Varde-opskriften: “Skal nogle lokkes med kage, er det det, vi gør”

"Den gode vilje til at gå et ekstra skridt for hinanden, den er der bare."

Sådan siger leder af den boligsociale indsats i Varde, Hanna Esmarch Lund om samarbejdet mellem boligorganisationerne og Varde kommune, der af flere fremhæves som forbilledligt.

Udviklingen af Boulevardkvarteret - bestående af Lerpøtparken, Vestparken og Isbjergparken - er højt prioriteret i kommunen hos såvel medarbejdere i marken som hos politikerne og den kommunale top.

"Udfordringen er nærmest at kunne igangsætte alle de ideer, vi får. Der er meget stor velvilje. Jeg har flere gange oplevet, at der lægges ekstra timer i fra kommunale medarbejdere, bare fordi man synes, det giver god mening," siger Hanna Esmarch Lund.

Karaktersnittet blandt Boulevardkvarterets skolebørn skal hæves. Beboere skal hjælpes væk fra overførselsindkomst, og boligområdet skal flyde sammen med resten af Varde og gøres attraktivt. Kerneudfordringer, som både boligsociale medarbejdere og kommune har et stærkt ønske om at løse. Det gør man blandt andet ved at bryde med vanetænkning og lade systemet tilpasse sig de mennesker, det skal hjælpe.

Fordomme forsvinder

Et eksempel er ‘det fremskudte jobcenter.’ Her kommer jobcentermedarbejderne ud til borgerne i stedet for omvendt, og de arbejder tæt sammen med de boligsociale medarbejdere, når det kræves.  

"Vi er optaget af at møde borgerne på hjemmebane på deres egne præmisser. Skal vi lave noget godt arbejde, så skal vi kende hinandens verdener," siger Rikke Rødekilde, der er jobcenterchef.

Jobcentermedarbejdere er til stede i Boulevardkvarteret to gange om ugen. Til at starte med syntes nogle medarbejdere, det var noget underligt noget, at de skulle derud at sidde, fortæller Rikke Rødekilde.

 “Hvad skal det nu til for? Hvad hvis vi ingen bookinger har derude? Det gav da lidt bøvl at tænke udenfor de vante rammer," siger hun.

Men synligheden af jobcentret i området, hvor mange er på overførselsindkomst, har betydet, at fordomme er blevet manet i jorden hos både beboere og kommunale medarbejdere.

"De jobcentermedarbejdere, der sidder derude, er håndplukket til opgaven og har valgt det til. De er nysgerrige på at forstå området, de bevæger sig rundt, møder måske beboere på en bænk og får talt med folk. Hanna (lederen af den boligsociale indsats) og hendes folk møder mine folk. De lærer hinanden at kende, og det letter altid samarbejdet," siger Rikke Rødekilde.

Hvor livet leves

For det boligsociale team er det befriende, at samarbejdet med kommunens folk er tæt og uformelt.

"Det er en kæmpe fordel, at grænserne brydes ned, og det ikke er så stift. Har en ung været til samtale hos en jobcentermedarbejder, kommer de måske lige ind til os bagefter og spørger: “Synes du, det er en god idé, jeg går i praktik?” Og samtalerne foregår i gamle genbrugsmøbler, så der kommer lidt dagligstuestemning," siger Hanna Esmarch Lund.

De afslappede signaler gør systemet imødekommende. Som Rikke Rødekilde siger:

"Vi kaster det, der kan opleves som skrankepaveri og bureaukrati ud, og bevæger os ud der, hvor livet leves. Skal der en ekstra kop kaffe til, eller skal nogle lokkes med kage, for at komme til samtale, så er det det, vi gør. Vi arbejder om side med de boligsociale medarbejdere, selvom vi selvfølgelig står ved vores myndighedsopgave."

Kommunale topfolk deltager

Lysten fra kommunen til at være til stede og nysgerrigheden på området kaster en masse positivt af sig, siger direktøren for Varde Boligadministration, Heidi Nielsen.

"I Varde kommune er de rigtig gode til at forstå, hvad sker i vores boligområder og til at tage ejerskab for den boligsociale helhedsplan. Derfor sker der noget," siger hun.

Ejerskabet, som Heidi Nielsen taler om, kommer blandt andet, fordi man samarbejder tæt i en professionel bestyrelse, hvor der ikke kun sidder repræsentanter for boligselskaberne, men også topfolk fra kommunen.

"Det betyder, at kommunen selv byder ind og deltager, og man kan fra højeste niveau formidle ønsker og ideer direkte videre ned i systemet til dem, der arbejder i felten til daglig: Sundhedsplejersker, jobcentermedarbejdere og så videre," siger Heidi Nielsen.

UU-vejlederen rykker ud

Både i bestyrelsen og i en mere udførende styregruppe sidder der kommunale chefer. Derfor kan man hurtigt trykke på start-knappen, hvis der kommer nye ideer på bordet, og man tænker gerne alternativt.

"Hvis vi kan se, at det, vi har gjort i 100 år, ikke virker, ja så udfordrer vi hinanden på, at vi er her for borgerne - ikke for systemet. Så eksperimenterer vi, og kan justere på ting med kort varsel," siger Britta Boel, der er direktør for børn, læring og job i Varde Kommune og sidder med i bestyrelsen.

Et eksempel på justering er UU-vejledningen, hvor dele af indsatsen - også er rykket ud i Boulevardkvarteret. For at være tæt på de unge, man skal hjælpe og tæt på dem, der kender de unge godt - de boligsociale medarbejdere.

"Her ser vi på, hvad der skal til for at understøtte den enkelte unge - også på længere sigt. Vi prøver at matche vores indsats til den enkelte, og der er det vigtigt vi samarbejder tæt med dem, der er i området til daglig. De kender de unge godt, og ved hvem der er skoletrætte og hvad der kan ligge bag. På den måde kan man give langt bedre vejledning," siger Britta Boel.

Bolde gribes hurtigt

Det signal, det giver, at der sidder chefer fra kommunen med i bestyrelse og styregruppe, skal man ikke underkende, siger jobcenterchef Rikke Rødekilde. Hun har selv 160 ansatte og “har egentlig meget andet at lave end at gå til møder i en boligorganisation”, som hun siger. Men betydningen af, at hun - og andre chefer - sidder med i styregruppen, er stor, vurderer hun.

"Det er et stærkt signal, at vi viser oppefra, at vi vil det her. Signalet siver hele vejen ned gennem organisationen og får bevågenhed og følgeskab. Det er enormt vigtigt. Også kommunalpolitikerne taler jo meget om Boulevardkvarteret og ønsker at deltage i udviklingen af det," siger Rikke Rødekilde.

Der skal der ikke meget til, før en bold bliver grebet og en idé sat på skinner. Et eksempel er udviklingen af udearealerne, der skal binde Boulevardkvarteret sammen med midtbyen og i det hele taget gøre det mere attraktivt. Her blev der hurtigt sat gang i beboerinddragelse.

"Kommunen stillede en mand til rådighed, som kørte workshops i kvarteret, hvor beboerne kom med input. Hver gang Hanna åbner en dør, vender kommunen lynhurtigt tilbage og tager ansvar," siger direktøren i Varde Boligadministration, Heidi Nielsen.

Den gode vilje, der gennemsyrer både de kommunalt ansattes, politikernes og de boligsociale medarbejderes tilgang, betyder også, at der ikke peges fingre af Boulevardkvarteret, trods de sociale problemer, der er. Det er vigtigt for at løfte området, siger Rikke Rødekilde.

"Vi har alle fokus på, at det skal være et godt sted at bo. Derfor er alle også med til at tale området op i stedet for ned, og det er med til at skabe en positiv udvikling."