06. MAJ. 2021 KL. 13:37
Genåbningsplan: Hvad må vi nu?
06. MAJ. 2021 KL. 13:37
Der er godt nyt til beboerdemokratiet. Fra den 6. maj bliver det igen muligt at afholde større møder, og vi må være sammen med flere personer, både indendørs og udendørs.
Regeringen er med et flertal i Folketinget blevet enige om at åbne mere op som led i den gradvise genåbning af Danmark. Det kommer også de almene boligorganisationer og deres beboere til gode.
I over et år har mange møder været udsat eller aflyst. Beboerne har ikke kunnet mødes til deres sædvanlige aktiviteter eller fejre fødselsdage i beboerlokalet. Og store dele af boligadministrationerne har arbejdet hjemmefra.
Det går nu stille og roligt den rigtige vej tilbage til normalen – også i landets almene boligområder.
Forsamlingsforbud
Fra den 6. maj 2021 bliver det lille forsamlingsforbud lempet, så man nu må være op til 25 personer forsamlet indendørs og 75 personer udendørs.
Hvis smittesituationen tillader det, er planen at udfase forsamlingsforbuddet hen over de næste måneder:
Pr. 6. maj 2021: 25 personer indendørs og 75 personer udendørs
Pr. 21. maj 2021: 50 personer indendørs og 100 personer udendørs
Pr. 11. juni 2021: 100 personer indendørs
Pr. 1. august 2021: Det lille forsamlingsforbud afskaffes
Der gælder en del undtagelser, som gør det muligt at samles flere, og der åbnes op for forskellige aktiviteter under forskellige vilkår.
Læs mere om forsamlingsforbuddet på BL’s corona-site
Læs senere artikler
Corona kalder på endnu mere ledelse i boligorganisationer
Boligafdelinger tripper for at få bankospil i gang
Konferencer og møder
Fra den 6. maj bliver det igen muligt at afholde konferencer og møder med op til 1.000 deltagere – hvis det har erhvervsmæssige og faglige formål.
Det betyder, at de almene boligorganisationer endelig kan afholde fysiske afdelingsmøder, repræsentantskabsmøder, generalforsamlinger med mere.
Ved større møder og forsamlinger gælder blandt andet disse krav:
- Deltagerne skal i det væsentligste sidde ned i sektioner af 500 personer
- Der skal være minimum 1 meters afstand mellem deltagerne (eller en tom stol)
- Deltagerne skal have et gyldigt coronapas og bære mundbind
Læs mere om reglerne for afholdelse af møder her – hvor du også kan se de midlertidige regler for boligområdet.
Arrangementer i beboerlokaler
Beboerlokalerne har stået tomme i mange måneder i de almene boligområder. Nu kan de igen åbnes og tages i brug af beboerne. Men hvilke regler der gælder her i corona-tiden, afhænger helt af den aktivitet, man ønsker at bruge lokalet til.
Der er nemlig forskel på, om det er en privat fest, beboercafé med servering eller beboermøde.
- Et privat arrangement som bryllup, konfirmation og fødselsdage må gerne holdes i beboerlokalet. Det er dog et krav, at deltagerne kender hinanden, og at det kun er deltagerne, der har adgang til lokalet.
- Arrangerer man åben beboercafé i lokalet, gælder kravene for serveringssteder.
- Og ved et beboermøde gælder kravene for konferencer og møder.
Det er derfor vigtigt at holde sig orienteret om reglerne, når man planlægger aktiviteter og arrangementer i beboerlokalerne. Læs mere her
Hjemmearbejde
Der er ikke ændret i anbefalingerne omkring hjemmearbejde. Der er politiske drøftelser og en plan på vej for en gradvis normalisering af fysisk fremmøde på arbejdspladser. Planen vil gælde fra den 21. maj 2021.
På BL’s corona-site finder du al relevant information om corona-restriktionerne og reglerne for genåbning i den almene boligsektor. Den bliver løbende opdateret.
På Justitsministeriet hjemmeside finder du den fulde aftale om yderligere genåbning af Danmark.
Om skribenten
Anja Andersen er journalist og skriver om drift, byggeri, renoveringer, personportrætter og livet i landets almene boligafdelinger.
Seneste Artikel
Monsterregn i Esbjerg og Vejle: ”Vi slap billigt – men der skal gøres noget ved kloakkerne”Anja Andersen er journalist og skriver om drift, byggeri, renoveringer, personportrætter og livet i landets almene boligafdelinger.
Seneste Artikel
Monsterregn i Esbjerg og Vejle: ”Vi slap billigt – men der skal gøres noget ved kloakkerne”Mest læste
Se alle artikler (2961)0