Boligselskab flytter ’magisk’ højdegrænse i byen

”For mig handler vores arbejde om at understøtte den politiske udvikling i Slagelse. Det ville være helt ligegyldigt bare at bygge for os selv. Vi driver ikke kun et boligselskab, men vi skal turde at være med til at præge byen og turde udfordre byudviklingen. Byggeriet her er en milepæl i den helt rigtige retning.”

Arne Juul, direktør i Slagelse Boligselskab, står på terrassedækket på toppen af Kløvertårnet. Det blæser lidt. Han kan ikke skjule et smil, når han kigger ud over landskabet.

Nedenfor bygningen løber jernbanenettet, der forbinder Danmark på tværs. Et tog kører til perronen, som ligger få hundrede meter væk.

Fra toppen af Slagelses nye skinnede højhus er der 180 graders udsigt mod banegård, skov, det nye Campus Slagelse og længere ude i horisonten, Storebælt. En udsigt, der ikke tidligere er set i byen.

Kløvertårnet, som er Slagelse Boligselskabs helt nye hovedkvarter - og byens nye hjem for 36 ungdomsboliger til en pris på 4.200 kr. pr. mdr. - er Slagelse by rykket et godt stykke videre i sin udvikling, mener Arne Juul.

Ikke udelukkende på grund af højden, men fordi man har turde tænke nye tanker om byggeriet, arkitekturen og sætte skub i udviklingen. Højden på Kløvertårnet begyndte som et stridspunkt i den lokale debat, men landede med stor opbakning. Og samarbejdet har været godt med kommunen og erhvervslivet.

”Normalt måtte man kun bygge fire etager her i byen. Nu har vi et hus i otte etager. Det er nu det højeste punkt på Vestsjælland. Det her projekt - og andre projekter - lykkedes kun, fordi vi spiller os gode og har arbejdet hårdt for at blive en attraktiv samarbejdspartner. Vi vil ikke bare ’os selv’ her i byen. Vi vil byen og udviklingen. Da vi startede projektet her for godt tre år siden ville vi netop gerne påvirke debatten i Slagelse om arkitektur og byggeri og flytte grænserne. Det synes jeg i den grad er lykkedes,” siger Arne Juul.

Artiklen fortsætter under billederne.

Kuldegysninger og kulminationen på hårdt arbejde

Med sine otte etager er det første gang, man bygger så højt i Slagelse.

Og byggeriet er blot en måned efter at det blev indviet af boligminister Kaare Dybvad Bek (S) præmieret for det bedste nybyggeri i byen. Og Kløvertårnet ser da også markant anderledes ud end alt andet i Slagelse, som har et blomstrende liv af unge, der studerer på en af byens mange uddannelser.

”Da vi fik Nybyggeri-prisen, fik jeg for alvor kuldegysninger. Det viste for mig, at den mission, vi er på, blev bemærket af andre. Jeg blev helt høj af det, når fagdommerne skriver, at vi her har et pejlemærke for udviklingen af det fremtidige Slagelse. Vores mission, siden jeg begyndte her for 11 år siden, har jo været at påvirke udviklingen. De almene boligselskaber er generelt gode til at sætte arkitektur og bygninger på dagsordenen, men vi skal også turde at tænke byudvikling i den store skala og sammenhængskraft i en by, så vi skaber debat og får fokus på potentialerne i byen. Den her bygning fortæller jo, at vi er en by, der mener det alvorligt og vil noget,” siger Arne Juul.  

Offentlig tagterrasse med storytelling

Opadtil rejser Kløvertårnet sig med en karakterfuld facade med en gylden bronzelignende facade-beklædning, der ser vidt forskellige ud, afhængig af sollyset.

Øverst afsluttes bygningen med en formmæssig bearbejdning, så der er plads til attraktive terrasser. Bygningen er formgivet i forhold til sin særlige.

Terrasse-dækket skal fremover være offentligt og give offentligheden adgang til det gyldne tårn. Lige nu arbejder boligselskabet sammen med kommunen og Museum Vestsjælland om et koncept for terrassen. Den åbner 1. april og her skal gæsterne sammen med den nye udsigt have fortællingen om Slagelse som uddannelsesby og en interaktiv fortælle-installation skal gøre det spændende at komme op i tårnet.

Kløverhusets råhus er opført af lokal entreprenør og bygget i beton efter et nyt system, der hedder Premium Syscon. Systemet består af præfabrikerede og armerede elementer, som fyldes op med beton på stedet, hvilket har givet en hurtigere byggeproces. Råhuset stod færdig på blot ni uger.

”Vi sidder bare og kigger ud over byen hele dagen”

Inde i bygningen råder Slagelse Boligselskab selv over to etager på cirka 500 m2. En del mindre plads end boligselskabet havde i deres gamle domicil, som er en ældre murstensbygning som nu er frasolgt til et ejendomsudviklingsselskab.

På 7. etage er driftschefen og byggechefen ved at pakke papkasser ud. ”Vi sidder jo bare og kigger ud over den her udsigt hele dagen,” lyder det frisk, da Arne Juul stikker hovedet ind. Der er glæde over at komme i højden.

"Vi kunne godt have givet den endnu mere gas med materialer etc, men den her case handlede også om at lave et nulsumsspil i forhold til det gamle hus. Vores strategi er, at vi gerne vil vokse, men vores omkostninger skal ikke øges. Det, det kostede at bo i det gamle hus koster det stort set også her. Vi har ikke fået flere hundrede tusinde ekstra i pris. Så vi holder vores motto, som er ’større, stærkere og bæredygtige’," siger Arne Juul.

Byens udvikling er vendt

Kløvertårnet er blot en af mange nye initiativer i Slagelse. Byen er kendt for politiske magtkampe, men i nyere tid også for fremgang på unge-siden med uddannelser, et helt nyt uddannelses-campus, et aktivt caféliv og nu også fremdrift på boligsiden.

Når direktøren taler om byudvikling og på at understøtte kommunens strategi, så handler det om at være medspiller i at udmønte strategien fra kommunen. Og så involvere sig i mange typer af netværk og diskussioner.

Lige nu har boligselskabet en håndfuld projekter under opsejling.

Flere i nogle af de mindre byer, som man måske ikke umiddelbart ville synes trængte til flere boliger, men som der er fokus på fra Slagelse Kommune.

Der er projekter på vej i Slots Bjergby, Boeslunde, Dalmose og Bisserup.

"Når vi udvikler i det mindre byer, så kan fortiden godt skræmme lidt. Altså det her med, at de almene boligafdelinger i udkantsbyerne begynder at dø, fordi byen dør og så står man med boliger, man ikke kan leje ud. Her i kommunen laver byerne udviklingsplaner, og vi kan se, de mener det alvorligt. Og så er det svært for mig at sige, at det vil vi ikke, når kommunen bakker det op politisk. Det vil næsten være urimeligt. Hvis vi kan levere en høj kvalitet med et lidt anderledes koncept, så kan man også tiltrække nye målgrupper," siger Arne Juul, som både bygger seniorboliger og boliger til nye børnefamilier.

"Min nervøsitet for 2-3 år siden var, at tankerne blev liggende i lokalplanerne og ikke blev til noget. Men nu bliver de udmøntet. Og nu kommer der også private developere ind i byen. Et stort ønske for mig har været, at vi i byen kunne tiltrække PFA og nogle af de store private investorer. Det er en blåstempling, at der er en forrentning at hente i byen. Tidligere havde jeg mundvigene noget nedad, men vi er rykket rigtig meget de sidste tre år, så smilet er stort i øjeblikket," siger Arne Juul.