17. MAR. 2021 KL. 10:54
Regeringen til kamp mod parallelsamfund med nyt udspil
17. MAR. 2021 KL. 10:54
Ønsket om bedre integration og flere blandede byer gennemsyrer nyt udspil fra indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S).
Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere bosat i Danmark skal i langt højere grad spredes ud i flere boligområder og ikke klumpe sig sammen i parallelsamfund.
Det mener regeringen, der i dag i Berlingske præsenterer et nyt stort udspil i kampen mod parallelsamfund i udsatte boligområder.
Forslaget skal ifølge indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek sikre, at der om ti år ikke findes områder herhjemme, hvor der bor mere end 30 procent ikke-vestlige indvandrere og efterkommere.
”Vi har de næste ti år til at skabe en balance i vores integrationspolitik og i den måde, vi bor og lever sammen på. Ellers tror jeg, at vi ender med et todelt samfund, hvor man trækker sig fra hinanden,” siger ministeren til Berlingske.
Hvis udspillet gennemføres, vil cirka en sjettedel af samtlige beboere i landets almene boligområder blive underlagt særlige krav. Det handler om 83 boligområder med til sammen 163.000 beboere.
Læs hele udspillet på Indenrigs- og Boligministeriets hjemmeside
Se ministeriets liste over de 58 nye ”forebyggelsesområder” her
Private udlejere skal tvinges
For at undgå det todelte samfund vil regeringen blandt andet give kommunerne mulighed for at henvise borgere til private udlejningsejendomme. Er private udlejere ikke parate til frivilligt at samarbejde med kommunen om at løse boligsociale udfordringer, skal de ifølge regeringen kunne tvinges til at få anvist lejere fra kommunen til hver tiende lejebolig.
Endelig ligger udspillet op til strammere regler for boliganvisning og bedre muligheder for at nedrive almene familieboliger.
Regeringen vil også skrotte begrebet ghetto og i stedet kalde udfordrede almene boligområder som Vollsmose i Odense, Gjellerupparken i Aarhus og Mjølnerparken i København for enten parallelsamfund eller omdannelsesområder.
Til gengæld vil boligministeren lave en helt ny liste bestående af 58 almene boligområder, der skal betegnes som forebyggelsesområder. I de områder skal der sættes ekstra ind for at undgå, at de ikke havner som et parallelsamfund.
Artiklen fortsætter under boksen.
58 nye forebyggelses- områder spredt over hele landet
Regeringen vil lave nye forebyggelsesområder efter følgende kriterier:
Almene boligområder med mindst 1.000 beboere, hvor andelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse overstiger 30 procent.
Desuden skal boligområdet opfylde mindst to af fire følgende kriterier:
Minimum 30 procent af beboere i alderen 18-64 år er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, opgjort som gennemsnittet over de seneste to år.
Minimum dobbelt så mange som landsgennemsnittet blandt beboerne er dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer opgjort som gennemsnittet over de seneste to år.
Minimum 60 procent af beboere i alderen 30-59 år har alene en grundskoleuddannelse.
Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området eksklusive uddannelsessøgende udgør mindre end 65 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.
Læs senere artikler
Overblik: Det vil regeringen med nyt udspil
BL om nyt udspil: Gode intentioner, men vanskeligt at indfri
Se kortet med de 58 'forebyggelsesområder'
Svært at indfri målsætning
Hvis regeringen får flertal for sit udspil, betyder det ifølge beregninger fra BL – Danmarks Almene Boliger, at antallet af beboere med ikke-vestlig baggrund bosat i almene boliger må nedbringes med 20.000 personer over de næste ti år.
”Der er ingen garanti for, at den målsætning kan lykkes”, siger Bent Madsen, administrerende direktør i BL, til Berlingske.
I København og andre storbyer er det ifølge direktør for Boligøkonomisk Videncenter Curt Liliegreen ikke realistisk, at andelen af ikke-vestlige beboere kommer ned på en andel på 30 procent i almene boligområder i løbet af ganske få år.
Curt Liliegreen henviser i Berlingske til, at der i hovedstaden mangler billige grunde og finansiering til at bygge nye almene boliger.
Om skribenten