17. MAJ. 2021 KL. 10:56

Færdigt solcelleanlæg står ubrugt hen på grund af stiv tolkning af regler

Artikel 1 Eller 2Solceller1

AL2bolig har indgået aftale med en privat aktør, det grønne energiselskab DanSolar Energi, om at etablere solcelleanlægget i afdelingen. Men anlægget bliver ikke brugt. Foto: Regner Hansen

Boligafdeling i Åbyhøj ved Aarhus støder på fordyrende forhindringer i bestræbelserne på at medvirke til produktionen af grøn strøm. BL opfordrer til, at ny lov om VE-fællesskaber understøtter etableringen af solcelleanlæg i den almene sektor.

Gennem årtier blev der dyrket meloner, tomater, orkideer og meget andet på denne sydvendte bakke. Gartneriet hed Petersminde.

Nu er der en almen boligafdeling med samme navn her på stedet nær den ydre ringvej i Aarhus.

Ambitionen for AL2boligs bebyggelse i Aarhus-forstaden Åbyhøj er ikke at høste grøntsager og blomster, men strøm fra solens stråler.

Solpanelerne blev installeret på to af afdelingens tage for næsten et år siden, men de er stadig ikke taget i brug.

"En almen boligafdeling er en god ramme til et solcelleanlæg. Derfor er det ærgerligt, at solpanelerne bare ligger der. En central motivation for AL2boligs virksomhed er den grønne omstilling," siger Nanna Johansen, som er bygningsansvarlig i AL2bolig.

Læs også: BL's høringssvar vedrørende implementering af VE-direktivet 

Manglende adgang til stikledninger

AL2bolig har indgået aftale med en privat aktør, det grønne energiselskab DanSolar Energi, om at etablere solcelleanlægget i afdelingen, som består af 26 seniorboliger i tre rækker af rækkehuse plus 63 ungdomsboliger i to blokke.

Under installationen er der dukket en række forhindringer op, som skyldes det lokale netselskabs tolkning af love og regler på området. Netselskabet har ifølge loven en forpligtelse til at føre strøm 30 meter ind på matriklen.

Artiklen fortsætter efter billedet: 

Om Al2Bolig

AL2bolig er en mellemstor boligorganisation, hvis administration ligger i Tilst ved Aarhus. Boligorganisationen har fokus på bæredygtighed og mangfoldighed.

Geografisk dækker AL2bolig et område fra Hadsten i nord til Tranbjerg i syd og fra Hammel i vest til Hjortshøj i øst.

Artikel 1 Nanna Johansen

”En almen boligafdeling er en god ramme til et solcelleanlæg. Derfor er det ærgerligt, at solpanelerne bare ligger der. En central motivation for AL2boligs virksomhed er den grønne omstilling,” siger Nanna Johansen, som er bygningsansvarlig i AL2bolig. Foto: Regner Hansen

"Men først afviste netselskabet vores ønske om at købe eller leje kablerne, der forbinder blokke og rækkehuse, således at vi kunne føre den solproducerede strøm rundt til beboerne, og vi søgte et kompromis," siger Paul Riis Arndt, der er direktør i DanSolar.

For at benytte stikledninger og elmålere har boligorganisationen således betalt en tilslutningsafgift på cirka 12.000 kroner pr. bolig.

Men ifølge netselskabet omfatter betalingen ikke hovedstikledningen, som løber over mere end 100 meter.

"Det giver ikke mening, at vi skal grave et nyt hovedkabel ned og derefter bede netselskabet om at komme og fjerne det eksisterende kabel," siger Paul Riis Arndt.

Forsyningsaftalen mellem AL2bolig og DanSolar Energi, som har en gruppe investorer i ryggen, medfører, at DanSolar finansierer anlægget mod at forvalte strømmen. Afdelingen får som led i aftalen 20 procent rabat på el fra solcelleanlægget i 15 år frem, hvorefter afdelingen overtager ejerskabet af anlægget.

DanSolar Energi har hovedkontor i Aarhus, og aftalen kom i stand, efter at firmaet kontaktede flere boligorganisationer om at lave grønt koncept, der er tilpasset deres behov.

"Som almen boligorganisation må vi kun lave opsparing til bygningsmassen. Vi har ikke mulighed for at investere i anlæg, der producerer vedvarende energi, og derfor blev modellen med at samarbejde med en privat aktør aktuel," siger Nanna Johansen fra AL2bolig.

Artiklen fortsætter efter billedet: 

Paul Riis Arndt

"Først afviste netselskabet vores ønske om at købe eller leje kablerne, der forbinder blokke og rækkehuse, således at vi kunne føre den solproducerede strøm rundt til beboerne, og vi søgte et kompromis,” siger Paul Riis Arndt, direktør i DanSolar.

Eksisterende tagflader nær brugerne

BL opfordrer til, at hindringer af den slags, som AL2boligs Petersminde-afdeling er plaget af, ryddes af vejen i udformningen af en dansk lov om såkaldte VE-fællesskaber. Forhandlingerne i Folketinget er inde i en afgørende fase om lovteksten, der skal udmønte et EU-direktiv om støtte til vedvarende energi.

"Almene boligafdelinger bør kunne benytte sig af eksisterende kabler, således at de kan føre strøm fra solcelleanlæg frit rundt på mellem bo-enhederne," siger Mikkel Jungshoved, der er teknisk konsulent i BL.

Mikkel Jungshoved forklarer, at der vil være meget samfundsmæssig fornuft i at understøtte løsninger om vedvarende energi, der udnytter eksisterende tagflader og sikrer produktion af strøm nær brugerne, hvor for eksempel det hastigt stigende antal elbiler skal oplades.

En sådan indsats kan bidrage til at nå 2030-målet om 70 procent nedskæring af CO2-udledningen, påpeger han.

Læs senere artikler

Nye regler kan forhindre solceller på almene boliger

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

BL: Nye regler risikerer at blokere for solcelleanlæg

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

El-ladestandere: Nyt projekt skal finde faldgruberne

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Om skribenten

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 2995 )

0

Læseliste