digital projektleder i BL. Heidi arbejder med at drifte, udvikle og opdatere indhold på Fagbladetboligen.dk. Derudover sørger Heidi for, at vores nyhedsbrev med spændende nyt, om den almene boligsektor, lander i din mailboks to gange om ugen.

Seneste Artikel

Boligselskabet Fruehøjgaard ansætter ny direktør

Heidi Andersen er digital projektleder i BL. Heidi arbejder med at drifte, udvikle og opdatere indhold på Fagbladetboligen.dk. Derudover sørger Heidi for, at vores nyhedsbrev med spændende nyt, om den almene boligsektor, lander i din mailboks to gange om ugen.

Seneste Artikel

Boligselskabet Fruehøjgaard ansætter ny direktør

Fik du

læst disse?

Voldsramte Kvinder Indretningshjælp øger trivslen hos både kvinder og børn efter ophold på krisecenter
Kredskollage 2022 BL’s kredse er klar til nye opgaver
Christian Rabjerg Madsen Foto: Andreas Holm Hansen Her er 5 ønsker til ny boligminister: Skyd bolden i mål
COLOURBOX23145527 Byggestop omfatter nu alle sektorer
Varme Varmecheck skal frem til alle berettigede beboere
Se alle artikler ( 2382 )

0

Læseliste