08. MAR. 2021 KL. 12:00

Online kaffebar erstatter fælles morgenmad

Finnmuus

"Vi har mange møder på teams, men teamsmøder bliver tit kortfattede og faktuelle. Ofte er der ikke så meget sjov indimellem, så hele ideen med vores kaffebar er at mødes uformelt i arbejdstiden,” siger Finn Muus, direktør i Boligkontoret Fredericia.

Boligkontoret Fredericia sætter medarbejdernes trivsel højt og styrker samværet med online-kaffebar hver fredag. Små foredrag giver en god snak, for eksempel ”Det Fælles Projekt”, et kort oplæg fra BL Kurser.

I januar åbnede Boligkontoret Fredericia for første gang sin virtuelle kaffebar. Her mødes alle 28 medarbejdere i administrationen hver fredag klokken 12.00 på Teams. Langt de fleste tjekker ind fra hjemmekontorerne.

”Corona har nu varet i et helt år, og det sociale, vi har med hinanden, det forsvinder jo. Vi har mange møder på teams, men teamsmøder bliver tit kortfattede og faktuelle. Ofte er der ikke så meget sjov indimellem, så hele ideen med vores kaffebar er at mødes uformelt i arbejdstiden,” siger Finn Muus, direktør i Boligkontoret Fredericia.

Artiklen fortsætter under billedet:

Sådan kan I få fagligt input til jeres kaffebar

- BL – Kurser og Rådgivning kan servere faglige indspark til kaffen i jeres fælles online-møder i jeres boligorganisation.

- Få 15 minutter om den nye effektiviseringsaftale, grønne renoveringer, Det Fælles Projekt eller noget helt andet.

- Kom selv med en idé og en tidsramme, der passer til jer – så snakker vi om det.

- Hør nærmere om prisen.

- Kontakt afdelingschef Dorte Hjerrild på telefon 28 88 18 72 eller konsulent Søren Madsen på telefon 21 41 30 24 – og hør mere.

Søren Fredericia

Søren Madsen fra BL fortalte om "det fælles projekt" som boligorganisationer og beboerdemokratiet har sammen. Hvordan man kan arbejde med det, når man sidder hjemme og er i en situation, hvor man ikke kan mødes, som man plejer?

Fagligt boost i kaffen

I Kaffebaren kan medarbejderne snakke om stort og småt fra hjemmekontoret. Hver gang bliver der desuden serveret et kort foredrag, der giver et fagligt input eller måske et godt grin.

"Vi taler om, hvad der sker i organisationen og hvordan det er at arbejde hjemme, men der skal også noget andet til. Vi vil finde emner til små korte foredrag eller indslag," siger Finn Muus.

Det kan enten være folk udefra eller Boligkontoret Fredericias egne medarbejdere, der holder de korte oplæg. Den første fredag i februar havde Finn Muus inviteret BL-konsulent Søren Madsen til at holde oplæg.

"Søren fortalte om det fælles projekt som boligorganisationer og beboerdemokratiet har sammen. Hvordan man kan arbejde med det, når man sidder hjemme og er i en situation, hvor man ikke kan mødes, som man plejer," siger Finn Muus.

"Det affødte pludselig en snak om, at i de her tider er det måske ekstra vigtigt, at vi holder kontakten med hele vores beboerdemokrati. Så vi ikke bliver lagt ned af en tsunami af henvendelser, når vi får lov til at åbne op igen. Det blev en god snak, og det syntes medarbejderne også," siger Finn Muus.

Han har flere foredragsholdere i kikkerten, blandt andet en tidligere højskoleforstander, der får smilet frem.

Tanken er, at ejendomsfunktionærerne også skal kobles på Kaffebaren.

Fælles morgenmad måtte droppes

Før nedlukningen spiste medarbejderne i administrationen morgenmad sammen hver dag. Her fik alle fælles information, nye medarbejdere blev budt velkommen, og jubilæer blev fejret. Nu er der kun 1 medarbejder fra hver afdeling på kontoret ad gangen, og nye medarbejdere bliver budt velkommen i Kaffebaren. 

”Alle er inde på kontoret på skift, men vi mødes ikke allesammen, så Kaffebaren er en erstatning for det, vi har mistet,” siger han.

Finn Muus tror ikke, at sociale møder online helt kan erstatte det fysisk at være på arbejdspladsen. På den anden side har online-møder også fordele.

”Vi har lært rigtigt meget af det her, og jeg tror Teams-møder kommer til at fortsætte i en eller anden forstand. Der er tid at spare ved at holde møder online, men det sociale fungerer ikke så godt, som når man sidder overfor hinanden og ser hinanden i øjnene.”

Læs også: Her er 10 gode råd til hjemmearbejdspladsen fra kollegerne i DAB

Læs senere artikler

Få de 5 gode råd til afdelingsbestyrelsen i denne video

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Boligselskab: Hjemmearbejde er kommet for at blive

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Her er 10 gode råd til hjemmekontoret fra kollegaerne i DAB

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Om skribenten

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 2887 )

0

Læseliste