07. JUN. 2021 KL. 13:39

Se billederne: Konference satte lup på den blandende – og 'klumpede' – by

Microsoftteams Image

Direktør Bent Madsen var glad for igen at byde velkommen til en helt 'rigtig' konference. Som både var live og online. I salen var landets almene boliger repræsenteret sammen med forskere, beslutningstagere, byplanlæggere og praktikere med synsvinkler på vores måder at bo sammen på. Foto: Lars Just

Se billederne fra Landsbyggefondens konference - Bystrategisk Udsyn - om den blandede by.

”Man bliver jo helt høj på den gode måde efter sådan en dag her! Hvor er der masser af inspiration at arbejde med.”

Der var store smil dagen igennem, da Landsbyggefonden torsdag afholdt konferencen Bystrategisk Udsyn.

Direktør Bent Madsen, som afsluttede den corona-venlige konference med den glade bemærkning, var sammen med 150 mennesker fysisk til stede i Centralværksted i Aarhus.

Og dét fik smilene frem ved bordene.

Også online dukkede der 150 mennesker op, som dagen igennem kunne se med fra hjemmekontoret. Dagen blev afviklet med en digital vært - simultant med oplæggene på scenen. Store dele af indlæggene kan genopleves her.

Review Boards skal komme med indsigter

Konferencen havde ’den blandede by’ under lup.

I salen var landets almene boliger repræsenteret sammen med forskere, beslutningstagere, byplanlæggere og praktikere med synsvinkler på vores måder at bo sammen på. Udfordringer og løsninger ude fra virkeligheden.

På konferencen fik deltagerne indledningsvis en præsentation af Landsbyggefondens Review Boards, som er et nyt bystrategiske tiltag, som skal komme med indsigter til branchen om byggeri og sociale tiltag. En lang række eksperter og praktikere udgør deltagerne i de to review boards.

Det var Helle Søholt, som er CEO for Gehl Architects, som præsenterede de to Review Boards, som hun er sat i spidsen for at styre. Det ene board skal komme med anbefalinger til de fysiske indsatser, mens det andet har fokus på de boligsociale tiltag.

Herefter kom der en international indflyvning til forståelse af den blandede by samt refleksion over corona-pandemiens konsekvenser for by-og boligudvikling. Leveret af dagens keynote, Jeff Risom, som fortalte at naboskab er vigtigere end nogensinde og at social infrastruktur ikke kommer af sig selv. Det er noget, man skal designe til, bl.a. ved at dykke helt ned i gade-niveau, inden man kommer med nye løsninger.

Artiklen fortsætter under billederne:

Bystrategisk Udsyn

Bystrategisk Udsyn er en serie af konferencer, hvor centrale aktører udveksler løsninger og visioner for byernes fremtid.

Landsbyggefonden afholder konferencerne.

Fokus er på udviklingen af store såvel som mindre byer i Danmark. Med udgangspunkt i de almene boliger og bredt samarbejde undersøger Landsbyggefonden muligheder og udfordringer for en bæredygtig udvikling fra et bystrategisk perspektiv.

Landsbyggefonden inviterer ledende medarbejdere på tværs af sektorer, faggrupper og civilsamfund til at deltage.

Læs mere på Bystrategisk Udsyn.

Bystrategisk Udsyn Sammen Om Den Blandede By Af Lars Just 039

1 / 9Bystrategisk Udsyn er en serie af konferencer, hvor centrale aktører udveksler løsninger og visioner for byernes fremtid. Foto: Lars Just

Bystrategisk Udsyn Sammen Om Den Blandede By Af Lars Just 067

2 / 9Med udgangspunkt i de almene boliger og bredt samarbejde undersøger Landsbyggefonden muligheder og udfordringer for en bæredygtig udvikling fra et bystrategisk perspektiv. Foto: Lars Just

Bystrategisk Udsyn Sammen Om Den Blandede By Af Lars Just 014

3 / 9Der var stor glæde blandt deltagerne for endelig igen at være til konference. Foto: Lars Just

Bystrategisk Udsyn Sammen Om Den Blandede By Af Lars Just 055

4 / 9Her præsenterer Curt Liliegreen, chef for Boligøkonomisk Videncenter, tal for flyttemønstre. Foto: Lars Just

Bystrategisk Udsyn Sammen Om Den Blandede By Af Lars Just 004

5 / 9Konferencen var naturligvis corona-venlig. Deltagerne kunne tage masken af, når de sad ved bordene, men måtte bære mundbind, når man bevægede sig rundt i lokalet.Foto: Lars Just

Bystrategisk Udsyn Sammen Om Den Blandede By Af Lars Just 076

6 / 9Man kunne vælge mellem seks tema-sessioner på konferencen. Her fra en præsentation af byudvikling i provinsen. Foto: Lars Just

Bystrategisk Udsyn Sammen Om Den Blandede By Af Lars Just 070

7 / 9Her præsenterer BL's cheføkonom Solveig Råberg Tingey potentialerne med sociale investeringer. Foto: Lars Just

Bystrategisk Udsyn Sammen Om Den Blandede By Af Lars Just 100

8 / 9Foto: Lars Just

Bystrategisk Udsyn Sammen Om Den Blandede By Af Lars Just 010

9 / 9Foto: Lars Just

"En ambitiøs helhedsplan og et godt samarbejde med kommune og boligorganisationer er enormt vigtigt for os som privat investor."

Jens Skinnebach

Afdelingschef hos A. Enggard

Kender du 'den klumpede by’?

Herefter var der paneldebat, hvor bl.a. boligøkonom Curt Liliegren, direktør for Boligøkonomisk Videncenter, rullede data ud om vores måder at blande os på i København.

"Når vi kigger på byen, så har vi mange forskellige boformer. Almene boliger, privat udlejning, ejerlejligheder og andele. Hvert af de her delmarkeder fungerer godt. Men når vi skal planlægge byen, så skal vi ikke kun have det ene eller det andet, men et mix. Man kan kalde København for ’den klumpede’ by. Vi har meget udsatte områder, men også meget priviligerede områder. Nu skal vi blande bolsjerne på en anden måde," sagde han.

Også med på scenen var Jens Skinnebach, afdelingschef hos A. Enggard, som investerer stort i Gellerup. Han fortalte, hvad der var vigtigt, når man som privat developer går ind i et udsat boligområde. A. Enggaard bygger ejerboliger og erhverv i Gellerup.

"En ambitiøs helhedsplan og samarbejdet med kommune og boligorganisationer er enormt vigtigt for os som privat investor. Vi skal gøre det her sammen. Vi vil gerne tage ansvar for at skabe en blandet by, men det skal ske i et samarbejde. I Gellerup er der selvfølgelig en forretnings-idé i det som vi tror på," sagde Jens Skinnebach.

Afslutningsvis blev der rettet et blik på de almene boligers rolle i den blandende by i en debatsession, hvor oplægsholderne hver kom med sit bud og perspektiv på udfordringerne ved at skabe den blandede by, og hvad de almene boliger kan biddrage med.

Man kan genopleve store dele af konferencen på BystrategiskUdsyn.dk, hvor der både er oplæg på video og slides tilgængelige.

Læs senere artikler

Imponerende indsats af Landsbyggefonden

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Se kortet: De 10 største renoveringsprojekter lige nu

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Nu stemmer beboerne om renoveringer: 5 råd til god kommunikation

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Om skribenten

Kristoffer
Kristoffer Friis Sørensen

Kristoffer skriver om ny arkitektur, byggeri, renoveringer, boligpolitik og fra livet i landets almene boligafdelinger.

Seneste Artikel

Almene mål sætter retning for de kommende to år

Kristoffer skriver om ny arkitektur, byggeri, renoveringer, boligpolitik og fra livet i landets almene boligafdelinger.

Seneste Artikel

Almene mål sætter retning for de kommende to år

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 2884 )

0

Læseliste