02. OKT. 2020 KL. 15:58
Dansk Folkeparti: ”Boligsociale aktiviteter er vigtige”
02. OKT. 2020 KL. 15:58
”Uden støtte fra boligsociale medarbejdere risikerer mange beboere med behov for støtte at blive overladt til imamerne. Derfor er de boligsociale aktiviteter vigtige,” siger Kristian Thulesen Dahl. Men partiformanden understreger, at løftet om en øget boligsocial indsats hænger sammen med kravet om, at politiindsatsen i de udsatte områder styrkes.
Dansk Folkepartis formand var søndag den 25. september på besøg i Vollsmose, hvor han sammen med partiets næstformand, Morten Messerschmidt, og formanden for partiets folketingsgruppe, Peter Skaarup besøgte Vollsmose.
Anledningen til DF-toppens besøg i Vollsmose, var ugens afsløring af, at Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juul, har meldt en lokal imam til politiet for blandt andet at have stillet myndighedskrav til en lokal kvinde, for at hun kan blive skilt, og for ved samme lejlighed at afkræve hende et større beløb for at kunne blive skilt.
Fortsat adgang til støtte
Men under besøget blev de blandt andet præsenteret for det boligsociale arbejde, der foregår i bydelen.
”Vi er her for at gøre op med, at imamer med social kontrol styrer nogen af vores samfund her i Danmark. Vi vil kriminalisere imamer, der nægter skilsmisser, behandler konflikter og lignende. Det skal være strafbart.” sagde Kristian Thulesen Dahl.
”Men når vi begrænser imamernes magt og indflydelse, er vi naturligvis nødt til at sikre, at beboerne kan søge hjælp og rådgivning om vigtige forhold som skilsmisser, og andet andre steder. Og, det skal naturligvis være i fremskudte indsatser på stedet. Og det er de boligsociale indsatser, fortsætter han.
Og DF-formanden anerkender, at den tillidsfulde kontakt beboerne kan have til deres boligsociale rådgivere kan række meget længere end til bare at afhjælpe de enkelte beboeres personlige problemer.
”Vi har også i dag hørt, at hvis beboere er bange for at gå til politiet med en viden om kriminelle forhold, fordi de er bange for repressalier, så tør de ofte godt fortælle det til den boligsociale medarbejder,” siger Kristian Thulesen Dahl.
Artiklen fortsætter under citatet.
Læs senere artikler
Socialminister: ”Det er en samfundsøkonomisk gevinst, at vi har den almene sektor”
Justitsministerens løfte: 20 lokale politi-stationer med 110 lokale betjente
Politi og boligsocialt hænger sammen
Dansk Folkeparti hæfter sig ved, at de boligsociale indsatser støtter politiets indsatser i områderne og understreger, at de boligsociale aktiviteter ikke må stå alene. I mange år har partiet kæmpet en hård kamp for at sikre mere lokalt forankret politi i de udsatte boligområder. Det sker også aktuelt hvor regeringen forhandler politiforlig med Folketingets øvrige partier.
”Vi vil gerne støtte beboerne med forskellig boligsocial hjælp. Men der skal først og fremmest gøres håndfast op med dem, der begår kriminalitet i områderne. Det er politiets opgave. Vi kræver derfor også, at politiets indsats skal styrkes i de her områder. Vi så gerne, at der kom 3.000 flere politibetjente i Danmark,” siger Peter Skaarup, der også er retspolitisk ordfører for partiet.
Politiforliget ventes afsluttet i løbet af efteråret.
Om skribenten
Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.
Seneste Artikel
Modstand mod parallelsamfundslovgivningRegnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.
Seneste Artikel
Modstand mod parallelsamfundslovgivningMest læste
Se alle artikler (2995)0