06. MAJ. 2021 KL. 13:46
JP: Byggechef i Østjysk Bolig fratrådt
06. MAJ. 2021 KL. 13:46
Boligorganisationens konstituerede direktør afviser, at der vil komme yderligere fratrædelser på grund af svindelsagen.
Chefen med ansvaret for boligforeningens byggesager fratrådte øjeblikkeligt sidste mandag efter gensidig aftale. Det skriver JP Aarhus. Avisen citerer den konstituerede direktør, Marianne Toft Dallgaard for, at den nu tidligere byggechef ikke blev fyret men selv sagde op.
Opsigelsen er ifølge artiklen faldet under et møde, som byggechefen og dennes advokat var indkaldt til efter, at den konstituerede direktør sammen med den af tilsynet indsatte bestyrelse for boligorganisationen havde læst den fulde advokatundersøgelse fra Kromann Reumert, der fylder mere 1.500 sider. Den nu forhenværende byggechef, der har har arbejdet i Østjysk Bolig i over 10 år, er ifølge artiklen også sigtet af politiet, for en række af de mulige lovbrud, der er oplistet i advokatundersøgelsen.
Mariane Toft-Dallgaard oplyser, at der er sendt en meddelelse ud til boligforeningens leverandører og afdelingsbestyrelser om, at chefen har opsagt sin stilling, og at de i stedet skal kontakte to projektledere, der er indsat fra administrationsorganisationen Lejerbo for at videreføre udviklingsplanen i Bispehaven samt Østjysk Boligs øvrige byggesager.
Adspurgt af JP Aarhus om der i Østjysk Bolig risikerer at komme flere afskedigelser eller opsigelser på baggrund af den omfattende advokatundersøgelse, svarer den konstituerede direktør, at det gør der ikke. Der er i advokatundersøgelsen ikke nævnt kritiske forhold om andre personer fra Østjysk Bolig end de tre sigtede.
Udover den nu tidligere byggechef er de sigtede boligorganisationens tidligere direktør og en tidligere økonomichef.
SÅDAN BEGYNDTE SAGEN
Sagen omkring Østjysk Bolig begyndte, da Ttilsynsmyndigheden for de almene boligorganisationer, i august 2020 modtog en anonym henvendelse fra en whistleblower om uregelmæssigheder i Østjysk Bolig.
Østjysk Bolig gennemførte efter aftale med tilsynet en begrænset intern undersøgelse forestået af boligorganisationens eksterne revisor.
Den interne undersøgelse fastslog bl.a., at to ledende medarbejderes privatindkøb af køkkener blev betalt af boligorganisationens midler og var blevet udgiftsført under "Tryghedsrenoveringen af Bispehaven". En golfrejse til Spanien for de samme to ledende medarbejdere med ægtefæller var blevet afholdt for boligorganisationens midler og udgiftsført som mødeudgift.
Østjysk Boligs daværende direktør blev på det grundlag bortvist og politianmeldt, og Lejerbo blev på boligorganisationens eget initiativ indsat som midlertidig forretningsfører i Østjysk Bolig.
Læs senere artikler
Leder: Østjysk Bolig - katastrofen skal bruges rigtigt
Oven på Østjysk Bolig ”Det skal bruges til at blive bedre”
Om skribenten
Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.
Seneste Artikel
Kontanthjælpsreformen er vedtagetRegnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.
Seneste Artikel
Kontanthjælpsreformen er vedtagetMest læste
Se alle artikler (3003)0